Det skyldes, at begge parter vil udhule rentefradraget og lade grundskatterne stige uden om skattestoppet. Både regeringen og S-SF går ellers til valg på at holde boligskatterne ro. Men de fortæller ikke hele sandheden.

Politikerne putter med sandheden
"Politikerne går og putter med sandheden om boligskatterne. Ingen har lyst til at sætte fokus på det, for ingen af partierne kan undvære de penge, når de sidder i regering. Derfor er det en sandhed med modifikationer, når mange partier slår sig op på at ville holde boligskatterne i ro," siger Helle Ib, politisk kommentator på B.T.

Hun henviser til, at det kun er ejendomsværdiskatten, der er omfattet af skattestoppet og dermed frosset fast i kroner og ører.

"Skattestoppet for boligejere har stor symbolværdi. Men der er ikke så mange, der lægger mærke til, at den kommunale grundskyld og rentefradraget ikke er omfattet af skattestoppet," siger Helle Ib.

Boligskatterne er steget siden 2001
Mens ejendomsværdiskatten har været frosset fast, så er de grundskatter, som kommunerne opkræver derimod steget voldsomt de seneste ti år. Når de to boligskatter lægges sammen, er den samlede boligbeskatning steget med 13,5 milliarder kroner siden 2001. Det er en stigning på 56 procent, mens inflationen kun har været på 23 procent i samme periode.

Boligskatterne udgør i dag også mere af statens indtægter, end de gjorde for ti år siden. I 2001 udgjorde de samlede boligskatter 3,7 procent af alle skatter og afgifter, men i 2010 var det steget til 4,4 procent.

Politikerne går og putter med sandheden om boligskatterne. Ingen har lyst til at sætte fokus på det, for ingen af partierne kan undvære de penge, når de sidder i regering.

Helle Ib
Politisk kommentator på BT

Dertil kommer, at boligejernes rentefradrag for boliggæld bliver udhulet i de kommende år. Regeringens skattereform betyder, at boligejernes rentefradrag bliver sænket fra de nuværende 33 procent til 25 procent for renteudgifter over 50.000 kr. om året.

Rentefradraget bliver sænket med virkning fra næste år over en syvårig periode. S-SF stemte ikke for skattereformen, men de to partier vil ikke droppe regeringens udhuling af rentefradraget. Derimod har S-SF indregnet indtægterne fra udhulingen af rentefradraget i deres økonomisk planer.

Venstre brød sit valgløfte
Ifølge Helle Ib er det imidlertid mærkværdigt, at Venstre kan slippe afsted med at køre en skræmmekampagne om boligskat mod S-SF, når Venstre selv har svigtet deres løfter til boligejerne.

"Diskussionen burde være lidt mere nuanceret. Forud for sidste valg lovede Venstre, at der ikke skulle ske noget med boligskatterne. Men der skete det modsatte, da regeringen kom med sin skattereform. Der løb Anders Fogh fra et valgløfte, og derfor burde regeringen ikke kunne føre skræmmekampagne om boligskatter, når de selv løb fra deres løfte sidste gang," siger Helle Ib.

Økonomer har ikke talt for døve øren
En lang række økonomer har i årevis opfordret politikerne til at flytte skat fra arbejde til skat på boliger. Og økonomerne har ofte beskyldt politikerne for ikke at lytte efter. En af de økonomer er den tidligere vismand professor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Er virkeligheden ikke, at politikerne faktisk har lyttet til jeres råd måske bare ikke så meget, som I kunne ønske?

"Det kan godt være. Men de har i hvert fald ikke lyttet nok efter," siger Nina Smith.

Hun henviser til, at ejendomsværdiskatten fortsat er frosset fast i kroner ører.

"Nationalbanken skønner, at en fjerdedel af den prisstigning, der har været siden 2001, skyldes, at ejendomsværdiskatterne er frosset fast. Derfor vil jeg holde fast i mit synspunkt. Boligerne er steget meget i værdi, og den værdistigning har man ikke beskattet, mens skatten modsat automatisk følger med op, når almindelige lønmodtager stiger i løn eller arbejder mere. Det er grundlæggende skævt i forhold til, hvad vi har brug for nationaløkonomisk," siger Nina Smith.