Anker Boye, tidligere S-borgmester i Odense, har fået nyt job.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Elektronikvirksomheden Dantaet har ansat den tidligere borgmester i en stilling, hvor han skal forsøge at udbrede virksomhedens produkt.
Dantaet er en virksomhed, der udvikler anlæg, som bruges til at sikre bygninger mod lækager:
”Vand er en kostbar og knap ressource. Derfor skal vi naturligvis passe godt på den. Det er der desværre noget, der tyder på, at vi ikke helt er så gode til. 100.000 vandskader årligt i Danmark er ganske enkelt 100.000 for mange. Vandskader er ikke blot fuldstændigt unødvendigt spild af vand, men de koster også samfundet enorme summer at udbedre,” siger Anker Boye i en pressemeddelelse.
I første omgang var Anker Boye borgmester i perioden fra 1994 til 2005. I 2001 fik han 35.000 personlige stemmer. Efter sin første periode som borgmester blev Anker Boye rådmand for By- og Kulturforvaltningen i selvsamme kommune indtil 2009.
Han blev igen valgt som borgmester i 2010 - en post, han bestred indtil 2016.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?







































