V-borgmester: Nye Borgerliges kritik af jobcentre er virkelighedsfornægtelse

DEBAT: Nye Borgerlige vil nedlægge jobcentrene, fordi de ikke får nok i arbejde. Men centrene er et nødvendigt sikkerhedsnet for dem, der har mistet troen på sig selv, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

I et indlæg i Altinget slår Claus Bøgh Svenningsen fra Nye Borgerlige på tromme for at afskaffe kontanthjælpen og nedlægge jobcentrene.

Der er uden tvivl fuldt bulder på retorikken fra et nyt parti, der har brug for markante udtalelser, men desværre har han valgt floskler frem for fakta og virkelighedsfornægtelse frem for virkelighedsforståelse.  

Vellykkede jobindsatser
Eksempelvis påstår Claus Bøgh Svenningsen, at jobcentre ikke får folk i arbejde. Samtidig med at han lige bagefter konkluderer, at jobcentrene ”kun” har bidraget med beskæftigelse til to procent af danskerne.

Det gode ved, at Claus Bøgh Svenningsen på den måde modbeviser sine egne påstande, er, at jeg slipper for at bruge alt for meget spalteplads på faktuelle udredninger. Jeg kan nøjes med en hurtig nuancering i kraft af en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser, at knap 20 procent, der finder et job, gør det via jobcentret.

Derudover kan jeg supplere med, at vi i København har fået 650 færre kontanthjælpsmodtagere og 700 færre dagpengemodtagere det seneste år med hjælp fra målrettede og efterprøvede jobindsatser.

Personligt ville det gøre mig ked af det, hvis vi skulle lade disse personer i stikken, men i Nye Borgerliges sort-hvide verden er man enten for syg til at arbejde eller i stand til at finde et job på egen hånd.

Så enten skal man have en førtidspension, når de første sygdomstegn melder sig, eller et spark bagi.

I København ved vi, at verden er mere nuanceret. Derfor forsøger vi at hjælpe flest muligt ind i det arbejdende fællesskab gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet og målrettede virksomhedspraktikker.

Ikke kun fordi det er godt for samfundsøkonomien, men også fordi det at have et arbejde og kollegaer at møde ind til er helt essentielt for menneskelig trivsel. Vi tror på mennesker, der har mistet troen på sig selv. Og vi kæmper for dem, der ikke selv orker det.

Et vigtigt sikkerhedsnet
Klagesangen om at nedlægge jobcentrene er efterhånden lidt ligesom at høre en fortærsket karaoke-melodi i varierende toneleje med svingende musikalsk forståelse. Originaliteten og det banebrydende lader vente på sig. 

For vi har som velfærdssamfund brug for et sikkerhedsnet, der står parat til at hjælpe dem, der har brug for det. Vi har brug for, med specialiseret viden og de bedste erfaringer, vi har, at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det gør vi i jobcentrene.

Så i stedet for at afvikle jobcentrene skal vi udvikle dem. Det har vi gjort i København, hvor vi som noget helt nyt har samlet seks jobcentre i Danmarks mest moderne jobcenter for at opnå mere vidensdeling, mere sparring og bedre oplevelser for borgerne.

Forrige artikel HK: Stresspanelets anbefalinger er useriøse og tilfældige HK: Stresspanelets anbefalinger er useriøse og tilfældige Næste artikel HK-formand: Drop eksperimenterne og få sikret den danske models fremtid HK-formand: Drop eksperimenterne og få sikret den danske models fremtid
  • Anmeld

    Lotte Graae · Socialrådgiver

    "I København hjælper vi folk ind i "det arbejdende fællesskab" gennem tæt samarbejde med erhvervslivet og målrettede virksomhedspraktikker."

    "Så enten skal man have en førtidspension, når de første sygdomstegn melder sig, eller et spark bagi - i følge Nye Borgerlige.
    I København ved vi, at verden er mere nuanceret."

    Ja tak, det, vi syge borgere udsættes for, er, at selv med lange, veldokumenterede sygdomsforløb med i rygsækken, bliver man udsat for talrige udredninger, afprøvninger og praktikker, som gør os sygere, end da vi gik ind ad døren til Jobcentret. Når vi så på grund af disse lange og udsigtsløse udredninger får "Jobcentersyndromet", så sender Jobcentret i Kbh. de syge på stress-klinikker - i stedet for, når vi træder ind ad døren til Jobcentret, at behandle os relevant i.f.t. de sygdomme, vi lider af, og passer på, vi ikke bliver dårligere i mødet med Jobcentret.
    Det er den slags nuancering, der er brug for.

    "Derfor forsøger vi at hjælpe flest muligt ind i det arbejdende fællesskab gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet og målrettede virksomhedspraktikker.
    Ikke kun fordi det er godt for samfundsøkonomien, men også fordi det at have et arbejde og kollegaer at møde ind til er helt essentielt for menneskelig trivsel. "

    Når man er syg, er det, man har aller størst behov for, at få sin tilværelse til at fungere helt grundlæggende. Man har ikke brug for krav, man ikke kan opfylde, man har ikke brug for at få påført stress, udløst af for store krav eller af udsigtsløsheden i disse endeløse udredninger, uden udløbsdato.
    Og trivsel - er en by i Rusland, når man pines og plages af et system, der nægter at anerkende sine syge borgeres behov for ro og omsorg og for et eksistensgrundlag, man kan leve for.

    "Vi tror på mennesker, der har mistet troen på sig selv. Og vi kæmper for dem, der ikke selv orker det."

    Vi syge skal altså forstå, at vi har mistet troen på os selv, og at vi ikke orker at kæmpe. Det er respektløst at ignorere syge menneskers behov for relevant hjælp og omsorg og bevidst manipulere med sproget, således sygdomme og handicaps kommer til at handle om tro på sig selv og om at orke at kæmpe.
    Alene det at befinde sig i et Jobcenter er en kamp for at overleve - 24 timer i døgnet - når man er for syg til at arbejde.

    "For vi har som velfærdssamfund brug for et sikkerhedsnet, der står parat til at hjælpe dem, der har brug for det. Vi har brug for, med specialiseret viden og de bedste erfaringer, vi har, at hjælpe folk tilbage på arbejds-markedet hurtigst muligt. Det gør vi i jobcentrene."

    Vi er mange, der stiller et stort spørgsmålstegn ved, om det, I - der sidder på magten og de gode indtægter - kalder for Velfærdssamfundet, overhovedet eksisterer mere.
    Os, som er ramt af sygdom, føler, vi har mistet det sikkerhedsnet, du snakker om Cecilia Lonning-Skovgaard. Vi føler os ikke hjulpet af Jobcentre, der udelukkende arbejder efter måltal, budgetter og trodser lovgivningen i hverdagen, for at stille ledelsen tilfreds. Vi bliver mishandlet, gjort sygere og fattigere, alt i mens ansatte i Beskæftigelsesindustrien har kronede dage og spinder guld på vores trængsler.

    Når man er for syg til at arbejde, så har man ikke brug for at blive pisket, afprøvet og udredt i årevis. Så har man brug for relevant og hurtig hjælp.
    Kunne I levere den slags socialfagligt arbejde, som tilmed overholder loven, for det er det, der i virkeligheden kræves overfor syge borgere - så kunne I tillade jer at prale med, at I hjælper mange mennesker via Jobcentrene.

    Jeg vil snarere kalde din fremstilling af den indsats, landets Jobcentre gør, for virkelighedsfornægtelse, Cecilia Lonning-Skovgaard.


  • Anmeld

    Lotte Graae · Tidl. socialrådgiver

    Cecilia Lonning-Skovgaard fornægter selv virkeligheden

    Jeg har læst et Debatindlæg i DenOffentlige.dk, som Cecilia Lonning-Skovgaard burde læse - i forlængelse af sit eget Debatindlæg her i Altinget.