Høgni Hoydal: Det skal være slut med at træffe beslutninger hen over hovedet på det færøske folk

De erklærede mål: Lavspænding, fred, stabilitet, demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Disse mål skal opnås gennem international lov og regler, traktater, multilaterale og bilaterale aftaler og internationale samarbejds- og forvaltningsorganer.

Det er ikke bare snak og erklæringer.

I Nordatlanten og Arktis har vi formået dette igennem de seneste 50 år, når det gælder ressourceforvaltning, fiskeri, miljøregler, grænsestridigheder på havet, transport og sikkerhed til søs, katastrofeberedskab, klimaforskning, kommunikation og konfliktløsning.

På trods af at vi endnu ikke har fuld selvstændighed og fuld egen adgang til det internationale samarbejde, har Færøerne arbejdet aktivt i alle aftaler, fora og organisationer for at opnå disse mål og visioner.

Færøerne deler de samme grundlæggende sikkerhedsinteresser som de øvrige Nato-lande.

Høgni Hoydal
Landsstyremedlem for udenrigspolitik, industri og handel

Den færøske sikkerhedspolitik omfatter et bredt spektrum af dimensioner, herunder forsvar, retshåndhævelse, modstandsdygtighed, beredskab, overvågning og diplomatisk engagement. Samarbejde om sikkerhedspolitiske anliggender og færøsk deltagelse i forsvarspolitiske samarbejder skal foregå på civil basis.

Færøerne og Færøernes territoriale farvande er atomvåbenfri zone, og Færøerne støtter nedrustning og ikke-udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Luftfartskontrol, søfartskontrol og håndhævelse af suverænitetsrettigheder omkring Færøerne skal udøves i samarbejde mellem færøske myndigheder og relevante samarbejdspartnere.

Et strategisk knudepunkt

Færøerne ligger centralt i det område, som dækkes af Natos stiftende traktat, Washington-traktaten, og som Nato-medlemslandene forpligter sig til at forsvare. Færøerne deler de samme grundlæggende sikkerhedsinteresser som de øvrige Nato-lande.

Da Danmark ratificerede Washington-traktaten, blev territoriale forbehold ikke taget for Færøerne. Vi blev dermed en del af Natos område uden nogen demokratisk beslutning eller proces i Færøerne.

Det er veldokumenteret, at Færøernes strategiske betydning for Nato under Den Kolde Krig var central – ikke mindst som del af Early-Warning-systemet og med andre kommunikations- og overvågningssystemer for militær aktivitet.

Det demokratiske underskud i forsvars- og sikkerhedspolitikken skabte selvsagt store politiske konflikter i Færøerne og mellem færøske og danske myndigheder.

Verden ser mod nord

Det høje nord får i disse år stadig større betydning for Nato. En af årsagerne er Ruslands opbygning af forsvarskapaciteter langs den russiske nordkyst.

En anden årsag er klimaforandringerne, som åbner nye sejlruter, som medfører strategiske konsekvenser. En tredje årsag er krigen i Ukraine, som har øget den strategiske betydning af Ruslands nordflåde markant.

Færøerne vil selv bidrage til Natos strategiske virke, blandt andet når det gælder forøget overvågning på havet, under havoverfladen og i luftrummet.

Høgni Hoydal
Landsstyremedlem for udenrigspolitik, industri og handel

Desuden har naturressourcerne i Nordatlanten og Arktis fået større interesse blandt stormagter og verdens lande.

Vi ligger strategisk centralt i forhold til transportruter og mulige militære konflikter, og vi befinder os midt i det såkaldte GIUK-gap, Grønland, Island og Storbritannien, som har stor betydning for både overvågning og forsvar.

Det er for os helt afgørende, at Færøerne selv deltager i alle de relevante processer og samarbejder om sikkerheds- og forsvarspolitik.

Færøerne vil selv bidrage til Natos strategiske virke, blandt andet når det gælder forøget overvågning på havet, under havoverfladen og i luftrummet. Inden for det kommende år overtager Færøerne det civile luftfartsområde, og landsstyret samarbejder med den danske regering om opsætning af en ny luftovervågningsradar i Færøerne.

Nato i færøsk farvand

De seneste år har der været øget militær tilstedeværelse og aktivitet i færøsk farvand. Et voksende antal flådefartøjer fra Nato-lande, herunder ubåde, har besøgt færøske havne, og luftfartøjer har foretaget indflyvningtests.

Desuden har der været regelmæssige Nato-flådeøvelser i færøske farvande. Den færøske regering prioriterer at deltage i disse øvelser med egne civile instanser og myndigheder: Den færøske kystvagt, redningstjenesten og den veludbyggede helikoptertjeneste.

Derudover udbygger Færøerne sit eget cyberberedskab mod hybride trusler i tæt samarbejde med nabolandene og i direkte samarbejde med international ekspertise.

Som nation og international traktatpart på flere områder er Færøerne en del af verdenssamfundet med egne forpligtelser, rettigheder og interesser.

Den færøske sikkerhedspolitik fastslår, at det skal også skal gælde på det sikkerhedspolitiske område: Alle planer og beslutninger om aktiviteter i Færøerne og i vores område, hvad enten det drejer sig om hav, land eller luftrum, skal behandles og besluttes af og med de færøske myndigheder, der står til ansvar over for Færøernes folkevalgte forsamling Lagtinget og dermed Færøernes folk.