Boligejerne kan sove trygt om natten. Sådan skrev Anders Fogh Rasmussen og Venstre i breve sendt ud til tusindvis af boligejere under sidste valgkamp. Det var ikke til at tage fejl af budskabet. Boligejerne var fredet, hvis den borgerlige regering fik lov at fortsætte ved magten.

Men sådan er det ikke gået. Næppe var valget overstået, før regeringen nedsatte en skattekommission. Og i foråret vedtog regeringen så en skattereform med Dansk Folkeparti, som udhuler rentefradraget fra 33 til 25 procent for renteudgifter over 50.000 kr. om året.

Misbrug af tillid
Det samlede skattetryk falder med reformen. Formentlig også for de fleste boligejere. Men det flytter ikke ved, at flere milliarder kroners skat er blevet flyttet fra skat på arbejde til skat på boliger. Dermed skal boligejerne bære en større del af byrden end tidligere.

"Jeg vil ikke bruge ord som hykleri eller løftebrud. Men det er tæt på. Man misbruger tilliden fra boligejerne. Man siger et, men gør noget andet," siger Allan Malskær formand for Parcelhusejernes Landsforening.

Skattestoppet for boligejerne har ikke samme værdi som tidligere. Når vi snakker boligskat, tænker folk på det som grundskyld, rentefradrag og ejendomsværdiskat. Men det er kun det sidste element, som ligger fast.

Helle Ib
Politisk kommentator

Mere direkte i sin vurdering er Helle Ib, politisk kommentator ved dagbladet B.T.

Løftebrud
"Venstre har klokkeklart brudt deres valgløfte. De er løbet fra deres egen definition af skattestoppet, for i den har det aldrig været meningen at flytte skat fra arbejde til boliger. Men folk tænker ikke på det, fordi reduceringen af rentefradraget først bliver indført fra 2012," siger Helle Ib.

Sammen med skattereformen er der også indført moms på grundsalg, mens mange kommuner i de seneste år flittigt har øget boligejernes grundskyld helt op til det tilladte maksimum.

Grundskylden stiger
En rundringning, som Altinget.dk har foretaget, viser at næsten halvdelen af de 17 kommuner, som har fået lov til at hæve skatten i 2010, også gør det ved at hæve grundskylden.

"Skattestoppet for boligejerne har ikke samme værdi som tidligere. Når vi snakker boligskat, tænker folk på det som grundskyld, rentefradrag og ejendomsværdiskat. Men det er kun det sidste element, som ligger fast," siger Helle Ib. 

Venstre afviser løftebrud 
Men hos Venstre afviser skatteordfører Torsten Schack Pedersen enhver tale om løftebrud.

"Der er under ingen omstændigheder tale om løftebrud. Vi har om nogen stået vagt om boligejernes situation. Og vi har om noget stået fast på, at ejendomsværdiskatten ikke ændrer sig. Der bliver ikke en boligejer, som kommer til at stå med mindre i hænderne med denne reform," siger Torsten Schack Pedersen.

Burde I ikke bare sige tingene lige ud som de er. Ja, vi har flyttet skat fra arbejde til boliger, og det mener vi faktisk både er en ansvarlig og fornuftig økonomisk politik?

"Jeg kan ikke se, at vi har flyttet skat fra arbejde til boliger. Vi har netop været meget optaget af at sikre boligejernes økonomi, og det er sket med denne reform," siger Torsten Schack Pedersen.

Jordnære kommuner
Mens næsten alle partier på Christiansborg har travlt med at love boligejerne den sødeste tornerosesøvn, så er virkeligheden anderledes jordnær ude i kommunerne.

Her er stigninger i grundskylden ofte en del af budgetaftalerne. Også i år. Og der ser ikke ud til at gøre en forskel, om borgmesteren er socialdemokrat eller venstremand.

I Skanderborg har Venstre-borgmesteren Jens Grønlund netop lavet en budgetaftale, hvor man kradser 83 mio. kr. kroner ekstra ind i skat og grundskyld næste år. Cirka en fjerdedel kommer fra, at grundskylden stiger med fire promille.

2000 kr. ekstra om året
For en jævn boligejer uden søudsigt og med en grund til 250.000 kr. betyder det en ekstra udgift på cirka 2000 kr. om året, viser beregninger fra BRF Kredit.

"Det er ikke min livret med højere skatter. Men med den økonomi, som vi får stillet til rådighed, er der ikke så mange håndtag at trække i. Vi kan ikke nøjes med at hæve personskatten, for så kommer den for højt op i forhold til nabokommunerne," siger Jens Grønlund.

Han konstaterer samtidig, at det er meget letkøbt for politikerne på Christiansborg at frede boligejerne.

"Staten kan finansiere sit underskud med statsobligationer. Det kan vi ikke," siger Jens Grønlund.

For mange boligejere udgør grundskylden efterhånden en større udgift end ejendomsværdiskatten, som har været fastfrosset i kroner og øre, siden skattestoppet blev indført.

Byrden bliver større
En del af regeringens såkaldte skattestop er dog, at når en kommune hæver grundskylden, så sænker staten indkomstskatten tilsvarende. Men det ændrer ikke på, at beskatningen flytter fra arbejdstimer til boliger. Og at boligejerne dermed skal bære en større del af byrden.

Og den byrde bliver med al sandsynlighed større.

"Uanset hvad politikerne siger, vil boligbeskatningen nok stige i fremtiden. Vi skal huske på, at ingen har løst problemet med udsigten til mangel på arbejdskraft. Der duer det ikke at øge skatten på arbejde, tværtimod. Og pengene skal jo komme et eller andet sted fra," siger politisk kommentator Helle Ib.

Ingen forskel på rød og blå
Og hun tror ikke, at det kommer til at gøre den store forskel, om vi har en blå eller en rød regering. På sidste weekends S-kongres gentog Helle Thorning-Schmidt ellers sig selv med mantraet om, at boligejerne er rigeligt hårdt beskattede og derfor kan være helt trygge.

Den garanti giver parcelhusejernes formand heller ikke meget for.

"Ølse for eller ølse bag, så har pølsen stadig den samme smag. Det er udmærket, at partierne kommer med den slags udmeldinger. Men det er som om, at politikerne med den moderne kontraktpolitik tror, at bare de siger nogle ord, så er det på plads. De siger et, men gør noget andet," siger Allan Malskær.

Ny reform lig med mere boligskat
Før eller siden kommer der en ny skattereform. Og Allan Malskær har allerede indstillet forventningerne.

"Jeg vil ikke sætte mine penge på, at man ikke har en yderligere nedsættelse af rentefradraget i den næste reform," siger Allan Malskær.