A.P. Møller fonden genindtræder i problemfyldt renovering af Nyborg Slot
Nyborg Slot-projektet, som har været plaget af usikkerhed og forsinkelser, er nu reddet.
Bolette Høj
RedaktionsassistentEfter flere års uvished vil Nyborg Slot endelig blive færdiggjort og åbnet for offentligheden igen, meddeler Kulturministeriet.
Staten, Nyborg Kommune samt A.P. Møller Fonden og Realdania har gået sammen om at sikre udbygningen af det historiske slot. A.P. Møller Fonden bidrager med 80 millioner kroner til projektet.
"Det er sørgeligt, at et af vores vigtigste bygningsværker, der var et politisk magtcentrum i middelalderen, har været lukket af for offentligheden i så mange år. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for bygningen har en ekstremt central placering i Danmarks historie," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Projektet, der har været i gang siden 2014, blev stoppet i 2020 efter en klage, men med nye bidrag fra fondene, kommunen og staten forventes byggeriet at være afsluttet i 2028.