Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men ...

MAGT: Økonomi og medlemstal er vigtig for interesseorganisationernes succes. Men der er masser af muligheder for indflydelse i det danske politiske system.

Foto: Frederik Marker Hansen/Altinget.dk

24. marts 2015 kl. 07.40

Mads Bang

Journalist

Lille, fokuseret
og med
indflydelseForbrugerrådet Tænk markerer sig som en relativt lille organisation, der formår at gøre sig gældende i et selskab, hvor de andre organisationer har langt flere penge og ansatte. Hård prioritering og faglighed er ifølge rådets direktør nøglen.Forbrugerrådet Tænk er i
fint selskab blandt de
mest aktive organisationer
i forhold til medier, politikere
og forvaltning. Bemærkelsesværdigt
med et medlemstal på omkring 69.000 og en
omsætning, der er et godt stykke fra de trecifrede millionbeløb,
som resten af toporganisationerne mønstrer.”Det er interessant, at en organisation som Forbrugerrådet
Tænk klarer sig så godt, som den gør,” siger Peter Munk
Christiansen om den relativt lille organisation, som er
med helt i toppen af organisationer, der er aktive i den politiske
arena.Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, forklarer, at rådet er afhængig af at have en gruppe dedikerede og fagligt
meget stærke medarbejdere, fordi der ofte er tale om en
meget ulige kamp.
Når forbrugernes rettigheder i forhold til private oplysninger
på internettet diskuteres, så har Forbrugerrådet Tænk
en enkelt jurist med det speciale, som er oppe mod mastodonter
som Google og Facebook.
”Vi er oppe imod meget stærke interesser. Vi er oppe mod
en industri og et erhvervsliv, som har enorme muskler at
spille med. De overmatcher os på det økonomiske,” siger
Lars Pram. Han forklarer, at rådet arbejder med tre kerneværdier,
som skal være en hjørnesten i alt rådets arbejde.
”De vigtigste nøgleord for vores politiske arbejde er, at vi
er uafhængige, troværdige og faktabaserede. Det baserer
vi alt vores politiske arbejde på, hvad enten det er i råd og
nævn eller i samarbejdet med de folkevalgte eller embedsmændene,”
siger Lars Pram.
De relativt få ressourcer betyder, at Forbrugerrådet Tænk
er nødt til at prioritere meget skarpt i, hvilke spørgsmål
der bliver taget op.
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er en række
vigtige emner, som vi gerne ville kaste os over, men
ikke har ressourcerne til. Vi må prioritere ganske hårdt,”
siger Lars Pram og forklarer, at han har to fødevarepolitiske
medarbejdere, som i princippet skal kunne matche
hele politiske afdelinger hos Landbrug & Fødevarer og DI.Mål: 100.000 medlemmer
Forbrugerrådet Tænk har sat et mål om at få flere medlemmer.
Det erklærede mål er 100.000 medlemmer ved
udgangen af 2016. Og det er både for at øge rådets gennemslagskraft
politisk og i forhold til industrien.
”Det betyder noget, for det giver en styrke og en legitimitet,
som vi har brug for. Vi har også mere end 30 medlemsorganisationer
på forskellige områder, og det er en
uvurderlig styrke,” siger han.
”Jo flere danskere der bakker op, jo stærkere kan vi tale på
vegne af forbrugerne over for politikerne, embedsmænd
og andre organisationer,” siger Lars Pram.
Og det er en god ide at fokusere på medlemmer, hvis man
spørger Lars Nielsen, der er public affairs-direktør i bureauet
PrimeTime.
”Medlemmer gør det legitimt for dig at tale. De klassiske
erhvervsorganisationer, som har medlemmer som for eksempel
DI, Dansk Erhverv og Finansrådet, har legitimitet,
fordi de har en stor organisationsgrad,” siger Lars Nielsen.
Han forklarer, at for eksempel Forbrugerrådet Tænk,
Naturfredningsforeningen og Ældre Sagen i kraft af mere sammensatte målgrupper er nødt til at have et større
medlemstal for at få legitimitet. Men medlemstal er heller
ikke et krav for at få indflydelse.
”Du kan for eksempel godt have indflydelse, selvom du
har medlemstilbagegang. For indflydelse handler også om
at kunne se behovet blandt embedsmændene og politikerne.
Hvis du har en sag, som er samfundsnyttig, så har du
en sag, der kan rykke, uanset hvor mange medlemmer du
har,” siger Lars Nielsen. På finansloven
Forbrugerrådet Tænk har en lidt spøjs dobbeltrolle, fordi
der hvert år er afsat penge til rådet på finansloven. Peter
Munk Christiansen peger på, at det også er udtryk for stor
velvilje fra det politiske niveau.
”Forbrugerrådet er en statssubsidieret interesseorganisation,
og lovgiverne er meget venlige over for Forbrugerrådet,
selv om rådet driver lobbyvirksomhed mod blandt
andet staten. Desuden udpeger eller indstiller rådet medlemmer
til en lang række nævn,” siger Peter Munk Christiansen.
Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, understreger,
at midlerne ikke har indflydelse på rådets uafhængighed.
”Vi går altid benhårdt efter at varetage forbrugernes interesser,
og det er netop det, vi får finanslovspengene til,”
siger Lars Pram. Og Lars Pram fortæller, at der er flere
veje til at styrke Forbrugerrådet Tænk.
”Vi kan økonomisk blive stærkere på mange måder. Vi kan
gøre det ved at få flere medlemmer. Men vi kan jo også
gøre det gennem finanslovsforhandlingerne,” siger Lars
Pram.
Han giver som eksempel, at Forbrugerrådet Tænk i en årrække
har arbejdet for at få politisk opbakning til, at passagererne
i den kollektive trafik fik en stærkere stemme.
”Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan styrke det
forbrugerpolitiske arbejde,” siger Lars Pram. Det har nu
ført til en bred politisk aftale om en øremærket bevilling
til Passagerpulsen, der er blevet placeret hos Forbrugerrådet
Tænk. — **Lille, fokuseret og med indflydelse**

Forbrugerrådet Tænk markerer sig som en relativt lille organisation, der formår at gøre sig gældende i et selskab, hvor de andre organisationer har langt flere penge og ansatte. Hård prioritering og faglighed er ifølge rådets direktør nøglen.

Forbrugerrådet Tænk er i fint selskab blandt de mest aktive organisationer i forhold til medier, politikere og forvaltning. Bemærkelsesværdigt med et medlemstal på omkring 69.000 og en omsætning, der er et godt stykke fra de trecifrede millionbeløb, som resten af toporganisationerne mønstrer.
”Det er interessant, at en organisation som Forbrugerrådet Tænk klarer sig så godt, som den gør,” siger Peter Munk Christiansen om den relativt lille organisation, som er med helt i toppen af organisationer, der er aktive i den politiske arena.

Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, forklarer, at rådet er afhængig af at have en gruppe dedikerede og fagligt meget stærke medarbejdere, fordi der ofte er tale om en meget ulige kamp.

Når forbrugernes rettigheder i forhold til private oplysninger på internettet diskuteres, så har Forbrugerrådet Tænk en enkelt jurist med det speciale, som er oppe mod mastodonter som Google og Facebook. ”Vi er oppe imod meget stærke interesser. Vi er oppe mod en industri og et erhvervsliv, som har enorme muskler at spille med. De overmatcher os på det økonomiske,” siger Lars Pram.

Han forklarer, at rådet arbejder med tre kerneværdier, som skal være en hjørnesten i alt rådets arbejde.

”De vigtigste nøgleord for vores politiske arbejde er, at vi er uafhængige, troværdige og faktabaserede. Det baserer vi alt vores politiske arbejde på, hvad enten det er i råd og nævn eller i samarbejdet med de folkevalgte eller embedsmændene,” siger Lars Pram.

De relativt få ressourcer betyder, at Forbrugerrådet Tænk er nødt til at prioritere meget skarpt i, hvilke spørgsmål der bliver taget op.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er en række vigtige emner, som vi gerne ville kaste os over, men ikke har ressourcerne til. Vi må prioritere ganske hårdt,” siger Lars Pram og forklarer, at han har to fødevarepolitiske medarbejdere, som i princippet skal kunne matche hele politiske afdelinger hos Landbrug & Fødevarer og DI.

**Mål: 100.000 medlemmer**
Forbrugerrådet Tænk har sat et mål om at få flere medlemmer. Det erklærede mål er 100.000 medlemmer ved udgangen af 2016. Og det er både for at øge rådets gennemslagskraft politisk og i forhold til industrien.

”Det betyder noget, for det giver en styrke og en legitimitet, som vi har brug for. Vi har også mere end 30 medlemsorganisationer på forskellige områder, og det er en uvurderlig styrke,” siger han.

”Jo flere danskere der bakker op, jo stærkere kan vi tale på vegne af forbrugerne over for politikerne, embedsmænd og andre organisationer,” siger Lars Pram.

Og det er en god ide at fokusere på medlemmer, hvis man spørger Lars Nielsen, der er public affairs-direktør i bureauet PrimeTime.

”Medlemmer gør det legitimt for dig at tale. De klassiske erhvervsorganisationer, som har medlemmer som for eksempel DI, Dansk Erhverv og Finansrådet, har legitimitet, fordi de har en stor organisationsgrad,” siger Lars Nielsen. Han forklarer, at for eksempel Forbrugerrådet Tænk, Naturfredningsforeningen og Ældre Sagen i kraft af mere sammensatte målgrupper er nødt til at have et større medlemstal for at få legitimitet. Men medlemstal er heller ikke et krav for at få indflydelse.

”Du kan for eksempel godt have indflydelse, selvom du har medlemstilbagegang. For indflydelse handler også om at kunne se behovet blandt embedsmændene og politikerne. Hvis du har en sag, som er samfundsnyttig, så har du en sag, der kan rykke, uanset hvor mange medlemmer du har,” siger Lars Nielsen.

**På finansloven**
Forbrugerrådet Tænk har en lidt spøjs dobbeltrolle, fordi der hvert år er afsat penge til rådet på finansloven. Peter Munk Christiansen peger på, at det også er udtryk for stor velvilje fra det politiske niveau.

”Forbrugerrådet er en statssubsidieret interesseorganisation, og lovgiverne er meget venlige over for Forbrugerrådet, selv om rådet driver lobbyvirksomhed mod blandt andet staten. Desuden udpeger eller indstiller rådet medlemmer til en lang række nævn,” siger Peter Munk Christiansen.

Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, understreger, at midlerne ikke har indflydelse på rådets uafhængighed. ”Vi går altid benhårdt efter at varetage forbrugernes interesser, og det er netop det, vi får finanslovspengene til,” siger Lars Pram. Og Lars Pram fortæller, at der er flere veje til at styrke Forbrugerrådet Tænk.

”Vi kan økonomisk blive stærkere på mange måder. Vi kan gøre det ved at få flere medlemmer. Men vi kan jo også gøre det gennem finanslovsforhandlingerne,” siger Lars Pram.

Han giver som eksempel, at Forbrugerrådet Tænk i en årrække har arbejdet for at få politisk opbakning til, at passagererne i den kollektive trafik fik en stærkere stemme.

”Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan styrke det forbrugerpolitiske arbejde,” siger Lars Pram. Det har nu ført til en bred politisk aftale om en øremærket bevilling til Passagerpulsen, der er blevet placeret hos Forbrugerrådet Tænk.

Foto: Pr-foto/Forbrugerrådet Tænk

På en god dag formår Landbrug & Fødevarer at kvæle et lovforslag om at ændre beskatningen af andelsselskaber.

Og trods modstand fra industrien landede Forbrugerrådet Tænk opgaven med at drive den kemiske vagthund KemiWatch. Eksempler på at både små og store organisationer kan påvirke politikere og beslutninger.

De rigeste og største organisationer i det danske interesselandskab står for en uforholdsmæssig stor del af kontakten med medier, politikere og forvaltning. Men penge og pondus gør det ikke alene.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned

Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Navnenyt

Vis alle

Om Mikael Laustsen
Ritzau Bureau henter ny kommerciel direktør

Om Ane Hendriksen
Fondsdirektør er ny formand for Velliv Foreningen

Om Lisbeth Damgaard Gøtzsche
Konservatives politiske chef takker af: "Tiden er rigtig"

Nyeste job

Vis alle

Prorektor for uddannelse

RUC - Roskilde UniversitetRoskilde

International chef, Institut for Menneskerettigheder

Institut For MenneskerettighederHovedstaden

Kontorchef til asylområdet i Udlændingestyrelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet - UdlændingestyrelsenBirkerød

Tænketanken EUROPA søger ny cheføkonom

Tænketanken EUROPAHovedstaden

Afdelingschef til Byggeri, Energi og Transport i Dansk Standard – strategisk og vigtig rolle

Dansk StandardHovedstaden

Direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS)

Det Udenrigspolitiske SelskabHovedstaden

AAU søger et nyt eksternt medlem til bestyrelsen

Aalborg UniversitetAalborg

Public Affairs konsulent hos Julemærkefonden

JulemærkehjemmeneRoskilde

Kommende direktør til SkillsDenmark

SkillsDenmarkHovedstaden

Institutleder søges til Institut for Arkitektur, By og Landskab

Det Kongelige AkademiHovedstaden

Bliv kontorchef for Ledelse, Kommunikation og Jura i Udlændingestyrelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet - UdlændingestyrelsenNæstved

Copenhagen Business School, CBS, søger ny bestyrelsesleder

CBS - Copenhagen Business SchoolHovedstaden

Dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Aalborg UniversitetAalborg

Head of Department, Department of Biology

Københavns UniversitetKøbenhavn

Chefrådgiver til Tandlægeforeningen

TandlægeforeningenHovedstaden

Vil du skrive det næste kapitel i dansk ligestillingshistorie? Mandecentret søger kommunikationschef

MandecentretHovedstaden

Tænketanken EUROPA søger en administrations- og kommunikationschef

Tænketanken EUROPAHovedstaden

Mest læste

Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved

LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"

Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen

Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”

Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA

Politisk kalender

Vis alle

20. april

Europarådets Parlamentariske Forsamling 2. session

08.00

21. april

Kommunernes digitaliseringstræf 2026

09.00

Comwell Kolding, Kolding

Møde i rådet for Udenrigsanliggender

09.00

Luxembourg, Bruxelles, Belgien

22. april

Djøfs forvaltningskonference 2026

08.30

IDA Conference, København

23. april

Danske Rederiers årsdag 2026

08.00

Fødselsdage

Vis alle

Nyhedsoverblik

Mens Løkke forhandler, arbejder Nanna Gotfredsen på at få ny socialreform med i regeringsgrundlaget

Nanna Gotfredsen har tænkt på værdighedsreformen, siden valget blev udskrevet. Men i stedet for at dvæle ved skuffelsen over, at den ikke blev forvandlet til lov, har hun arbejdet videre på en ny socialreform.

Simon Lessel