Københavns beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam langer hårdt ud efter regeringens indsats på aktiveringsområdet og opfordrer til et grundlæggende opgør med kontroltankegangen. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, at næsten ni ud af ti socialrådgiverne mener, at lovens krav overskygger de lediges behov.

I dag bruger socialrådgiverne tre fjerdedele af deres arbejdstid på at løse administrative opgaver, og det får næsten hovedstadens beskæftigelses- og integrationsborgmester, Klaus Bondam, til at falde ned fra sin borgmesterstol.  

"Nu har jeg siddet i stolen i seks-syv måneder, og et af de helt store chok for mig har været at opleve det kontroltyranni, som hersker på beskæftigelsesområdet," siger han.

Københavns Kommune har netop afsat 15 millioner kroner til en metodeudviklingspulje til udvikling af nye beskæftigelsesrettede projekter for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Alle med nye idéer og erfaring med metodeudvikling inden for beskæftigelsesindsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere kunne søge midlerne i puljen. Fristen udløb i sidste uge.

Projektet har til hensigt at fremme udvikling af nye metoder til beskæftigelsesindsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere, som de eksisterende tilbud ifølge Københavns Kommune hidtil ikke har kunnet rumme, og give dem mulighed for at komme nærmere arbejdsmarkedet.

Embedsmænd og politikere på Christiansborg har ikke haft tillid til, at kommuner og sagsbehandlere kunne løse opgaven med at skaffe ledige i arbejde. Derfor har vi set, at staten har strammet grebet om beskæftigelsesindsatsen med kontrol og administrative byrder.

Flemming Larsen
Lektor på Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarkedspolitik

Bondam vil reformere beskæftigelsesindsatsen
Ifølge Klaus Bondam laves projektet i erkendelse af, at mennesker er forskellige, og at de derfor også har forskellige veje til at finde et job. En erkendelse, som han mener, man har været for dårlige til at gøre sig i Beskæftigelsesministeriet.

"Min vurdering af regeringens indsats på beskæftigelsesområdet er, at det er en konstant og evigt skiftende kontrollør, som stiller umådeligt høje krav til en et kæmpe bureaukrati. Et system, som har meget svært ved at erkende, at der er forskel på de mennesker, som vores jobkonsulenter sidder over for," siger han og fremhæver, at han opfatter det som en kraftig underminering af tilliden til den enkelte jobkonsulent og deres evner til at se på, hvilke tilbud der er bedst for den enkelte ledige.

Derfor mener Klaus Bondam, at der behov for at lave en helt grundlæggende reform af beskæftigelsesområdet og en ændring af kontroltankegangen. Han peger på, at man i København har haft en stor gruppe af ledige nyuddannede akademikere, som var meget opsatte på at finde job, men at det ikke er muligt at lave et anderledes aktiveringsforløb for gruppen, fordi de ledige efter reglerne skal behandles ens.

Jobcentre mangler fokus på ledige
Det er dog ikke kun den københavnske beskæftigelsesborgmester, som er utilfreds med systemets nuværende udformning. En ny undersøgelse viser, at knap ni ud af ti socialrådgivere på jobcentrene mener, at lovens krav om rettidighed overskygger den enkelte lediges behov.

"Loven er for firkantet i forhold til intervallerne for opfølgningssamtaler. Der burde være mere plads til individuelle faglige vurderinger og handlemuligheder, og der er for meget fokus på rettidighed og refusionsregler," siger en af de næsten 650 socialrådgivere, som har deltaget i undersøgelsen.

På spørgsmålet om, hvad socialrådgiverne er mest utilfredse med i deres job, peger tre ud af fire på, at der er større fokus på rettidighed og refusion end på at hjælpe den ledige.

Som en socialrådgiver forklarer:

"Jeg bliver ikke målt på, hvor mange jeg får i selvforsørgelse - altså om borgerne får udfærdiget en plan, der holder i forhold til dette - men udelukkende på, om samtalerne bliver afholdt rettidigt, og om borgerne er i aktivering. De kan således komme til at deltage i fuldstændig meningsløse samtaler og aktiveringsforløb." 

Forsker: Styring og kontrol er taget til
Lektor på Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarkedspolitik, Flemming Larsen, vurderer, at styringen og kontrollen fra Christiansborg er tiltaget i det seneste årti.

"Embedsmænd og politikere på Christiansborg har ikke haft tillid til, at kommuner og sagsbehandlere kunne løse opgaven med at skaffe ledige i arbejde. Derfor har vi set, at staten har strammet grebet om beskæftigelsesindsatsen med kontrol og administrative byrder," siger han og forklarer, at socialrådgiverne bruger tre fjerdedele af deres tid på at løse administrative opgaver.

Flemming Larsen mener dog, at statens mistillid bygger mere på ideologi end på fakta, og peger på undersøgelser foretaget i både 2002 og 2008, som viser, at sagsbehandlerne over tid har taget nye metoder til sig og i stigende grad arbejder beskæftigelsesrettet. Han peger også på, at statens gentagne forsøg på at rationalisere og skabe evidens i indsatsen konstant støder på problemer ude i virkeligheden.

"Det viser sig gang på gang, at sagsbehandlerne støder på individuelle problemer hos borgerne, som ikke passer ind i centralt definerede systemer," siger Flemming Larsen.

Støjberg afviser kritik
Kritikken preller af på beskæftigelsesminister Inger Støjberg, som fastslår, at hun "ærligt talt" finder kritikken "en anelse overdrevet".

"Jeg deler ikke Klaus Bondams oplevelse af, at beskæftigelsesindsatsen skulle være syltet ind i bureaukrati, der gør det umuligt at hjælpe ledige i arbejde - heller ikke akademikere. Vi sørger netop for, at ledige akademikere kan få en specialiseret hjælp fra aktører, som er eksperter i at hjælpe akademikere i arbejde," siger hun.

I Magasinet Penge søndag på DR, der blev sendt 10. september og omhandlede undersøgelsen fra Dansk Socialrådgiverforening, lovede Inger Støjberg, at hun vil komme med konkrete bud på, hvilke regler der fjernes eller forenkles, senere på efteråret, når evalueringen af indsatsen skal finde sted.