2 A'er: Ny bog om USA’s præsidenttaler bringer stort set intet nyt på bordet

”Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country,” erklærede præsident John F. Kennedy i sin indsættelsestale i januar 1961 med en af de bedst kendte one-liners i amerikansk præsidenthistorie.

Borgernes pligter og rettigheder over for staten og samfundet skulle balanceres, så det amerikanske folk sammen kunne opfylde USA's løfte til sig selv og verden om at skabe en lysende fremtid for hele menneskeheden.

Kennedys tale emmede af fædrelandskærlighed, amerikansk exceptionalisme og opfordringer til især unge amerikanere om at skabe en ny verden, hvor amerikanske værdier – frihed, retfærdighed, hårdt arbejde og kapitalisme – kunne vise vejen.

Kennedy er langt fra den eneste amerikanske præsident, hvis talte ord udgør et spændende grundlag at undersøge. I massekommunikationens tidsalder – hvor først radio og tv og sidenhen internettet har dannet rammen om levering af såvel politiske salgstaler, som mere substantielle udtryk – har dygtige præsidenter leveret taler, der satte præg på samtid og eftertid.

Talens magt og betydning som politisk redskab er trods alt en væsentlig faktor i demokratiets udvikling, idet politik, værdier, følelser og retoriske virkemidler må tilpasses, så budskabet bedst når det brede publikum, der skal deltage i et repræsentativt folkestyre.

Samtidig er det interessant at forstå politiske taler som produkt af deres samtid, hvorvidt de har haft en egentlig effekt, samt hvordan de bliver husket for eftertiden.

Derfor er bøger, der omhandler dette vigtige instrument, en velkommen tilføjelse, der kan bidrage til vores forståelse af USA's politiske historie.

For det første lykkes missionen desværre kun delvist, og for det andet må man sætte spørgsmålstegn ved, om ambitionsniveauet ikke kunne have været højere. Bogen vil både for meget og for lidt.

Kasper Grotle Rasmussen
Lektor i amerikansk historie, Syddansk Uni.

Denne bog – forfattet af Anders Agner Pedersen, der har skrevet flere bøger om USA's fortid og samtid – har en mission om ”at fortælle historien om nogle af det forgangne århundredes store amerikanske præsidenter og vise, hvordan de på hver deres måde brugte taler i deres præsidentskab, og hvordan de hver især var med til at sætte deres præg på den måde, amerikanske præsidenter kommunikerer på” (p. 257).

Kun de største taler fra de bedste talere

For det første lykkes missionen desværre kun delvist, og for det andet må man sætte spørgsmålstegn ved, om ambitionsniveauet ikke kunne have været højere. Bogen vil både for meget og for lidt.

Vi præsenteres for syv amerikanske præsidenters talte ord, talernes tilblivelse og deres betydning i samtiden. De syv præsidenter (Franklin D. Roosevelt, John F. Kennedy, Richard Nixon, Ronald Reagan, George H. W. Bush, Bill Clinton og Barack Obama) er udvalgt på baggrund af deres oratoriske evner og deres forhold til massekommunikation, men nok også på grund af deres politiske rolle i historien.

Forfatteren indleder hvert kapitel med en præsentation af den valgte tale, samt et længere portræt af hver præsident, hans samtid, og talernes betydning. Undervejs krydres der med uddrag af forskellige eksempler på pågældende præsidents øvrige taler. Forfatteren har ikke udelukkende valgt de mest kendte taler, men har i stedet en ambition om at vælge ”de største taler”, underforstået de bedste. Det er en udmærket overvejelse, men kvalitetskriterierne mangler flere steder.

I kapitlet om Franklin Roosevelt får vi en såkaldt ”fireside chat” fra 1933 om bankvæsnet og Den Store Depression i stedet for eksempelvis ”Four Freedoms”-talen ved State of the Union i 1941 (selvom vi hører om den i kapitlet).