Debat

Venstre: Vi skal gribe muligheden for at få mennesker med handicap i arbejde, mens den er der

Der er stadig en række barrierer der skal nedbrydes, før vi får de næsten 50.000 personer med handicap med i arbejdsfællesskabet. Vi skal først og fremmest afbureaukratisere området og så skal vi fremme og opskalere de indsatser, vi allerede nu kan se virker, skriver Hans Andersen, Stén Knuth og Marlene Ambo-Rasmussen.

Foto: Pressefoto, Folketinget
Hans Andersen
Marlene Ambo-Rasmussen
Stén Knuth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lav ledighed, virksomheder der leder efter arbejdskraft, og forandringer i måden, vi arbejder på. For mange personer med handicap, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, burde den nuværende situation på arbejdsmarkedet gøre det historisk let at sikre, at langt flere mennesker med handicap kommer i job.

Trods den ellers gunstige situation, så er der dog stadig flere barrierer for øget arbejdsmarkedsinklusion, som vi mangler at nedbryde, når vi skal have de godt 49.000 ledige og jobparate personer med handicap med i arbejdsfællesskabet.

Temadebat

Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde? 

Der er ganske enkelt ikke nok hænder og hoveder i danske virksomheder, og det kræver politisk handling, lyder kritikken fra flere aktører fra dansk erhvervsliv, som efterspørger en mere ambitiøs finanslov til at løfte arbejdsudbuddet.

Samtidig kalder Danske Handicaporganisationer det ”et selvmål”, hvis gruppen af ledige personer med funktionsnedsættelser stadig tæller 49.000 næste år – mennesker, som alle står klar til at tage et arbejde.

Hvordan kan kommunerne for eksempel bedst muligt hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvad er grunden til den store variation i jobcentrenes praksis? Mangler der viden om og redskaber til screening af handicap, kvalifikationer og uddannelsesniveau? Og hvad mangler politikerne at få taget livtag med for at løse udfordringen?  

Altinget Social spørger de næste uger, hvilke tandhjul der bør skrues på for, at flere personer med handicap kommer i arbejde.  

Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til [email protected].

I Venstre ser vi, at denne indsats må stå på to ben. Det ene er afbureaukratisering, der både kan få borgere hurtigere gennem systemet, sikre hurtigere afklaring om erhvervsduelighed og støttebehov. Ligeledes kan det frigive ressourcer på jobcentrene til at tage større personlig hånd om den enkelte.

Det andet er at fremme og opskalere eksisterende indsatser, initiativer og ordninger som vi kan se, har en positiv effekt. Det vil både kræve, at vi afsætter flere midler til at udbrede eksisterende ordninger, mens det i andre tilfælde vil kræve reformer, som bringer den enkeltes behov i centrum.

Bureaukratisk jungle 

Hvis vi skal lykkes med at få flere personer med handicap i arbejde, så er vi først og fremmest nødt til at se ind i mængden af regler og besvær, der præger området.

Et eksempel på dette er reglerne for flexjob. I dag kan det for den enkelte borger kræve flere arbejdsprøvninger og længere joncentreforløb, før der til sidst kan træffes afgørelse om borgerens erhvervsduelighed. De forløb tager tid og de sluger ressourcer, der kan gøre bedre nytte andetsteds.

Et andet eksempel er overflødige sagsgange i kommunen. Borgere med handicap oplever, at deres støttebehov skal revurderes med jævne mellemrum med henblik på at se, om deres erhvervsduelighed er blevet større eller støttebehovene mindre.

For mange må disse vurderinger og genvurderinger anses som overflødige. Det beror selvfølgelig på handicappet, men det burde være muligt for sagsbehandlere at kunne træffe afgørelser, der fritager den enkelte for opfølgninger i sager, hvor der åbenlyst ikke er udsigter til ændringer af enkeltes situation, således at opfølgninger ikke bliver til rituel chikane uden formål.

Bedre ordninger til nyuddannede 

For de unge der er ved at gennemføre uddannelser, er der behov for, at der ses på overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Venstre gik gladelig med i den politiske aftale fra i sommer, der gør det nemmere som studerende med handicap at gennemføre en uddannelse.

Hvis vi skal lykkes med at få flere personer med handicap i arbejde, så er vi først og fremmest nødt til at se ind i mængden af regler og besvær, der præger området.

Hans Andersen (V), Stén Knuth (V) og Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Tilsvarende bør vi sikre, at nyuddannede ikke automatisk mister adgangen til handicapkompenserende ordninger samme dag, som de afleverer specialet. Under VLAK-regeringen var vi med til at sikre, at disse ordninger først udløber tre måneder efter endt studie.

I overgangen til arbejdsmarkedet bør det også sikres, at kommende dimittender både kan søge og få tilsagn om handicapkompenserende ordninger, før de færdiggør uddannelsen. Alternativt kunne der oprettes en form for fast-track ordning for sagsbehandlingen af personens støttebehov med afsæt i tidligere vurderinger, som dermed kan lette sagsbehandlingen senere.

Opskaler de gode indsatser i civilsamfundet 

Ser vi nærmere på det andet ben, har vi de eksisterende ordninger, tilbud og initiativer på området, som vi har erfaringer med, og som vi ved virker. Dem skal vi skalere op. For en anden stor gruppe, så er det væsentligste at de får muligheden for at kunne bidrage i et job. Funktionsnedsættelsen kan kræve, at en stilling er klart defineret og nem at gå til. Der eksisterer i forvejen en række rigtig positive tilbud som Venstre af flere omgange har været med til at sikre finansiering. Disse kan reelt skaleres op.

Ud over al snakken om samfundsgevinster og arbejdsudbud, så handler det i lige så høj grad om at give en gruppe borgere, der i dag er udenfor arbejdsmarkedet, muligheden for at være noget for nogen.

Hans Andersen (V), Stén Knuth (V) og Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Vi har en række aktører som hver især formår at skabe skræddersyede jobmuligheder til personer med handicap, heriblandt Klar til Start, Klapjob, og Specialisterne. Selvom flere af initiativerne har eksisteret længe, så er der behov for en større udbredelse af disse. Vi må rydde vejen for, at disse initiativer tilsvarende kan vokse og skaleres op og dermed sikre, at flere kommer i beskæftigelse. Hertil ligger der også en proaktiv opgave for jobcentrene i selv at sætte fokus på at få flere i job, indhente positive erfaringer fra andre kommuner og stille sig til rådighed for samarbejder med eksterne aktører.

I længden tjener det sig selv hjem, når flere mennesker kommer i job, og alle skal have muligheden for at kunne forsøge sig selv gennem værdigt arbejde. Ud over al snakken om samfundsgevinster og arbejdsudbud, så handler det i lige så høj grad om at give en gruppe borgere, der i dag er udenfor arbejdsmarkedet, muligheden for at være noget for nogen, og give en anerkendelse af, at deres indsats også har værdi, såvel for dem selv, for deres kolleger og for samfundet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00