Sådan vil politikerne og parterne reformere erhvervsuddannelserne

OVERBLIK: Regeringen vil reformere erhvervsuddannelserne, og det bakker både oppositionspartierne, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesaktørerne op om. Men hvad mener de egentlig, der skal gøres for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Læs med her.
Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Efteråret kommer til at stå i erhvervsuddannelsernes altoverskyggende tegn, og regeringens udspil til den kommende reform af hele sektoren er lige på trapperne.

Overordnet set er alle partierne, arbejdsmarkedets parter og de andre aktører enige om de store linjer: Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen, prestigen skal højnes, kvaliteten skal løftes, og det store frafald skal begrænses.

Men hvor står partier og aktørerne i forhold til reformen? Og hvor er de store forhandlingsknaster? Altinget | Uddannelse giver dig her et overblik.

Regeringen:
Regeringen har endnu ikke præsenteret sit endelige reformudspil. Ifølge Altinget | Uddannelses oplysninger er udspillet for tiden ved at blive pudset af i K- og Ø-udvalgene, og det skulle blive præsenteret i løbet af september. Men flere af regeringens topministre har i den seneste tid været ude med meldinger om, hvordan erhvervsuddannelserne fremover skal se ud.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) betegner reformen som en "indholdsreform", og hendes hovedmål er at gøre det attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Det skal ske ved at skabe et bedre ungdomsmiljø på skolerne og aldersinddele eleverne i et unge- og et voksenspor. Dertil vil regeringen gerne indføre flere campusser, hvor forskellige ungdomsuddannelser er samlet på samme sted.

Derudover skal flere elever til at tage en videregående uddannelse efter erhvervsskolen. Det skal være slut med dead ends i systemet, og ministeren foreslår at indføre højniveauspor på uddannelserne, udbrede EUX’en og generelt gøre det lettere for eleverne at supplere faguddannelserne med studieforberedende kompetencer.

Regeringen vil samtidig indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne og - højst sandsynligt  også - gymnasierne. De skal sikre, at eleverne er motiverede og fagligt kompetente, når de begynder, og karaktergennemsnit, optagelsesprøver og optagelsessamtaler er nogle af de modeller, regeringen arbejder med.

Til de elever, der ikke kan komme direkte ind, skal der laves et forforløb, og her kommer både 10. klasse og fleksuddannelsen i spil. Christine Antorini er ikke afvisende over for at se på bredere indgange til de unge, og derudover vil regeringen reformere vejledningen i grundskolings udskolingsklasser. Den er ikke god nok i dag, lyder det fra partierne.

Samlet set vil regeringen bruge en milliard kroner på erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Derudover vil den fastholde en række takstforhøjelser, som allerede er blevet afsat. Til gengæld skal erhvervsskolerne og de erhvervsgymnasiale uddannelser spare to procent på deres taxametertilskud.

Venstre:
Det store oppositionsparti er enig med regeringen om, at der er brug for en reform af erhvervsuddannelserne, og Venstre mener, at der er behov erhvervsuddannelser i forskellige hastigheder.

De unge, der er motiverede og afklarede, skal kunne komme hurtigere igennem grundforløbet. De uafklarede skal derimod igennem et længere introforløb, hvor de kan få lov til at snuse til uddannelserne, inden de vælger.

Venstre bakker samtidig op om at indføre adgangskrav til både erhvervsuddannelserne og gymnasiet, og børne- og undervisningsordfører Peter Juel Jensen ser gerne, at de enkelte erhvervsskoler og gymnasier selv får lov til at fastsætte deres egne optagelseskrav – eller optagelsesforventninger, som partiet nu kalder dem. De unge, som ikke lever op til forventningerne, skal tilbydes en 10. klasse eller lignende, så de kan få det faglige løft. Det tilbud skal kommunerne stå for

Derudover ønsker Venstre ligesom regeringen at indføre højniveauspor, så det bliver lettere for de unge at læse videre efterfølgende. Dertil skal der mere fokus på innovation og det gode arbejdsmiljø på uddannelserne.

Derudover peger Peter Juel Jensen på, at kommunerne har et ansvar i forhold til de unge, der ikke opfylder adgangskravene. Han mener, at kommunerne således skal sikre et tilbud i form af en 10. klasse eller lignende, der kan hjælpe den unge med det nødvendige faglige løft
et tilbud i form af en 10. klasse eller lignende, der kan hjælpe den unge med det nødvendige faglige løft
Derudover peger Peter Juel Jensen på, at kommunerne har et ansvar i forhold til de unge, der ikke opfylder adgangskravene. Han mener, at kommunerne således skal sikre et tilbud i form af en 10. klasse eller lignende, der kan hjælpe den unge med det nødvendige faglige løftDerudover vil Venstre ligesom regeringen gøre det lettere for eleverne at bygge en teoretisk uddannelse oven på håndværksuddannelsen - blandt andet ved at indføre højniveaufag. Derudover vil Venstre gerne have nye undervisningsmetoder og ny undervisningsteknologi på erhvervsuddannelserne.

Partiet ser dog ikke noget behov for at tilføre uddannelserne flere ressourcer. Det handler derimod om at bruge de nuværende ressourcer anderledes, har Peter Juel Jensen udtalt til Ugebrevet A4.

De Konservative:
Står det til De Konservative, skal 40 procent af de unge om blot fem år vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Derudover skal en fjerdedel af disse om ti år fortsætte på en videregående uddannelse.

Det skal ske ved at lave et individuelt forløb for de unge, som mangler motivation eller faglige kompetencer til at begynde på en erhvervsuddannelse. Forløbet skal ligge på produktionsskolerne og i de nuværende 10. klasser, som fremover skal målrettes de ikke-parate elever. Og det bliver kommunernes opgave at betale for det, mener Konservative. 

Vejledningen i folkeskolen skal også ændres, så de unge bliver vejledt tidligere, end det er tilfældet i dag. Derudover skal der indføres klare "varedeklerationer" på de enkelte uddannelser, så eleverne helt præcist ved, hvad de går ind til.

Konservative vil samtidig indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvor karakterer, motivation og uddannelsesparathed skal indgå i den samlede vurdering. Derudover vil partiet højne kvaliteten i undervisningen, holde mere øje med, om eleverne møder op til timerne, og investere penge i at opgradere de faciliteter og det undervisningsudstyr, der findes på skolerne.

Sidst, men ikke mindst bakker partiet op om niveaudeling, talentlinjer og innovative linjer for eleverne.

Dansk Folkeparti:
Der er brug for en omfattende strukturreform af både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, hvis flere unge skal vælge håndværksvejen. Det mener Dansk Folkeparti, som ønsker at dele ungdomsuddannelserne op i to indgange.

Den ene indgang skal være til det almene gymnasium, som udelukkende skal målrettes de bogligt stærke elever. Den anden indgang skal være et fælles, bredt basisår, der giver adgang til handelsgymnasiet (HHX), det tekniske gymnasium (HTX) og de nuværende 109 erhvervsuddannelser.

Dansk Folkeparti har ladet sig inspirere af det schweiziske erhvervsuddannelsessystem, hvor de unge løbende kan bygge oven på deres basisuddannelse, hvis de beslutter sig for at læse videre.

I Schweiz vælger totredjedele af de unge at tage en erhvervsuddannelse efter grundskolen, hvilket blandet andet skyldes, at der er fastsat kvoter for, hvor mange unge der skal i henholdsvis gymnasiet og på erhvervsskolerne. Det ønsker Dansk Folkeparti også at indføre i Danmark, og partiet bakker derfor op om adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

Dansk Folkeparti ser også gerne, at der bliver tilført flere ressourcer til erhvervsuddannelserne.

"Jo flere penge, des større prestige," sagde uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen i juni til Ugebrevet A4.

Enhedslisten:
Det er "tvingende nødvendigt" med en reform af erhvervsuddannelserne, hvis flere unge skal gå håndværksvejen. Det mener venstrefløjspartiet, der vil indføre et nyt basisforløb som optakt til grundforløbene.

Her skal eleverne deles op inden for forskellige fagområder, og eleverne skal knyttes til andre elever og lærere i et fagligt og socialt fællesskab.

Enhedslisten ønsker samtidig at indføre optagelsessamtaler og læse-, skrive- og regnescreenings ved studiestart, så eleverne ved, hvad de går ind til. Samtidig ved skolerne, hvad de skal have fokus på for at sikre, at eleverne kommer igennem uddannelserne.

Derudover vil Enhedslisten indføre obligatoriske, sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbudsopgaver. Det skal sikre, at der bliver oprettet flere virksomhedspraktikpladser til eleverne.

?Enhedslisten mener også, at der vil være en stærk signalværdi i at tildele erhvervsskolerne flere midler.

Liberal Alliance:
Ifølge Liberal Alliance er det nødvendigt at både forlænge og styrke grundforløbet på erhvervsuddannelserne, og partiet bakker derfor op om det udspil, som Danske Erhvervsskoler kom med tidligere på året.

Ifølge uddannelsesordfører Merete Riisager mangler mange unge i dag de basale færdigheder, når de skal i praktik, og det skal der rettes op på. Blandt andet ved at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne, og Merete Riisager mener ligesom Venstre, at de enkelte skoler selv skal have lov til at fastsætte deres optagelseskrav.

Derudover mener Merete Riisager, at det er nødvendigt at reformere den nuværende praktikpladsordning. Virksomhederne skal blandt andet kunne oprette korterevarende praktikpladser, og elevernes arbejdsvilkår skal liberaliseres, så de i højere grad ligner de øvrige ansattes vilkår.

Merete Riisager afviser dog blankt, at man skal indføre obligatoriske, sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbudsopgaver, som Enhedslisten har foreslået.

Liberal Alliance valgte som det eneste parti at stå uden for den praktikpladsaftale, som blev indgået sidste år, og derfor er partiet ikke inviteret med til de kommende forhandlinger.

Danske Erhvervsskoler - Lederne:?
Den nuværende struktur på erhvervsuddannelserne fungerer ikke, mener Danske Erhvervsskoler - Lederne. De foreslår derfor, at man på de tekniske uddannelser sløjfer grund- og hovedforløbene og erstatter det med et fælles basisår, en studieretning og et professionsforløb. På det merkantile område skal basisåret og studieretningen erstatte hg’en.

På basisåret skal der oprettes stamklasser for de unge, og der skal både undervises i teoretiske og praktiske fag. Studieretningen skal vare mellem 10 og 40 uger, alt afhængig af hvilken branche man vælger, og professionsforløbet skal bestå af både praktik og skoleundervisning som det nuværende hovedforløb. De unge skal dog kunne springe basisåret over, hvis de på forhånd har sikret sig en praktikplads.

Alle elever skal dog sikres, at de kan færdiggøre deres uddannelse, hvis de først går i gang med et basisår.

Danske Erhvervsskoler - Lederne bakker samtidig op om adgangskrav til erhvervsuddannelserne, en fornyelse af den nuværende uddannelsesparathedsvurdering og en udbredelse af EUX’en til alle erhvervsuddannelserne. På den måde kan alle unge få studieforberedende kompetencer, hvis de vil.

LO og DA:
Står det til fagbevægelsen og arbejdsgiverne, skal der ikke røres ved erhvervsuddannelserne grundstruktur. Man skal derimod indføre adgangskrav, så man sikrer, at de unge, der begynder på uddannelserne, har faglige og personlige kompetencer til at fuldføre dem.

Derfor vil arbejdsmarkedets parter have, at de unge fremover skal have fået karakteren 2 i både dansk og matematik for at blive lukket direkte ind på erhvervsskolernes grundforløb. Ellers skal de fortsætte i nyt erhvervsintroducerende 10. skoleår, indtil de er klar.

Udover at skærpe kravene til grundforløbet vil arbejdsmarkedets parter også skrue op på kravene for at blive optaget på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Det betyder, at eleverne skal have bestået den afsluttende prøve på grundforløbet. Derudover kan de enkelte faglige udvalg fastsætte særlige krav til de specifikke uddannelser.

Både LO og DA ser gerne, at de faglærte får bedre mulighed for at videreuddanne sig.

KL:
?Hvis flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, er det ifølge KL nødvendigt at lave nye udskolingsforløb, hvor folkeskolerne og ungdomsuddannelserne samarbejder om at afklare eleverne. Der skal blandt andet tilbydes linjeforløb med valgfag, så skoleeleverne tidligere finder ud af, hvad henholdsvis gymnasiet og erhvervsuddannelserne kan.

Dertil skal den nuværende 10. klasse nedlægges og erstattes med et afklaringsforløb på om til to år, som udelukkende skal målrettes de elever, der har brug for ekstra undervisning eller afklaring. Det forslag har kommunerne lanceret sammen med Dansk Metal og ikke mindst DI, der flere gange har talt for at afskaffe den nuværende 10. klasse.*

Derudover mener KL, at det er nødvendigt at granske grundforløbenes opbygning og indgangene til uddannelserne. Samtidig mener kommunerne, at det kan være en idé at indføre adgangskrav på nogle af uddannelserne.

Uddannelsesforbundet:
Ifølge Uddannelsesforbundet er der brug for et etårigt, bredt og mere fleksibelt grundforløb med langt færre indgange. Det vil ifølge forbundet styrke elevernes faglige og almene kompetencer, forhindre, at de unge falder fra, samt skabe en bedre faglig identitet blandt de unge.

Derudover er det ifølge Uddannelsesforbundet nødvendigt at indføre flere alment dannende fag, såsom dansk, matematik, fremmedsprog og samfundsfag på erhvervsuddannelserne.

Det skal dog være muligt for de unge, der er fagligt parate, at afkorte en del af grundforløbet.

Forbundet afviser til gengæld, at karakterkrav alene skal kunne udelukke nogle af de unge fra erhvervsuddannelserne. Uddannelsesforbundet mener derimod, at personlig motivation er vigtigere, og derfor skal man styrke uddannelsesvejledningen i de ældste klasser.

*Tilføjet tirsdag den 3. september klokken 12.20

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00