"Det udspil, som nu er kommet, det dur ikke," siger Jens Vibjerg (V), der mener, at vandplanerne vil ramme landbruget alt for hårdt.
"Derfor skal vi finde nogle virkemidler, som både tilgodeser landbruget og begrænser udvaskningen af kvælstof," siger han.

Nej til kvoter 
I Grøn Vækst blev det besluttet, at kvælstofudvaskningen i alt skal reduceres med 19.000 tons om året. Ifølge vandplanerne skal halvdelen af reduktionen ske via et kvælstofkvote-system. Men kvoterne er kun en foreløbig model, understreger Venstres fødevareordfører Henrik Høegh.

"Det er helt urealistisk at gennemføre vandplanerne på den måde, som det nu er beskrevet. I nogle områder vil det total dræbe planteproduktionen. Derfor må vi finde andre virkemidler til at reducere kvælstof-udvaskningen," siger han og peger på, at virkemidler som vådområder og energipil skal erstatte kvote-systemet.

Også Jens Kirk (V) afviser, at kvotemodellen kan bruges.
"Landbruget har ikke råd. Der er for lidt vækst i planerne, og der er jo ikke en eneste landmand, som i øjeblikket har en krone på kontoen," siger han og peger på, at afregningspriserne på biomasse skal forhøjes, så det bliver mere attraktivt at dyrke energi-afgrøder.

Det er helt urealistisk at gennemføre vandplanerne på den måde, som det nu er beskrevet.

Henrik Høegh (V)
Fødevareordfører

"Vi kan godt både sikre naturen og beskæftigelsen, men så skal vi bruge nogle andre værktøjer," siger han.

Bekymring ved Limfjorden 
Vandplanerne stiller forskellige krav til de forskellige vandoplande. Et af de steder, der stilles størst krav til, er Limfjordsområdet, hvor udvaskningen af kvælstof skal reduceres med 46 procent. Det fik i sidste uge i Altinget flere borgmestre til at slå alarm. De frygter, at kravene vil gøre det umuligt at drive landbrug omkring Limfjorden. Samme bekymring har Venstres finansordfører, Tina Nedergaard, der er valgt i Nordjylland.

"Det ser meget voldsomt i Nordjylland. Men planerne er kun i høring, og jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at det bliver gennemført, som det ligger," siger hun.

Tina Nedergaard understreger, at Danmarks naturligvis skal overholde forpligtelserne i EU's vandrammedirektiv, men mener, at man kan nå målene ad andre veje.
"Spørgsmålet er, hvilke metoder vi skal bruge til for nå målene, og med hvilken hastighed vi skal nå målene. Jeg ser ikke noget behov for, at vi når målene langt tidligere end andre lande," siger hun.

Planer kan ændres 
Det var i går ikke muligt at få en kommentar til kritikken fra miljøminister Troels Lund Poulsen, men Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, understreger, at planerne netop skal i høring, for at man kan tage højde for indvendinger fra kommuner, landbrug og andre parter.

"Vi sender det i høring, fordi det er til diskussion og kan laves om. Derfor er det vigtigt, at parterne laver en seriøs tilbagemelding, og at vi tager høringssvarene alvorligt. Viser det sig, at man ved Limfjorden eller på Fyn ikke kan drive landbrug, så er det en interessant tilbagemelding, som vi må diskutere, for det er meningen, at man fortsat skal kunne drive landbrug på konkurrencedygtige vilkår," siger han.

Han understreger, at målet om at reducere 19.000 tons kvælstof om året står fast, men at virkemidlerne kan diskuteres. Det gælder også kvælstof-kvotesystemet.
"Miljøministeriet har spillet ud med et kvotesystem, men vi har ikke lagt os fast på, om det ender der," siger han.