
Vælgerne er meget positive over for midterregeringer – og det brede samarbejde over midten får altid altid pæn opbakning af respondenterne i meningsmålingerne. I princippet altså.
For når vælgerne ser en midterregering materialisere sig i praksis, er begejstringen noget mindre. Så strømmer vælgerne ud af butikken til højre og venstre. Hele 7 procentpoint har forladt SVM til fordel for rød blok, mens 5,5 procentpoint af regeringspartiernes vælgere er gået over til blå blok. Det viser en ny analyse af vælgervandringer af professor ved KU Kasper Møller Hansen for Altinget.
Pia OD ude med snøren
Den absolut største enkeltbevægelse mellem partier foregår mellem S og SF, hvor SF-formand Pia Olsen Dyhr har begivet sig ud på en usædvanlig vellykket fisketur i det socialdemokratiske vælgerhav. Hele 5 procentprocent har S-formand Mette Frederiksen måttet afgive til rivalerne til venstre, og dermed fortsætter bevægelsen, der i første kvartal lød på 3,9 procentpoint. Dertil kommer et lille skvæt til Enhedslisten svarende til et enkelt mandat.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti






















