Debat

Ph.d.-studerende: Det arktiske samarbejdes nedbrud rammer regionens unge

Flere udfordringer i Arktis strækker sig langt ind i fremtiden. Derfor går det ud over regionens unge, at samarbejdet i Arktis er brudt sammen. Men de unge kan faktisk blive en del af løsningen, skriver Louise Flensborg, der er Arktisk ungdomsambassadør.

Et nyt internationalt samarbejde i Arktis er nødvendigt, og løsningen hertil findes blandt de unge, skriver Louise Flensborg.
Et nyt internationalt samarbejde i Arktis er nødvendigt, og løsningen hertil findes blandt de unge, skriver Louise Flensborg.Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Louise Catharina Flensborg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arktis er under forandring. Klimaforandringer og global sikkerhedspolitik er ikke en fjern teori, men en realitet. 

Disse forandringer er vidtrækkende og globale og kræver derfor også global handling og fælleskab. Dette er nødvendigt for at sikre en fremtid for Arktis, og ikke mindst en fremtid for de unge i Arktis. En fremtid hvor vi kan skabe en bæredygtig og sikker udvikling, som tilhører de unge i Arktis - og ikke alle andre.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får Ruslands krig mod Ukraine i Arktis?

Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA har i samlet flok valgt at trække sig fra alt arbejde i Arktisk Råd i protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Dermed står Rusland, der lige nu er formand for rådet, alene tilbage.

Altinget spørger derfor i en ny temadebat:

  • Hvilke konsekvenser kan Ruslands krig mod Ukraine få for Arktis og herunder arbejdet i Arktisk Råd?
  • Kommer krigen i Ukraine og krisen mellem Vesten og Rusland til at skabe øget konflikt i området? Kommer et isoleret Rusland og det manglende samarbejde til at få konsekvenser for den bæredygtige udvikling i området?
  • Kan det trække Kina og Rusland tættere på hinanden sikkerhedspolitisk? Og hvordan skal Vesten, herunder Danmark, i så fald gribe det an?

Følg med i debatten på Altinget Arktis og send dit indlæg til [email protected], hvis du vil blande dig.

Det er afgørende, at de unge i Arktis får et stærkt internationalt samarbejde, så de kan håndtere disse udfordringer. En opgave som det internationale samfund skal hjælpe med at løfte i samarbejde med de unge.

Inddragelsen af unge sikrer nemlig, at beslutninger der bliver taget i dag også eksisterer i morgen. De unge skal have ejerskab over disse beslutninger, så de føler ansvar og inddragelse. Det er trods alt dem, der skal leve med fremtidens konsekvenser heraf.

De unge skal klædes på til samarbejde

Giv de unge mulighed for at deltage i debatter og beslutninger, og sørg for, at deres repræsentanter har samme beslutningskraft som ældre medlemmer.

Et nyt internationalt samarbejde er nødvendigt, og løsningen hertil findes blandt de unge i Arktis

Louise Flensborg
Arktisk ungdomsambassadør, All-Atlantic Ocean Research Alliance

Det er nødvendigt at klæde de unge på til at kunne træffe disse beslutninger. Det kræver vidtgående oplysning og uddannelse af de unge i Arktis, så de kan tage stilling til fremtidens udfordringer og finde de bedste løsninger for dem. Derfor er forskning, uddannelse og kultur en afgørende faktor for fremtidens sikkerhed i Arktisk.

At samarbejdet i Arktis i dag er udfordret er bekymrende. Vigtige beslutninger og vidensdeling bliver forsinket. Dette rammer uden tvivl den Arktiske befolkning og de unges fremtid. Et nyt internationalt samarbejde er nødvendigt, og løsningen hertil findes blandt de unge i Arktis.

Unge er både nutidens og fremtidens ledere

Som ung forsker og Arktisk ungdomsambassadør for 'All-Atlantic Ocean Research Alliance' er vigtigheden af samarbejde noget, jeg oplever på daglig basis.

Jeg ser hvordan mit samarbejde med andre unge forskere bringer nye perspektiver, indsigt, forståelse og tolerance for hinanden. Det kan være med til at sikre fremtidens uddannelse og udvikling blandt unge i Arktis, og give de unge muligheden for at drive en bæredygtig udvikling i området. Noget som er særligt nødvendigt nu. For det er nu, der skal handles, og nu der skal findes løsninger.

Læs også

De bedste løsninger findes i et bredt internationalt samarbejde på tværs af regioner. De unge i Arktis har en unik viden, indsigt og passion, som er afgørende at få delt. Ungdommen i Arktis er diverse, og det er vigtigt, at vi har repræsenteret hele ungdommen fra hele regionen. På den måde får vi et mere nuanceret perspektiv både hvad angår etnicitet, kultur, seksualitet og socioøkonomisk baggrund.

Derfor er de unge i Arktis, hvad enten man går i skole, arbejder i den lokale butik eller noget helt andet, en del af løsningen. De unge er ikke bare fremtidens ledere. De er nutidens ledere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00