Forringelser af efteruddannelse rammer de svage

GENOPRETNING: Der skal spares millioner på efter- og voksenuddannelsesområdet ifølge regeringens spareplan. Det rammer de svageste og ødelægger dansk konkurrenceevne, lyder kritikken.
Det er især danskere uden eller med en kort uddannelse, som rammes af regeringens spareplan.
Det er især danskere uden eller med en kort uddannelse, som rammes af regeringens spareplan. Foto: colourbox
Marie Dissing Sandahl
Voksen- og efteruddannelsesområdet bliver hårdt ramt af den spareplan, som regeringen og Dansk Folkeparti enedes om tirsdag. Blandt andet øges virksomhedernes bidrag til VEU-godtgørelse, støtteperioden for SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte) halveres og deltagerbetalingen på en række voksen- og efteruddannelser stiger.

Det møder kritik fra både Uddannelsesforbundet og 3F, men også erhvervslivet istemmer kritikken. Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv, mener området er af stor vigtighed.

"Selvfølgelig skal erhvervslivet også være med i en spareplan, men efter- og videreuddannelsesområdet er vigtigt, fordi det er et af de områder, som er med til at skabe dansk erhvervslivs konkurrenceevne," siger han.

Perspektivløs besparelse
En stor post i besparelserne på området er en reduktion på 20 procent af statens tilskud til VEU-godtgørelsen, som ifølge regeringens egne beregninger tilvejebringer 446 millioner kroner hvert år i 2012-13. Men det er i forvejen virksomhederne, som holder for i den sammenhæng, mener Svend Berg. Hvert år overføres en milliard kroner af virksomhedernes indbetalinger til AER til Finansministeriet, og sidste år udbetalte staten 1,3 milliarder kroner i godtgørelse.

"Staten betalte altså kun 0,3 milliarder, og virksomhederne betaler altså i forvejen langt hovedparten af godtgørelsen. Vi frygter, at konsekvensen bliver, at virksomhederne stopper op og venter med at afholde nødvendig kursusaktivitet," siger han og understreger, at det ikke nødvendigvis er en tendens, som vil fortsætte over en længere periode.

Det rammer den del af arbejdsmarkedet, som er dårligst stillet. Samtidig ved vi, at mange af de jobs, som kortuddannede kunne få, er forsvundet under finanskrisen og sandsynligvis kun i begrænset omfang kommer igen, og derfor går det ekstra hårdt ud over gruppen af kortuddannede. For at få et job i fremtiden har de brug for den opkvalificering, som nu skæres bort.

Svend Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv

Også forbundssekretær i 3F Per Christensen er sikker på, at konsekvensen bliver aflyst uddannelse.

"Jeg er helt sikker på, det betyder, at mange arbejdsgivere vil overveje, om de har råd til voksen- og efteruddannelse. Mange af vores medlemmer har fuld løn under uddannelse som en del af deres overenskomst, og det siger sig selv, at besparelserne bliver en kolossalt stor ekstraomkomstning for arbejdsgiverne i en tid, hvor virksomhederne i forvejen er pressede," siger han og kalder besparelserne "perspektivløse".

Han påpeger også, at det er paradoksalt med besparelser på uddannelsesområdet i en tid, hvor alle efterlyser arbejdskraft med flere kompetencer.

"Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Jeg synes, det er uanstændigt, at regeringen bremser fuldstændig op for en proces, som alle inklusive dem selv efterlyser. Det er at sætte Danmarks fremtid på spil," siger han.

Rammer de svageste
Men også ændringerne i SVU-støtteperioden og øget brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse får bekymrende konsekvenser, mener Svend Berg, og det rammer en særlig gruppe.

"Det rammer den del af arbejdsmarkedet, som er dårligst stillet. Samtidig ved vi, at mange af de jobs, som kortuddannede kunne få, er forsvundet under finanskrisen og sandsynligvis kun i begrænset omfang kommer igen, og derfor går det ekstra hårdt ud over gruppen af kortuddannede. For at få et job i fremtiden har de brug for den opkvalificering, som nu skæres bort," siger han.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, er enig.

"Alle prognoser peger på, at der er færre og færre job til ufaglærte, og at vi har et kæmpe uddannelsesefterslæb i forhold til den gruppe. Man sikrer ikke inklusion på arbejdsmarkedet ved at fjerne uddannelse - tværtimod," siger hun.

"Helt grundlæggende er spareplanen en nedprioritering af uddannelsesindsatsen, og det kan undre, at det er Dansk Folkeparti, som lægger stemmer til nedskæringer i den uddannelsesindsats, som er målrettet de kortuddannede," fortsætter hun.

Nedergaard: Vi er stadig i top
Hun fremhæver, at voksen- og efteruddannelsen er et redskab, som er nyttigt i forbindelse med omskoling af arbejdskraft ved store fyringsrunder. Og derfor er det især kritisabelt at fjerne de redskaber, når de lediges vilkår forringes med forkortelsen af dagpengeperioden, mener Hanne Pontoppidan.

"Det er fuldstændig grotesk, at danskerne på den ene side ikke kan få dagpenge i nær så lang tid, og på den anden side hjælper man dem ikke ud af ledighedsperioden, for de instrumenter, der kan hjælpe dem, bliver fjernet," siger hun.

I går, onsdag, forsvarede undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), regeringens spareplan i folketingssalen og fastholdt, at niveauet stadig er højt.

"Vi har i dag verdens højeste niveau for offentligt bidrag til voksen- og efteruddannelse. Jeg tør ikke sige, vi ligger i absolut top efter dette, men vi ligger absolut i top," sagde hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Christensen

fhv. forbundsformand, 3F, fhv. formand for PensionDanmark & Arbejdernes Landsbank
Tømrer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Svend Berg

Fhv. uddannelseschef, Dansk Erhverv
møbelsnedker, diplomuddannelse i ledelse