Globaliseringspulje forgylder erhvervsskolerne

For at mindske frafaldet på erhvervsskolerne bliver der over de næste tre år pumpet ekstra 430 millioner kroner ud til skolerne. Pengene er ikke øremærket, og skolerne kan derfor selv bestemme over pengene.

Det blev regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale enige om torsdag eftermiddag i globaliseringsaftalen.

Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, glæder sig især over det "markante løft" til erhvervsskolerne.

"Det løft kan mærkes i forhold til den opgave, erhvervsskolerne skal løse i forhold til de unge, som har større frafald, men også i forhold til de fagligt dygtige elever. Skolerne kan altså udvide spændet for uddannelsestilbud. Vi tror, vi får mere ud af pengene ved at give erhvervsskolerne et generelt løft i forhold til at øremærke pengene, så erhvervsskolerne må altså selv vurdere, hvor pengene bedst gavner kvaliteten og fastholdelsen på uddannelserne," siger Christine Antorini.

Det løft kan mærkes i forhold til den opgave, erhvervsskolerne skal løse i forhold til de unge, som har større frafald, men også i forhold til de fagligt dygtige elever. Skolerne kan altså udvide spændet for uddannelsestilbud.

Christine Antorini
Socialdemokraternes uddannelsesordfører

Ekstra praktikpladser
Parterne blev desuden enige om 5.000 nye praktikpladser, der skal nås ved at sætte den kontante bonus for en ny praktikplads op til op til 50.000 kroner. Det er aftalt, at den nye bonus skal gælde for alle uddannelsesaftaler, der indgås efter i dag, den 5. november 2009, og frem til udgangen af 2010. Der åbnes desuden også ekstraordinært for 1.500 yderligere skolepraktikpladser i 2010 fordelt på uddannelserne til blandt andet elektriker, mekaniker, og træfagenes byggeuddannelse.

"Vi præsenterer her et ambitiøst løft for at sikre, at flere kan få en uddannelse over hele linjen. Med en helt ekstraordinær stor bonus på op til 50.000 kroner for hver ny praktikplads har virksomhederne ingen undskyldning for ikke at tage de unge ind. Alle unge skal være i gang med enten job eller uddannelse. Det er en stor opgave, som denne aftale sikrer de fornødne midler og redskaber til," siger Bertel Haarder.

Også lille løft til professionshøjskolerne
Især professionshøjskolerne har råbt højt i forbindelse med forhandlingerne, og fik da også et årligt løft på 58 millioner kroner i forhold til de afsatte penge i 2009 til blandt andet at styrke kvalitet, faglighed og sammenhæng mellem teori og praksis.

"Det var en hård kamp at få den aftale hjem, men professionshøjskolerne får et regulært løft med nye penge. Det er ingen herregård, men det er nye penge uden bindinger," siger Christine Antorini.

Desuden afsætter aftalen en halv milliard kroner til, at alle 15-17-årige skal være i gang med en uddannelse, beskæftigelse eller andre forberedende og udviklende aktiviteter. Det går blandt andet til flere produktionsskolepladser samt mentorordninger og systematisk opsøgende indsats.

Knast om uddannelsesgaranti
Tilbage står dog stadig diskussionen om uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne, mener Antorini.

"Selv om man starter på det første trin, har man krav på at kunne fuldføre uddannelse. Vi får ikke bedre håndværkere ud af uddanne dem halvt. Regeringen og Dansk Folkeparti vil kun være med til det første trin. Det er der så blevet dispenseret for også i 2010, men det er uacceptabelt, at det overhovedet er til diskussion, for det er ikke fedt som ung ikke at kunne vide, om man kan fuldføre sin uddannelse. Det er dumt, at især Dansk Folkeparti blokerer," siger Christine Antorini.