Tørnæs: Vi skal genskabe ret og rimelighed

Af Ulla Tørnæs
Medlem af Europa-parlamentet for Venstre

Bruxelles summede i december af rygter om Kommissionens arbejdsprogram for 2015. Hvad ville den indeholde, hvor højt var ambitionsniveauet, og ville Kommissionen foreslå en revision af Forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser? Svaret fik vi lige før jul, og jeg blev ikke skuffet.

Tværtimod har Kommissionen slået nogle gode takter an, som jeg ser frem til at følge op på.

Arbejdsprogrammet indeholder et forslag om en ”Pakke for arbejdskraftmobilitet”, som blandt andet skal se på koordineringen af sociale sikringsydelser. 

Det er rigtig godt nyt, også selvom det er småt med detaljerne i arbejdsprogrammet. Hvad pakken præcist kommer til at indeholde, ved vi endnu ikke – og det vil kræve et slagsmål i Europa-Parlamentet og pres på Kommissionen at sikre et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau.

En vigtig kerneværdi undermineres
Arbejdskraftens fri bevægelighed er en kerneværdi i EU, som vi ikke må gå på kompromis med. Den har stor værdi for Danmark, danske virksomheder og de danskere, der flytter til et andet EU-land for at arbejde. 

Hvis europæerne skal have modet til at flytte til et andet EU-land og arbejde eller søge arbejde, skal de have en tryghed i at vide, at de ikke mister deres optjente rettigheder til social sikring, hvis nu uheldet er ude, og de mister deres arbejde. Det er helt rimeligt. 

Det afgørende princip for mig er, at vi skaber en langt stærkere sammenhæng mellem at bidrage til samfundet og få ret til velfærdsydelser. At vi sikrer ret og rimelighed. Det er det bærende princip i det danske velfærdssamfund. 

Ulla Tørnæs
Medlem af Europa-parlamentet for Venstre

Der, hvor filmen knækker i de nuværende regler, er, at man i visse lande som for eksempel Danmark automatisk får en række rettigheder, og vel at mærke uden at man har bidraget til samfundet. 

Det sker eksempelvis, når en EU-borger kommer til Danmark og fra første dag på arbejdsmarkedet har ret til danske børnepenge.

Det afgørende princip for mig er, at vi skaber en langt stærkere sammenhæng mellem at bidrage til samfundet og få ret til velfærdsydelser. At vi sikrer ret og rimelighed. Det er det bærende princip i det danske velfærdssamfund. 

Behov for balance
Men EU-reglerne er i dag så centrerede om rettighederne, at de går på kompromis med rimeligheden. 

Man kan styrke rimeligheden på mange måder. En måde er et optjeningsprincip, hvor man gradvist optjener ret til velfærdsydelser gennem deltagelse på arbejdsmarkedet. En anden måde, man kan styrke rimeligheden, er, at det land, hvori man har arbejdet, udbetaler ydelsen i en vis periode, hvorefter modtagerlandet tager over. En tredje måde, man kan styrke rimeligheden, er ved at gøre størrelsen af ydelsen afhængig af, hvilket EU-land man tidligere har arbejdet i.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en europæisk kerneværdi. Den vil hverken jeg eller Venstre gå på kompromis med. Men samtidig er balancen mellem ret og rimelighed en kerneværdi i det danske velfærdssamfund, som vi heller ikke vil gå på kompromis med. 

Derfor venter der et stort arbejde i at sikre en langsigtet og robust balance mellem arbejdskraftens fri bevægelighed og retten til nationale velfærdsydelser. 

Kommissionen har slået gode takter an, og jeg ser frem til at gå i gang med arbejdet.