Benjamin Rud Elberth: Her er de tre bedste og de tre dårligste partier på sociale medier

Kamppladsen på sociale medier kommer denne gang til at fungere anderledes end tidligere, fordi partierne ikke længere kan smide millioner af kroner efter politiske annoncer på sociale medier.

Nu skal de producere indhold, der kan vandre af egen kraft - det vil sige, at det skal være kreativt, kantet, polemisk, populistisk eller bare ramme en tone, som vælgerhavet opsnapper.

Hvem ser inden valgkampen bedst ud på sociale medier? Hvem laver mindst rod? Og hvem spiller stadig 2014-bold, mens 2026-kampen allerede er i gang?

De tre bedste

Liberal Alliance

Liberal Alliance forstår sociale medier som scene, format og fortælling. Ikke bare som kommunikationskanal.

Ved det seneste folketingsvalg var de det første parti, der satsede budgettet på sociale medier som hovedkanal - og det betaler sig stadig i synlighed især blandt 18–35 årige.

Alex Vanopslagh har genstartet sine "Blå Alex snakker med Røde Alex"-videoer, som var et af de største aktiver for partiet under folketingsvalget i 2022.

Alex blev til 'Daddy Vanopslagh', og alle unge talte om ham. Nogle af de unge er blevet stemmeberettigede nu. Derudover er Liberal Alliance stærke på TikTok, Instagram og YouTube, hvor Vanopslagh udkonkurrerer alle andre.

Liberal Alliance er fremragende til at lave kampagner og gimmicks, man husker. Kække, kantede og lette at dele. 

Benjamin Rud Elberth

Vanopslaghs "taler med sig selv"-videoer og direkte henvendelser trækker stadig lange spor fra tidligere kampagner. Og partiet bliver de første, der knækker den kode, at der også er vælgere på Reddit, Discord, Threads og lignende steder.

På Facebook har Liberal Alliance givet Socialdemokratiet et hovedbrud: Skal de udelukke Alex Vanopslagh, når han konstant kaprer Mette Frederiksens kommentarspor og får flere likes, end hun gør på opslaget? (I de unges sprog hedder det i øvrigt at blive outratioed, og det er noget af det værste, man kan blive i sit eget kommentarfelt).

Liberal Alliance er fremragende til at lave kampagner og gimmicks, man husker. Kække, kantede og lette at dele. De har også forstået, at sociale medier ikke kun handler om rækkevidde, men også om identitet: Hvem er vi – og hvem er vi imod?

Deres udfordring er, at for mange kandidater af og til presser citronen for hårdt.

Når det bliver for skørt, for business-angel-agtigt eller for anarkokapitalistisk, mister de grebet om de midtervælgere, der kunne bringe dem helt i mål og ministerier. Sociale medier forstærker den slags fejl voldsomt.

De er stadig bedst, når det handler om at ligne nogen, der har forstået format, før de har forstået politik. Det lyder som en fornærmelse – men i 2026 er det en kompetence. Især hvis man i næste hug får den solide politik endnu mere med.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraterne er et af de få partier, der har udviklet en genkendelig genre på sociale medier. Inger Støjbergs tone, ironi, forargelse og folkelighed kan ikke kopieres.

Partiet bruger ikke sociale medier til at forklare politik i detaljer men til at cementere en identitet. Og det er præcis derfor, det virker.

Danmarksdemokraterne kan lave folkeligt content, der føles som en genre, ikke som en kommunikationsplan. Og ja – det er ofte Facebook, forargelse og folkelighed. Men det virker.

Facebook er deres hjemmebane. De bruger forargelse, halve jokes og hårde stikpiller til statsministeren – alt sammen leveret med et gran selvironi. Med opslag med rodeo mod CO₂-afgift, ulve-stunts og airfryers har de vist, at de er kreative.

Det er ikke kønt, men det er ekstremt genkendeligt. Danmarksdemokraterne har for længst luret, at Facebooks algoritmer er baseret på interessekategorier.

Vælgerne afsætter datapunkter, når de liker, skriver, deler, gemmer og tager skærmbilleder. Det bruger partiet til at ramme sine kernevælgere med ord som 'bacon', 'flæskesteg' og 'Danmark'.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet mestrer fortsat tv, presse og klassisk gadekampagne langt bedre end nogen andre partier og prioriterer det højest. Det præger deres brug af sociale medier.

De tror ikke, at valget vindes på Facebook eller TikTok alene, og det har de sådan set ret i.

Sociale medier er for Socialdemokratiet en forlængelse af det, der allerede er sat i gang i de klassiske medier – ikke selve motoren. Til gengæld er de stærkest samlet set.

De har flest følgere på Facebook, meget højt engagement, og deres persongalleri har været på sociale medier i en menneskealder.

Mette Frederiksen dominerer personligt Instagram. Det flytter ikke nødvendigvis mange vælgere, men det forstærker relationen til kernevælgerne.

Benjamin Rud Elberth

Mette Frederiksen dominerer personligt Instagram. Det flytter ikke nødvendigvis mange vælgere, men det forstærker relationen til kernevælgerne, som følger hende, og fungerer primært som loyalitetsmaskine.

Facebook bruger partiet til mobilisering, rækkevidde og til at skabe genkendelighed, og indhold er generelt kontrolleret, styret og disciplineret.

Samtidig har Socialdemokratiet en fordel, som ofte undervurderes, når vi analyserer sociale medier: De er bedst til annoncering offline.

Når politiske partier ikke længere kan annoncere frit på sociale medier, bliver evnen til at dominere bybilledet, busserne og aviserne i valgkampens sidste dage endnu vigtigere. Sociale medier er ikke steder, hvor budskabet skabes – men hvor det genfortælles.

De tre dårligste

Radikale

Radikale Venstre vil gerne være ordentlige, velovervejede og intellektuelle. Og det er de også. Men det betyder, at det hele ofte ender i uld.

Og sociale medier kvitterer sjældent for uld. Genlæs selv pointerne omkring Danmarksdemokraterne, der er alt andet end uld – og det elsker algoritmerne.

Radikale Venstre har, siden Margrethe Vestager forlod formandsrollen og tog sin fantastiske Twitter-konto med sig, haft samme problem: Facebook har været hovedplatformen i dansk politik og i valgkampe siden 2007, og det er en platform, der belønner forargelse, forbløffelse og forskrækkelse.

Til gengæld er højt lixtal, verbalsubstantiver og alt for lange gift for algoritmer og interesse. Nuvel, Martin Lidegaard rammer et pænt engagementstal – men i en valgkamp kommer han ikke til at komme i nærheden af den slagkraft, som andre partiledere har, fordi det falder dem mere naturligt at dumb it down i sprog og emnevalg.

Skal Radikale Venstre overleve på sociale medier, skal de lægge alle deres jetoner på magenta: Fuld skrue på Instagram, Pinterest, TikTok, podcasts og LinkedIn – og ud med Facebook. De skal prioritere æstetik og lækkerhed og bruge kræfterne på de visuelle platforme.

Moderaterne

På sociale medier er Moderaterne i praksis stadig Lars Løkke Rasmussens personlige medieprojekt. Når det fungerer, er det imponerende. Når det ikke gør, er der ikke noget sikkerhedsnet.

Lars Løkke Rasmussens egne platforme kan stadig skabe massiv opmærksomhed, særligt når dagsordenen er tung og international. Men det er hans egen fortjeneste og er bygget op over lang tid.

Efter Jeppe Søes exit fra partiet er en del kreativitet forsvundet, og det kan man mærke digitalt. Problemet bliver tydeligt, når partiet selv eller andre kandidater end Lars Løkke Rasmussen skal levere.

Der er for mange fejl, for meget algoritmegætteri, for meget rod og for lidt kvalitetssikring.

Skal Moderaterne kunne mere på de sociale medier end Lars Løkke Rasmussen, skal deres folketingsmedlemmer og kandidater – og organisationen selv – kigge på deres tal og fjerne fejl.

Der er en hel liste af fejl, som kandidaterne og Moderaterne laver, som de bør få styr på. For eksempel har de andre partier for længst fundet ud af, at deleknappen og tagging på Facebook er no go.

Venstre

Venstre er på sociale medier, fordi man skal være der. Ikke fordi partiet vil noget særligt der. Det er i virkeligheden deres største problem.

Venstre laver det indhold, de skal, men det er også blevet så driftssikkert, at det sjældent bliver mindeværdigt. I forhold til partiets størrelse er engagementet på sociale medier for lavt og følgertallene for små.

I disse uger kører en dokumentar på TV 2 om Lars Løkke Rasmussens helterolle i Grønlandskampen. Det har Moderaternes organisation været kloge nok til at få pitchet ind, og de har næsten skamredet Lars Løkke Rasmussens lovestorm.

Samtidig taber Venstre terræn, på trods af at de måske har den mest hårdtarbejdende partiformand og minister i mands minde. Det lykkes dem ikke at sætte strøm til.

Sociale medier belønner genkendelighed, personlighed og kant – og Venstre leverer primært stabilitet. Troels Lund Poulsen skal finde tilbage til dengang, han var Traktor-Troels på Instagram.

Benjamin Rud Elberth

Venstre gør på sociale medier meget af det, som Socialdemokratiet gør godt – bare lidt senere og lidt dårligere. Det kreative tværmediale touch, som tidligere kampagner havde, er væk.

Der er ingen fornemmelse af, at nogen tør tage chancer eller skabe noget, der kan leve sit eget liv digitalt. Deres kandidater er til stede, men de smelter sammen.

Mænd i samme blå skjorte og samme sorte habit og meget lidt differentiering i udtryk og fortælling.

Sociale medier belønner genkendelighed, personlighed og kant – og Venstre leverer primært stabilitet. Troels Lund Poulsen skal finde tilbage til dengang, han var Traktor-Troels på Instagram.

Og så skal alle de stærke kvinder i kandidatflokken og ved siden af formanden have en kæmpe forlomme og støttes bedre digitalt med ressourcer, tid og penge til at profilere Venstre på sociale medier.

Dette er en redigeret udgave af en analyse, der i første omgang blev bragt på Elberth.dk.