Uffe Toudal: Det har været tre hektiske år i spidsen for udlændinge- og integrationsområdet

“Hvad er det dog, du gør?”

“Er du klar over, at telefonen ikke vil ringe mere? At ingen er forpligtede til at lytte til dig?”

Uffe Toudal griner let, mens han fortæller om samtalen med sin hustru omkring karrierestoppet.

Han er klar over det. Og afklaret med det.

Den tirsdag morgen, hvor alle kører på arbejde, og man kan høre i radioavisen, at der er kø inde ved Roskilde, mens jeg bare kører og pløjer og kan høre mågernes skrig, så vil jeg da forhåbentlig tænke, at det heller ikke er så dårligt.

Uffe Toudal
Afgående departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Fredag 12. oktober havde han sidste arbejdsdag som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Uffe Toudal går på pension, og han foregriber selv mulige spekulationer om årsagen hertil.

“Det er helt banalt og udramatisk. Jeg er 64 år, og det har syntes som et meget oplagt tidspunkt for mig,” siger han.

Jeg synes, det har været svært, men også meget spændende at komme udefra og ind på dette område.

Uffe Toudal
Afgående departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Uffe Toudal peger på, at der kommer et folketingsvalg senest i juni 2019, og der dermed starter en ny fireårsperiode.

“Og så er jeg nået dertil, at jeg også godt vil bruge min tid på noget andet.”

Han bemærker næsten henkastet, at han måske nok skylder både sig selv og sin familie lidt tid. 

En hektisk tid 
Altinget møder Uffe Toudal på det kontor i Slotsholmsgade, hvorfra han i 2015 blev sat i spidsen for at opbygge det nyoprettede Udlændinge- og Integrationsministerium efter ti år som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Han lægger ikke skjul på, at det har været tre hektiske og stormombruste år for ham og resten af organisationen.

“Det har været tre meget spændende år, men også meget udfordrende, fordi vi skulle genskabe og finde os selv. Samtidig betød flygtningestrømmene fra Mellemøsten og Afrika, at vi pludselig stod med en række store opgaver og udfordringer, som der skulle findes løsninger på,” siger Uffe Toudal.

De fleste husker nok billederne af migranter og flygtninge, heriblandt fra det krigsplagede Syrien, vandre på de danske motorveje, som ministeriet skulle håndtere.

Uffe Toudal og ministeriet havde ellers som en af deres første opgaver at nedlægge en række asylcentre – for et halvt år senere at være nødt til at indkvartere flygtninge i telte landet over på grund af den kæmpe tilstrømning. 

Kompliceret lovgivning 
De ansatte kom i 2015 fra fem forskellige ministerier, og som noget af det nye blev ansvaret for udlændingepolitikken og integrationspolitikken nu samlet i det samme ministerium. Det har Uffe Toudal oplevet som en stor styrke.

"Der er faktisk mange af vores kolleger rundt i Europa, som misunder den der dobbeltopgave, som ligger i vores organisering. De to sider hænger sammen, og jeg håber, at man også fremover vil se denne sammenhæng," siger han.

Det er et område, der har nydt enorm stor bevågenhed fra både mediernes og politikernes side de senere år. Det mener Uffe Toudal ikke er så mærkeligt endda.

Han refererer tre årsager hertil, som også Folketingets Ombudsmand tidligere har været inde på. For det første, at ministeriet har med udsatte personer at gøre. For det andet, at der er tale om kompliceret lovgivning, som også er bestemt af internationale regler. For det tredje, at de beslutninger, ministeriet træffer, næsten altid har meget vidtgående betydning for det enkelte menneske.

I tillæg hertil gør en stærk værdimæssig diskussion, at der altid er stort politisk fokus på dette område.

Samtidigt har ministeriet som et nybagt ministerium også skullet udarbejde koncernløsninger for personalepolitik, lave en it-strategi med videre.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har beskrevet Uffe Toudals job som svarende til at “bygge en flyvemaskine i luften”. En præstation, hun i øvrigt giver karakteren UG.

Uffe Toudal elsker da også at have mange bolde i luften, men medgiver, at der til tider har været “boldtrængsel”, og at det var et stort skifte at gå fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

“Jeg synes, det har været svært, men også meget spændende at komme udefra og ind på dette område,” siger Uffe Toudal.

Det har dog vist sig, at han har kunnet gøre brug af sit store EU-kendskab.

“Da jeg skulle herover, var jeg lidt ked af, at det nu var slut med det arbejde, jeg havde haft omkring EU. Men det viste sig meget hurtigt, at det ikke var tilfældet. Snarere tværtimod har det været meget bekræftende, at jeg har kunnet bruge mine erfaringer fra det tidligere liv også i denne sammenhæng.”

Rusland møder Europa 
Selv om karrieren har budt ham rundt i mange grene af centraladministrationen, så har EU-politikken været et gennemgående træk.

For eksempel da han som ung embedsmand sad med EU’s landbrugspolitik i Landbrugsministeriet, da han i 80’erne var en del af budgetkommissær Henning Christophersens kabinet i Bruxelles, eller da han sad med EU som område som departementsråd i Statsministeriet.

Når Uffe Toudal skal slå ned på enkelte oplevelser i karrieren, så hiver han da også eksempler frem spredt ud over flere årtier.

Som da han som ganske ung embedsmand mødte den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher på gangen til et møde i Det Europæiske Råd.

Eller da han deltog i et topmøde på Korfu i 1994, hvor Europas regeringschefer underskrev en aftale om samarbejde med den russiske præsident Boris Jeltsin.

“Det er stort, når man kommer fra Kalundborg, ikk’?” som Uffe Toudal siger det.

Men han mindes også, hvor spændende det var at være med til at beslutte et dansk-kinesisk universitet i Beijing, at beslutte at etablere det store forskningsfacilitet ISS i Lund, og hvordan han under dansk formandskab var med til at arbejde for, at der blev nået en principbeslutning om, hvordan forskningsrammeprogrammet under Horizon 2020 skulle stykkes sammen.

Fagligheden som rettesnor 
Som departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet var Uffe Toudal også en del af mediestormen om tvangsadskillelse af unge asylpar, hvor ministeriet af Folketingets Ombudsmand blev kritiseret for at give en ulovlig instruks om, at ingen mindreårige asylansøgere måtte blive indkvarteret sammen med deres ægtefælle eller samlever.

Uffe Toudal ønsker ikke at kommentere konkret på det forløb, som med tre samråd og flere hundrede spørgsmål har været og er en stor politisk sag.

Mere generelt omkring “de svære sager” har Uffe Toudal den rettesnor at forsøge at holde fast i fagligheden.

“Der er jo ikke en opskrift på, hvordan man håndterer det, men man må bare hele tiden prøve at holde fast i, om jeg har fået sagen belyst, har jeg de rigtige oplysninger og så køre på ens egen fornemmelse for, hvordan sagen skal håndteres.”

Uffe Toudal tilføjer, at det er enormt vigtigt, at fejl håndteres åbent og i tide, så de ikke vokser sig store som følge af den efterfølgende håndtering og proces.

Det kan dog være svært at skabe det fulde overblik i denne type situationer, som typisk er kendetegnet ved at være tidsmæssigt meget pressede.

“Og det er her, hvor jobbet som departementschef godt kan være ensomt. Fordi på et eller andet tidspunkt ender bolden hos en selv, hvor man skal sige, okay, det er sådan her, vi gør. Det hverken kan eller skal være anderledes.” 

Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bekymringer og prestige 
Det ansvar er noget af det, som Uffe Toudal ser en smule frem til at slippe.

“Uanset hvilken departementschef du spørger, så bliver man over årene en professionel bekymret person,” siger Uffe Toudal Pedersen grinende, men tilføjer bagefter med en lidt mere alvorlig mine.

“Jeg håber da, at det bliver en lettelse, når jeg stopper, at jeg ikke skal bekymre mig om alt.”

Han er sig helt bevidst, at han med sit stop også siger farvel til den prestige og den magt, der hører med til titlen som departementschef.

Helt den sidste arbejdsdag bliver det da heller ikke.

Uffe Toudal har i alle årene som embedsmand haft en nichebeskæftigelse med at dyrke 100 hektar landbrug med raps, hvede og maltbyg. Det er hans bidrag til danskernes fortsatte ølforbrug, som Uffe Toudal selv siger det med et glimt i øjet.

Landmand på fuldtid 
Han har altid følt sig privilegeret over både at kunne høste i sin mejetærsker og gå på de bonede gulve.

“Nogle maler, nogle løber, andre ror. Jeg har altid syntes, at kombinationen af håndens og åndens arbejde passede godt til mit gemyt,” siger Uffe Toudal.

Nu er det slut med kontortiden på Slotsholmsgade, og Uffe Toudal ærgrer sig da også over nogle af de ting, han må slippe.

Ikke mindst sine kolleger og at trille flere organisatoriske bolde i mål, men også at slippe håndtaget i en tid, hvor udlændinge- og integrationspolitik er højaktuel både i Danmark og i EU og i en tid, hvor det er uvist, hvad Brexit vil betyde for de cirka 18.500 briter, der bor i Danmark.

Til gengæld får han nu mere tid til at rode i den sorte muldjord. Det kan Uffe Toudal også se masser af perspektiver i.

“Jeg glæder mig faktisk til at prøve at drive mit landbrug, som andre landmænd gør. Den tirsdag morgen, hvor alle kører på arbejde, og man kan høre i radioavisen, at der er kø inde ved Roskilde, mens jeg bare kører og pløjer og kan høre mågernes skrig, så vil jeg da forhåbentlig tænke, at det heller ikke er så dårligt.”