Dan Jørgensen: Rasmus Jarlov svigter fattige danskere fanget i gældshelvede

KOMMENTAR: Kviklånsmarkedet er i vækst, og mange danskere falder i bundløse gældsfælder. Desværre skal de ikke regne med hjælp fra erhvervsministeren, skriver Dan Jørgensen.

Det har aldrig været nemmere at låne penge hurtigt – og dyrt.

Kviklånsmarkedet er i vækst, og svage sjæle fristes som aldrig før. Det er et kæmpe problem, da mange ender i en negativ gældsspiral, som er helt umulig at komme ud af.

Derfor er et politisk indgreb på høje tid. Desværre tøver regeringen.

Vi kender alle sammen reklamerne i tv, radio eller trykte annoncer: ”Aldrig har det været nemmere at låne” og ”Lån 5000 kroner – få svar på to minutter”, lyder nogle af de besnærende budskaber. Desværre er der mange, der falder for fristelsen.

Hvorfor er det skidt? Er det ikke godt, at mennesker, der er i problemer, kan få en hjælpende hånd? Her er svaret: Jo, det ville det måske være, hvis der blot var tale om det. Hvis det handlede om lån på favorable vilkår, som kunne hjælpe den enlige mor indtil den første i den måned, hvor vaskemaskinen stod af og pludselig skulle skiftes ud, eller den studerende, der akut skulle bruge en ny computer for at kunne gå til eksamen.

Men sådan er det ikke. Problemet er, at kviklånene for rigtig mange mennesker ikke er noget, man tyer til en meget sjælden gang for at afhjælpe et akut likviditetsproblem. Det handler ofte om, at det er mennesker, som har en meget dårlig økonomi, der bruger lånene til at holde næsen over vand i en svær tid. Når næste måned så viser sig at være lige så svær, så falder de høje strafrenter, og man fanges i en ond negativ spiral.

Generelt må man sige, at hvis ens bank ikke vil hjælpe en med at skaffe pengene, så er det måske, fordi der er en god grund. Og så er det fornuftige svar næppe at optage nye lån, som kan vise sig at blive meget dyre at betale tilbage. 

Vi ved fra undersøgelser, at en stor andel af dem, der optager lånene, fortryder bagefter. Det var altså ikke en kærkommen hjælp. Men noget, man blev lokket ud i uden helt at kunne gennemskue konsekvenserne. 

Firmaerne skal selvsagt oplyse om rentesatser og så videre, men faktum er, at halvdelen af dem, der fortryder, at de har taget et kviklån, siger, at det alligevel kom bag på dem, hvor meget det endte med at koste dem.

For mange kan det ende med, at man befinder sig i en bundløs gæld, som man måske aldrig kommer ud af.

Det er ikke unormalt, at et kviklån har en årlig omkostning i procent på omkring 800 procent. Er det rimeligt? Jeg synes det ikke. Jeg mener tværtimod, at det er at udnytte mennesker, der har det svært. 

Læg dertil, at kviklånsmarkedet er flittigt brugt af ludomaner og folk med misbrugsproblemer. Som en ludoman på afvænning fortalte mig forleden: ”Når jeg skulle bruge penge at spille for, fordi jeg havde tabt alt, jeg havde, så var det fedt at kunne låne nye penge på ganske få minutter”. Den pågældende ville i dag ønske, at han aldrig havde haft den mulighed.

Vi socialdemokrater ønsker at regulere markedet. Og vi vil gå til stålet. Det er ikke småreguleringer, som dem regeringen har varslet, der vil virke.

Ført og fremmest vil vi indføre en afgift på kviklånsfirmaernes udlån. Pengene skal gå til styrket gældsrådgivning og give mulighed for at hjælpe mennesker, der er fanget i en gældsfælde, ud af deres problemer.

Vi ønsker at begrænse muligheden for at optage kviklån. Står det til os, skal ingen kunne have mere end to kviklån ad gangen. Samtidig må den samlede lånesum ikke overstige 30.000 kroner.

Endelig vil vi indføre 48-timers betænkningstid på alle forbrugslån, der faktisk virker (modsat den gældende regel, der let kan omgås). Og endelig vil vi begrænse – måske endda helt forbyde – reklamer for kviklån i det offentlige rum.

Desværre har regeringen afvist alle disse tiltag. Det er trist, at man øjensynligt vægter hensynet til dem, der tjener mange penge på at udbyde disse lån, over hensynet til de mange mennesker, som det går ud over.

Min opfordring til erhvervsminister Ramus Jarlov lyder. Ja, jeg ved godt, at du og dit parti altid gerne vil være på den finansielle sektors side. Men her bør I gøre en undtagelse. Hjælp i stedet med at sørge for, at flere danskere ikke havner i et gældshelvede.   

-------------

Dan Jørgensen er medlem af Folketinget og næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. Han har tidligere været fødevareminister og medlem af Europa-Parlamentet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Forrige artikel David Trads: Klimaet kan ikke vente på, at rød blok bliver enige om alt David Trads: Klimaet kan ikke vente på, at rød blok bliver enige om alt Næste artikel Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.