DA: Kunstig intelligens er en overset måde at effektivisere beskæftigelsessystemet

Systemet er reelt gearet til at afklare mennesker ud af arbejdsmarkedet, frem for at integrere dem igen. 

Den udvikling skal vendes – og her er en kraftig reduktion i målgrupper og ydelser et afgørende første skridt. 

Mindre social og mere beskæftigelse

Lykkes det at få skabt et mindre bureaukratisk beskæftigelsessystem, vil der forhåbentligt blive mere fokus på at hjælpe flere ledige i job.

Dét forudsætter naturligvis, at samtaler og indsatser handler om job, og at medarbejderne har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet, hvilket jeg kan have min tvivl om, er tilfældet i dag.

Derfor er det også vigtigt, at man har blik for, om der er den rette sammensætning af faglige profiler i beskæftigelsessystemet.

Der skal være mere fokus på beskæftigelse og mindre på social.

Ekspertgruppen understreger, at ledige så vidt muligt skal være jobparate, hvilket er det eneste rigtige – også for unge.

Ledige unge er i årevis blevet fastholdt i forsørgelse ud fra forestillingen om, at alle skal have en uddannelse, uanset deres motivation for at deltage i uddannelse eller arbejde.

Det er hverken god arbejdsmarkeds- eller uddannelsespolitik.

For vejen til uddannelse kan sagtens starte med et job, som giver værdifuld erfaring, og styrker den enkelte unges afklaring af uddannelsesvalg sidenhen.

Vi må for alt i verden ikke vende unge til et liv på offentlig forsørgelse. Jo hurtigere, de kommer videre, jo bedre er det.

Frit valg leder til sund konkurrence

De første tre måneder er ledige tvunget til at bruge a-kassen og derefter jobcenteret.

Kommunen skal afgøre, om det er relevant at bruge penge og tid på en indsats. Er det tilfældet, så bør ledige have mulighed for frit valg mellem kommunen, a-kassen og private leverandører, så den aktør med de bedste resultater, får lov til at løfte mest.

Der skal være mere fokus på beskæftigelse og mindre på social.

Erik E. Simonsen
Vicedirektør og chef for beskæftigelse og arbejdskraft, DA

Dem, der ikke er dygtige nok, skal fratages muligheden for at bistå ledige. Det vil skabe en sund konkurrence om at levere de bedste resultater til de laveste omkostninger. 

Modsat ledige så kan virksomhederne selv beslutte, om de vil benytte jobcenteret, a-kassen eller private, når de har brug for medarbejdere. Virksomhederne går derhen, hvor det er mest enkelt at få relevante medarbejdere hurtigst muligt.

Ekspertgruppens tanke om at give kommunerne frihed til at indrette sig organisatorisk vil være et stort tilbageslag, ligesom de hundredvis af a-kasser de første tre måneder allerede er det. 

Brug kunstig intelligens 

Ekspertgruppen har i sine anbefalinger og kortlægning ikke berørt kunstig intelligens. AI kan bruges i langt højere grad til at skabe en smartere og mere effektiv indsats.

Det kan eksempelvis bruges til at forkorte ledighedsperioder ved hurtigt og præcist at matche ledige med job baseret på deres kompetencer og erfaring, ligesom AI kan bruges til at analysere store mængder data og ret præcist identificere hvilke indsatser, der virker bedst for bestemte målgrupper.

Derudover kan AI automatisere administrative opgaver for sagsbehandlere, hvilket kan frigøre tid til eksempelvis personlig vejledning og øget kontakt til virksomhederne om rekrutteringsbehov – og det er bare begyndelsen. 

Kort sagt, er der al mulig grund til optimisme, når vi ser mod fremtidens beskæftigelsesindsats.

Dog er det vigtigt at have opmærksomhed på, at offentlige udgifter ikke blot konverteres til udgifter for virksomhederne, som der er risiko for med ekspertgruppens forslag om sygedagpenge. Virksomhederne skal holdes skadefri i en forenkling.

Man kan stille sig selv det spørgsmål, at hvis man kan effektivisere ét område i så stort omfang, som beskæftigelsesområdet, bør man så ikke undersøge lignende potentialer på andre ministerområder?