Køb abonnement
Annonce

Esben Lunde: Skjult optagelse fik mig til at skærme mig fra embedsmændene

"Det er vigtigt at bede sit embedsværk fortælle, om der ligger problemer i skuffen, man skal være opmærksom på, og få dem frem i lyset hurtigst muligt," siger tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V), som selv oplevede en del kritiske sager i sin tid som minister.
"Det er vigtigt at bede sit embedsværk fortælle, om der ligger problemer i skuffen, man skal være opmærksom på, og få dem frem i lyset hurtigst muligt," siger tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V), som selv oplevede en del kritiske sager i sin tid som minister.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1. september 2018 kl. 07.30

Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Det er skammeligt, og der er intet godt at sige om det. Som i: Intet.

Esben Lunde Larsen (V)
MF, tidligere minister om den skjulte optagelse, der blev lækket til pressen

Jeg har hverken oplevet fejl eller skandaler i min ministertid. Jeg har oplevet et substantielt og grundigt arbejde, og dér, hvor mennesker træffer beslutninger, der sker der fejl.

Esben Lunde Larsen

Jeg synes, det ville være gavnligt at have flere politisk udpegede statssekretærer – kald det, hvad du vil – fordi man derved kan skubbe mere på den politiske proces.

Esben Lunde Larsen
Fakta
Serie: Mig og mit embedsværk

Den ene dag bliver embedsfolkene i de danske ministerier kritiseret for at ligge under for politisk pres, og den næste for at være tunge bagi og ikke følge ministrenes politiske ønsker.

Samtidig har de spillet en hovedrolle i opsigtsvækkende sager, som da det i juli kom frem, at Simon Emil Ammitzbøll-Billes embedsfolk havde regnet på 49 forslag fra Liberal Alliance, da Inger Støjbergs ministerium ikke rettede ind efter en principiel menneskeretsdom, da Miljø- og Fødevareministeriet blev kraftigt kritiseret for sin forvaltning af fordelingen af fiskekvoter, og da departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet blev optaget ved et internt møde, hvor han udtalte sig om at undgå aktindsigt.

Men hvordan ser samarbejdet mellem politiker og embedsværk ud set fra ministerens stol? Det har Altinget spurgt en række tidligere ministre – og en enkelt siddende – om.

Interviewserien blev bragt på Altinget i juli måned.

Du kan læse interview med Esben Lunde Larsen (V), Christine Antorini (S), Per Stig Møller (K), Ida Auken (R) og Mette Bock (LA).
Fakta
Blå Bog: Esben Lunde Larsen, MF for Venstre

  • Født 14. november 1978 i Skjern, Vestjylland.
  • Hans far var landmand, og moderen kontorassistent.
  • Uddannet teolog og tidligere lærer ved en kristen efterskole.
  • Har siddet i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • Valgt ind i Folketinget for Venstre i 2011.
  • Minister for uddannelse og forskning i 2015-2016 og derefter minister for miljø og fødevarer 2016-2018.
  • Gik af som minister ved rokaden 2. maj i år og har annonceret, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Artiklen blev bragt første gang 18. juli 2018

Klokken 22.15 tirsdag 11. april sidste år lagde Politiken noget på sin hjemmeside, som ikke skulle have været offentligt. Og man kunne godt indlede dette interview med fortællingen om dengang, Esben Lunde Larsen som minister blev optaget af en af sine medarbejdere ved et lukket møde, og hans udtalelser endte på forsiden af avisen.

Men i en længere samtale om Esben Lundes syn på embedsværket er det den eneste episode, der bringer dyb indignation frem i hans stemme. Så vi gemmer den lidt. For den teologuddannede vestjyde taler ellers udelukkende mere end pænt om det embedsværk, han har arbejdet sammen med i sin tid som minister – ja, faktisk er det nærmest en hyldest.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026