Jakob Axel Nielsen: Jeg tør godt sige nej

- Siger politikerne på Christiansborg, at de tør prioritere i medicinudgifterne? Ja.

- Gør det det i praksis? Nej.

Sådan lød ræsonnementet igen og igen blandt de fremmødte til Danske Regioner og Amgros' konference i København om de himmelfarende medicinudgifter.

"Jeg synes, det er meget overraskende at høre folketingspolitikere - som netop er valgt til at prioritere og foretage vanskelige valg - udtale, at prisen på lægemidler aldrig kan blive for høj," sagde viceformand for Danske Regioner Benedikte Kiær (K), som vikarierede for en sygemeldt Bent Hansen (S).

Der er en minimal vilje hos politikerne og patientforeningerne til at prioritere noget som helst væk. Og hvis man aldrig vil sætte en max-pris på, hvad et medikament må koste for at give et ekstra leveår eller på andre måder lave en prioritering, så giver det ikke meget mening, at man bestiller disse analyser.

Jakob Kjellberg
Seniorprojektleder, DSI

"Ønsker de ikke den prioritering, så må de sende ekstra penge med," sagde Benedikte Kiær, der er fra Region Hovedstaden.

Ingen prioritering
Hun peger på, at regionernes udgifter til hospitalsmedicin er vokset med 18 pct. i året, de seneste år. Før jul bad Bent Hansen politikerne på Christiansborg sende flere penge eller foretage en prioritering, men politikerne nægtede over en bred kam at sige nej til livsforlængende lægemidler. Og ekstra penge har regeringen ikke villet love.

I 2009 forventer regionerne at bruge 9 mia. på medicin. Fortsætter den vækst, vil regionerne i 2015 bruge omkring 15 mia. kr. til sygehusmedicin.

Seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut har lavet mange analyser af medcinudgifterne i Danmark. Han har også været med til at undersøge omkostningerne ved forskellige lægemidler. 

Blandt andet har han regnet på, hvad det koster at forlænge en patients liv med et år eller en måned med forskellige lægemidler.  

Minimal vilje til prioritering
Også han har svært ved at se, hvor den politiske prioritering sker.

"Der er en minimal vilje hos politikerne og patientforeningerne til at prioritere noget som helst væk. Og hvis man aldrig vil sætte en max-pris på, hvad et medikament må koste for at give et ekstra leveår eller på andre måder lave en prioritering, så giver det ikke meget mening, at man bestiller disse analyser," pointerede Jakob Kjellberg på konferencen.

Når politikerne aldrig siger nej til dyre nye lægemidler, bliver konsekvensen, at medicinproducenterne sætter prisen endnu højere på deres næste nye produkt, forklarede han.

Det skal bruges - hvis det virker
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) pegede på, at man i regionerne sammen med Sundhedsministeriet og Finansministeriet er ved at se på nye måder for at købe billigere ind.

Men han slog også fast, at medicin skal bruges, hvis man i de lægefaglige miljøer er enige om, at et produkt virker.

Men hvad så, når lægerne ikke enige, eller medicinen kun virker ganske lidt, lød de svære spørgsmål til ministeren.

"Hvis de man i de faglige miljøer ikke er enige, må jeg lytte til de faglige eksperter, der er Sundheds- eller Lægemiddelstyrelsen, sagde Jakob Axel Nielsen, der ikke var enig i opfattelsen af, at ingen politikere vil prioritere.

"Sidste år var der et voldsomt pres på mig, for at vi skulle sige ja til brugen af et meget dyrt medikament til lungekræft. Men jeg sagde nej, fordi effekten ikke kunne dokumenteres," siger Jakob Axel Nielsen.

Lægeforening: Medicin skal bruges for at udvikles
Han mener heller ikke, at det er korrekt, når det bliver sagt, at politikerne altid blot nikker ja til medicin, og sender regningen videre til regionerne.

"Tag HPV-vaccinen. Her gik Folketinget ind og besluttede sig for at tage kræftvaccinen i brug. Men vi fandt også pengene inden for den eksisterende ramme ved at ændre på medicintilskuddet," sagde Jakob Axel Nielsen.

Han medgav dog, at politikerne før har givet grønt lys for dyr medicin, hvor eksperterne ikke har anbefalet det - og at det sikkert vil ske igen.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, bad dog mellem de mange krav om en hårdere prioritering af lægemidlerne om at huske på, at:

"Nogle typer medicin forlænger måske kun livet ganske kort, lige når de kommer på markedet. Men i takt med at lægerne bliver bedre til at bruge dem og opnår flere erfaringer, så stiger medikamentets effekt. Og nogle medikamenter kan jo på grund af den løbende udvikling ende med at kunne helbrede patienterne."