Karsten Längerich
Martin Damm
Jacob BundsgaardAllerøds borgmester bliver en del af KL's bestyrelse

I Allerød skal Karsten Längerich (V) frem over balancere mellem borgmestertjansen i kommunen og en bestyrelsespost i Kommunernes Landsforening (KL).
Han overtager nemlig pladsen i KL fra den tidligere borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V).
Det oplyser Allerød Kommune i en pressemeddelelse.
I den sætter Venstre-borgmesteren fokus på at bringe hovedstadsområdet tydeligere frem på agendaen:
"Hovedstaden er et lokomotiv for vækst i Danmark, og udfordringerne er også anderledes her end i andre dele af landet. Vi har et godt tværpolitisk samarbejde i Hovedstaden, og det vil jeg gøre, hvad jeg for at bære med ind i KL's bestyrelse og arbejde for borgerne i vores region," siger han.
Usikkerhed om fremtidens økonomi
At indtræde i KL's bestyrelse netop nu, i en tid hvor kommunernes økonomi er under pres, er et element, der fylder meget i bevidstheden hos Karsten Längerich:
"Hvis kommunerne ikke bliver reguleret for inflation og får dækket de stigende udgifter på det sociale område, demografi og klima, vil det føre til forringelser i den service, vi tilbyder vores borgere i landets kommuner," siger han om udsigterne for kommunernes økonomiske fremtid.
Karsten Längerich bliver en del af KL's 17 mand store bestyrelse. Her sidder Venstres Martin Damm, borgmester i Kalundborg, for bordenden, hvor han flankeres af næstformand og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S)
Karsten Längerich har været borgmester i Allerød siden 2018.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Hård konfrontation på Naturmødet: ”Det her er den største stråmand nogensinde”
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- #dkpol: Hvem bliver ministre i den nye regering?








































