22. april 2020 kl. 11.50

Kommuner brugte over en milliard mindre på velfærd i 2019 end aftalt

REGNSKABER: De kommunale regnskaber for 2019 viser, at kommunerne endnu en gang har brugt et milliardbeløb mindre på velfærd, end de måtte. Til gengæld er der brugt mere end aftalt på byggeri og renovering.

Kommunerne brugte både fære penge på velfærd og anlæg, end de havde budgetteret med i 2019.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kim Rosenkilde

Redaktør

Der blev ikke brugt helt så mange penge på den lokale velfærd i 2019, som der reelt var mulighed for.

Netop offentliggjorte regnskabstal for 2019 viser, at kommunerne samlet set brugte 250,8 milliarder på serviceområder som folkeskole, ældrepleje og børnehaver.

Det er ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet 1,1 milliarder kroner mindre, end kommunerne havde budgetteret med for året.

Trods mindreforbruget ser man dog årets resultat som noget nær bulls eye hos kommunernes landsforening, KL.

”Vi har brugt 99,6 procent af budgettet til velfærd. Det er klart, at tallene er store, men det er, fordi kommunerne udgør over halvdelen af de offentlige budgetter,” siger KL’s næstformand Martin Damm (V).

Frygt for statslig straf
Kommunernes budgetter for 2019 lå ifølge en tidligere opgørelse fra Finansministeriet fra januar 2019 i forvejen 300 millioner kroner under, hvad kommunerne havde fået lov til at bruge på velfærd med årets økonomiaftale.

Samlet set er årets mindreforbrug på velfærd derfor 1,4 milliarder kroner i forhold til det niveau, der blev aftalt med den tidligere VLAK-regering i forsommeren 2018.

At man ender med at lavere forbrug, end man har fået lov til, er ifølge Martin Damm en naturlig konsekvens af budgetloven. Den indebærer nemlig, at kommunerne bliver straffet med en milliardbøde, hvis de bruger mere, end de må.

”Vi vil selvfølgelig prøve at komme tæt på stregen, men vi altid gør, hvad vi kan for ikke at komme på den anden side. Og når man skal koordinere 98 kommuner, så kan man altså ikke altid ramme helt præcist,” siger han.

Styrede mod overforbrug
Budgetloven skulle oprindeligt være evalueret og revideret i løbet af foråret, men den øvelse har regeringen for nyligt udskudt til næste år på grund af covid-19-krisen.

Martin Damm sammenligner budgetlovens sanktionsmekanismer med en situation, hvor man det til enhver tid siddende finansminister stående parat som en politibetjent ved et vejkryds med en bødeblok i hånden.

Og i 2019 nærmede kommunerne sig det lysskryds med en fart, som pegede på en akut risiko for, at man ville sprænge de aftalte økonomiske rammer.

”I løbet af 2019 fik vi nogle indrapporteringer, som pegede på, at vi styrede mod en pæn budgetoverskridelse. Derfor klodsede vi bremserne i, og så endte vi med at standse en halv meter før stregen,” siger Martin Damm.

Flere penge til ældre og handicappede
Mens kommunerne har brugt mindre på velfærd end aftalt, så har de til gengæld brugt en smule mere på nybyggeri og renovering.

Ifølge Finansminister brugte kommunerne 18,1 milliarder kroner på anlægsprojekter i 2019, hvilket er godt 200 millioner kroner mere end aftalt.

Anlægsniveauet i 2019 var opgjort i løbende priser dog fortsat det laveste siden 2010 ifølge Danmarks Statistik.

Ser man på de forskellige serviceområder, er kommunernes udgifter først og fremmest steget på ældreområdet, hvor der i 2019 blev brugt 1,2 milliarder kroner mere end året før. Udgifterne er også steget på voksen-handicapområdet.

”Så er det klart, at der kan være ting som skoler, dagtilbud og administration, hvor udgifterne kører ned. Og der har heller ikke været så meget snerydning på vejene, og det kan i sig selv rykke på nogle marginaler,” siger Martin Damm.

Politik har aldrig været vigtigere