Debat

Lektor: USA er ikke ved at købe Grønland

DEBAT: Amerikansk hjælpepakke til Grønland bør ikke give grund til panik, skriver lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet.

Det er ikke i USA’s interesse at splitte Rigsfællesskabet, skriver Jon Rahbek-Clemmensen. 
Det er ikke i USA’s interesse at splitte Rigsfællesskabet, skriver Jon Rahbek-Clemmensen. Foto: Rebecca Gustafsson / Visit Greenland
Andreas Krog

Ansvarlig for Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Tidligere ejer og redaktør på nytkampfly.dk og Arktisk Nyt, som i marts 2018 blev til Altinget: forsvar og Altinget: arktis.

Min offentlige nøgle til krypteret kommunikation kan hentes her

Jeg kan desuden kontaktes via app'en Signal, der giver mulighed for end-to-end krypteret kommunikation. 

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, ph.d. ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet

Nyheden om, at USA har tilbudt Grønland økonomisk støtte til uddannelses-, turisme- og råstofsektoren har udløst hændervriden fra flere danske debattører. Ekstra Bladets leder kritiserer for eksempel USA for at opføre som en kolonimagt, der forsøger ”at bemægtige sig Grønland ved hjælp af slesk tale og lidt ulandshjælp”. Kommentatoren Lars Trier Mogensen har advaret om, at Trump er ved at kløve Rigsfællesskabet, mens Ulrik Tarp mener, at Grønland de facto allerede har revet sig løs fra Danmark.

Ifølge politikere fra både højre og venstre side træder USA med den nye hjælpepakke over grænsen for hvad en allieret kan tillade sig, og flere har opfordret regeringen til at sætte foden ned over for amerikanerne.

Som Rasmus Leander Nielsen og Hans Jakob Helms også har påpeget, er disse reaktioner dog stærkt overdrevne. Selvom det er sundt at være skeptisk over for USA’s intentioner efter Donald Trumps fejlslagne forsøg på at købe Grønland sidste år, er der ingen grund til at tro, at USA er ved at flå Rigsfællesskabet fra hinanden. Der er fire grunde til at slå koldt vand i blodet.

Så længe at Grønland er en del af Rigsfællesskabet, slipper USA for at skulle dække de ganske betydelige omkostninger, der er forbundet med at drive en velfærdsstat i Arktis. Amerikanerne får hvad de skal bruge, mens danskerne dækker regningen. Hvorfor skulle USA ønske at ændre ved dette?

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, Forsvarsakademiet

Får hvad de skal bruge
For det første er det ikke i USA’s interesse at splitte Rigsfællesskabet. USA får reelt set både i pose og i sæk i dag. Danmark og Grønland har accepteret, at USA får alle sine militære interesser i Grønland opfyldt. Så længe at Grønland er en del af Rigsfællesskabet, slipper USA for at skulle dække de ganske betydelige omkostninger, der er forbundet med at drive en velfærdsstat i Arktis. Amerikanerne får hvad de skal bruge, mens danskerne dækker regningen. Hvorfor skulle USA ønske at ændre ved dette?

Mange vil her spørge: ”hvorfor forsøgte Trump så at købe Grønland, hvis det ikke var i USA’s geopolitiske interesse?” Her er det vigtigt at forstå, at USA reelt har flere udenrigspolitikker. Der er den dagligdags politik, der drives af de amerikanske diplomatiske system og tager udgangspunkt i USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Men der er også præsidentens udenrigspolitik, som er uforudsigelig, inkonsistent og ofte sigter mod at styrke Trumps image som en stærk mand.

Trumps opmærksomhed har siden flyttet sig til andre emner, og det diplomatiske system har overtaget igen, men tømmermændene er blevet hængende i form af en udpræget mistænksomhed over for USA.

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, Forsvarsakademiet

USA’s dagligdags Grønlandspolitik bliver kørt af systemet og sigter mod at sikre amerikanske interesser gennem et nært samarbejde med Rigsfællesskabet. Det amerikanske købstilbud var et eksempel på, at præsidenten overtog udenrigspolitikken og skabte kaos i en ellers fredelig relation. Det underminerede dermed systemets udenrigspolitik overfor Grønland. Dels ville det næppe lykkes, da hverken Danmark eller Grønland ønskede at sælge, dels ville det stille amerikanerne dårligere end de står i dag.

Trumps opmærksomhed har siden flyttet sig til andre emner, og det diplomatiske system har overtaget igen, men tømmermændene er blevet hængende i form af en udpræget mistænksomhed over for USA.

Fuldstændig afhængig af Grønland
Den anden grund til ikke at overreagere på den amerikanske hjælpepakke er, at den er meget lille. Pakken består af 83 millioner kroner primært i form af rådgivning, som fordeles over to år (dvs. i gennemsnit lidt under 42 millioner kroner om året). Til sammenligning er den danske støtte til Grønland i form af et årligt bloktilskud på 4,3 milliarder kroner samt støtte fra Forsvaret og andre danske myndigheder mere end 100 gange større.

Grønland er altså fortsat fuldstændig afhængig af Danmark. Selv hvis USA ønsker at lokke Grønland til at forlade Rigsfællesskabet, vil den nye hjælpepakke på ingen måde være stor nok til at opnå dette mål.

Læs også

Langt mere værdifuld
For det tredje er det ikke nyt at USA bidrager til det grønlandske samfund. I starten af ’00’erne indgik Danmark, Grønland og USA for eksempel en aftale om Thulebasen der bl.a. indebar at man oprettede en komite - Joint Committee - som netop skulle afsøge mulighederne for øget samarbejde mellem USA og Grønland på områder som uddannelse, sundhed, forskning og erhvervsudvikling.

På samme vis betalte USA indtil 2014 en betydelig overpris for en række serviceydelser på Thulebasen til et dansk-grønlandsk selskab, der var delvist ejet af Grønland. Denne kontrakt, som var langt mere værdifuld end den nye amerikanske hjælpepakke, fungerede således som en indirekte økonomisk kompensation til Grønland for den amerikanske tilstedeværelse.

Danmark har altså i årtier hjulpet amerikanerne med at give støtte til Grønland gennem forskellige ordninger. Hvis Danmark nu pludselig kritiserer USA for dette, vil det altså være Danmark, og ikke USA, der bryder de uudtalte spilleregler i det dansk-grønlandsk-amerikanske forhold.

Revne indefra
For det fjerde kan den voldsomme reaktion på den amerikanske hjælpepakke, ironisk nok, være med til at underminere det Rigsfællesskab, som hjælpepakkens kritikere ellers ville beskytte.

Stormagterne retter i stadigt stigende grad deres blik mod Arktis, hvilket både skaber nye udfordringer og nye muligheder for Grønland og Danmark. Hvis Rigsfællesskabet skal kunne navigere disse nye geopolitiske farvande, er det vigtigt, at de forskellige rigsdele trækker i samme retning, og det er nødvendigt, at både Grønland og Danmark høster de gevinster, der også vil opstå i kølvandet på stormagternes indtræden.

Den amerikanske hjælpepakke er et eksempel på en sådan gevinst, der på konkret vis kan komme Grønland til gode. Hvis Danmark nu siger, at Grønland ikke må få disse gevinster, kan grønlandske politikere med god ret spørge, om Danmark og Grønland egentlig har fælles interesser.

Hvis dette sker, er Rigsfællesskabet først for alvor i fare for at revne indefra.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carla Sands

Fhv. ambassadør, Den amerikanske ambassade i Danmark

Jon Rahbek-Clemmensen

Lektor, forsker, Forsvarsakademiet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (London School of Economics 2014)

0:000:00