Ingen af de fem topchefer i Banedanmark modtog resultatløn eller engangsvederlag for 2020.

Men det er ikke udtryk for, at de har gjort deres arbejde dårligt.

Som en af få styrelser i landets ministerier har Banedanmark fravalgt at give resultatløn eller engangsvederlag til direktionen. Det er ikke længere et løninstrument i styrelsens værktøjskasse.

Beslutningen er truffet ud fra "en konkret faglig vurdering" tilbage i 2020, da Banedanmark arbejdede med en ny strategi for organisationen, oplyser administrerende direktør, Hakon Iversen.

“Individuel resultatløn til hver divisionsdirektør kan skabe de forkerte incitamenter, da det der tæller for at nå vores mål, er det daglige strukturerede samarbejde på tværs i organisationen og med eksterne,” forklarer Hakon Iversen i en skriftlig kommentar.

Både styrelsens mål for togenes punktlighed og de historisk mange anlægsprojekter er afhængig af indsatser fra andre aktører, såsom jernbanevirksomheder og eksterne entreprenører, men også forskellige interne divisioner. 

Individuel resultatløn til hver divisionsdirektør kan skabe de forkerte incitamenter, da det der tæller for at nå vores mål, er det daglige strukturerede samarbejde på tværs i organisationen og med eksterne.

Hakon Iversen
Adm. direktør, Banedanmark

Sådan har det dog ikke altid været i Banedanmark. I 2019 fik styrelsen kritik for at udbetale præstationsbonusser, selv om flere direktører ikke opnåede deres målsætninger.

Hakon Iversen afviser dog, at beslutningen i 2020 hænger sammen med kritikken året før.

"Jeg var ikke direktør i Banedanmark dengang," bemærker han.