Debat

Panama, uafhængige journalister og filantropiske fonde

KLUMME: Stærke fonde står bag den organisation, der har behandlet de lækkede skattedokumenter fra Panama. Fondene, organisationen og medierne er nu under angreb. Men pas på med at lade kuriøse kritikere skævvride billedet, skriver Birgitte Boesen. 

<span>
Risikoen ved konspirationsteorier er, at
offentlighedens opmærksomhed bliver drejet væk fra det væsentlige, skriver Birgitte Boesen.&nbsp;</span>
Risikoen ved konspirationsteorier er, at offentlighedens opmærksomhed bliver drejet væk fra det væsentlige, skriver Birgitte Boesen. 
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH

”Follow the money” er ikke bare den engelske titel på den danske tv-serie ”Bedrag”, der i øjeblikket kan ses på BBC. Det er også omdrejningspunktet i mediernes kulegravning af de 11,5 millioner hemmelige Panama-papirer, der siden den 3. april har ført til afsløringer af skattely af et hidtil uhørt omfang.

I skyggen af den massive globale mediedækning er budbringeren – den internationale organisation af uafhængige journalister – ICIJ, der har formidlet dokumenterne til anerkendte medier verden over – og en række filantropiske fonde, der finansierer ICIJ, ufrivilligt blevet genstand for diskussion og mistænkeliggørelse på de sociale medier. Kritikken kommer fra ideologiske yderfløje og minder ved første øjekast om et levn fra 70’erne. Og så alligevel ikke.

Spekulanter i forskellige nuancer
Hver dag sine afsløringer. Indtil nu har Panama-lækagen udstillet regeringsledere, sportsfolk og andre folk med nær tilknytning til den politiske elite i mere 40 lande. Fælles for dem er, at de enten direkte har spekuleret i offshore-selskaber med skattefri økonomisk vinding som formål – eller på anden måde har været involveret i at skjule formuerne. At folk tæt på Vladimir Putin sammen med andre af samme kaliber er havnet i det tvivlsomme selskab, overrasker næppe nogen.

Derimod nuancerer det billedet af ’spekulanten’, når Islands statsminister blev tvunget til at gå af, og når David Camerons moralske habitus bliver et offentligt emne. Så er det slut med at henvise til, at ’sådan noget’ alene sker hos dem, vi i forvejen ikke sammenligner os med. Herhjemme gør det ondt på finansielle institutioner som Nordea og Jyske Bank – selvom den sidste får lov at stå lidt i læ af ’storebror’.

ICIJ og den filantropiske forbindelse
Panama-lækagen har også sine forbilleder. Centralt i afsløringerne står ICIJ og dets globale netværk af medier, der ud over Süddeutsche Zeitung tæller medier som Le Monde, El Pais, BBC, New York Times og herhjemme Politiken og DR Dokumentar.

Gennem ICIJ har mere end 190 dybdeborende journalister i over 65 lande kloden over fået adgang til de mange dokumenter, som i første omgang blev afleveret til Süddeutsche Zeitung af en anonym kilde.

Det fik i sidste uge Henrik Mahncke, Research Fellow på CBS, til på sin blog at beskrive ICIJ som én af de mest effektive filantropiske donationer i nyere tid. Og et klart eksempel på, at selvom almennyttige fonde pr. definition ikke har politisk magt, kan de have indflydelse på samfundets udvikling, hvis de bruger deres ressourcer strategisk og katalytisk.

ICIJ eksisterer blandt andet i kraft af filantropiske donationer fra fonde, der har gjort ytringsfrihed, pressefrihed og menneskerettigheder til et strategisk fokusområde. Blandt dem er Ford Foundation, Open Society Foundations, Sigrid Rausing Foundation og Fritt Ord Stiftelsen.

Kuriøs kritik
Som bekendt vokser træer ikke ind i himlen. Heller ikke ICIJ går fri af kritik fra aktører med forskellige ideologiske stemmer – fra anti-kapitalisme og ultra-liberalisme.

På den ene side står den forhenværende britiske karrierediplomat og nuværende blogger, politisk aktivist og anti-kapitalist Craig Murray. Ligesom i den danske tv-serie, der lige nu kan ses på BBC, hylder han princippet ”follow the money”. Ikke mange dage efter de første afsløringer af Panama-papirerne var han ude med kritik af ICIJ. Murrays ærinde var ikke så meget den pengestrøm, som uhindret er løbet fra alle egne af verden til Panamas skattely. Derimod gik han direkte efter, hvem der finansierer budbringeren – altså ICIJ og de medier, der er tilknyttet netværket.

Pointen set fra Murrays hjørne er, at den eller de, der lækkede Panama-papirerne, tog forfærdelig fejl, da de afleverede dokumenterne til ICIJ og dermed gav verdens medier adgang til arkiverne. Konkret beskylder han BBC og The Guardian for at skævvride billedet ved at filtrere historier om engelske erhvervsfolk fra. Selvom disse angiveligt er på linje med Putin og Messi og har haft nytte af tvivlsomme offshore-transaktioner. Og at frasorteringen sker, fordi ICIJ og med dem medierne frygter at miste fondenes filantropiske støtte, hvis de viderebringer kompromitterende oplysninger om erhvervslivets top.

Tilsvarende tanker fra den anden side af det ideologiske spektrum finder man hos danske Folkets Avis – et systemkritisk organ, hvis støtter bekender sig som ultra-liberalister. I et ordvalg, der på sine punkter minder om Murrays, argumenterer grundlæggeren Lennart Kiil for, at medierne udelader helt centrale oplysninger, netop fordi ICIJ er støttet af filantropiske fonde som Open Society Foundations, Carnegie og Ford Foundation.

Fælles værdier med gyldighed for et samfund
Indtil videre er Craig Murray og Folkets Avis kuriøse stemmer i den offentlige debat. Men de er også så tilpas kuriøse, at de har stof i sig til at blive konspiratorisk guf for dem, der foretrækker et provokerende synspunkt frem for at fordybe sig og nuancere.

Risikoen ved konspirationsteorier er, at offentlighedens opmærksomhed bliver drejet væk fra det væsentlige. Derfra ligger det lige for at opfatte al kritik som lige gyldig. Med det resultat, at de fælles værdier, som binder vores demokratiske samfund sammen, ender med at blive ligegyldige.

Breder synspunkterne sig ud over det kuriøse plan, bliver det endnu vigtigere, at medierne og de filantropiske fonde markerer deres tydelige ståsted som aktive aktører i samfundsudviklingen – og dermed gør sig mindre sårbare for konspirationsteorier.

---
Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Hun skriver en fast tilbagevendende klumme på Altinget: civilsamfund. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00