DF vil erstatte randzoner med vådområder

Dansk Folkeparti foreslår nemlig, at landmænd om nogle år skal kunne konvertere randzonerne til andre virkemidler som rodzoneanlæg, minivådområder og pil, hvis de kan give samme natur- og miljøeffekt.

"Randzoner er det værktøj, vi har lige nu, men det er ikke sikkert, at det er det bedste værktøj om nogle år," siger Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen.

Han har fået skrevet forslaget ind i betænkningen til loven og har desuden aftalt med fødevareminister Henrik Høegh (V), at de i 2014 skal diskutere justeringer af virkemidlerne i loven.

René Christensen peger på, at nogle landmænd kan tjene mere på at dyrke randzonejorden, end de får i kompensation. De landmænd skal have mulighed for at tage andre jorde ud af drift og for eksempel etablere et minivådområde.

"De arealer, hvor vi opretter randzoner, er landmandens produktionsapparat, og det skal han selvfølgelig have mulighed for at dyrke, hvis han kan gøre det på en måde, så vi stadigvæk får de samme natur- og miljøeffekter," siger René Christensen og fortsætter:

"Der er mange spændende forsøg i gang. Det eneste problem er, at vi endnu ikke kan dokumentere effekten af for eksempel rodzoneanlæg, men jeg forventer, at når det bliver dokumenteret, så kan vi lave en model, hvor man kan konvertere randzoner til sådanne anlæg."

René Christensen understreger, at fleksibiliteten ikke ændrer på, at der skal oprettes 50.000 hektar natur, og at der skal opnås den samme miljøeffekt i vandmiljøet, som man gør med randzoner.

Høegh: Vi er åbne over for ny viden
Fødevareminister Henrik Høegh (V) er ikke afvisende over for DF's forslag.

"Alle ved, hvilke mål vi skal nå, men kan vi nå dem på en smartere og bedre måde, så er vi åbne over for det," siger han, men understreger, at andre virkemidler skal kunne opfylde de samme mål som randzoner, der både giver en kvælstof- og fosforreduktion, 50.000 hektar ny natur og endelig mindsker pesticid-afdriften til vandmiljøet.

"Vi har behov for at gøre noget nu, og derfor lægger vi ud med den model, som lovforslaget lægger op til, men kommer der ny og bedre viden, så ser vi på det igen," siger Henrik Høegh.

Så det er ikke givet, at der er 50.000 hektar randzoner om nogle år?

"Næ, men det er givet, at vi skal have de samme natur- og miljøeffekter. Kan vi finde løsningerne på anden vis, så er jeg åben over for det."

Mener du, at randzoner er et godt værktøj?

"Ja, det er en af de billigste måder, vi kan fjerne kvælstof på. Det er også billigst for landbruget, for alternativet ville være, at vi skulle reducere kvælstofnormerne med 6 procent, og det ville ramme alle og derfor få væsentlig større konsekvenser," siger han.

Så det er en glad fødevareminister, der torsdag får vedtaget randzone-loven?

"Jeg må konstatere, at randzoner er et af de billige redskaber. Jeg har flere problemer med efterafgrøderne," siger Henrik Høegh.

S: En vanvittig proces
Loven om randzoner bliver vedtaget med stemmer fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.

Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten havde stillet en række ændringsforslag, som blandt andet skulle sikre, at befolkningen får adgang til de nye randzoner, og at der ikke vil blive dyrket energiafgrøder i zonerne. Ændringsforslagene blev nedstemt ved 2. behandlingen tirsdag, og derfor vil oppositionspartierne hverken stemme for eller imod forslaget.

Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen, undrer sig over, at Dansk Folkeparti vil erstatte randzonerne med andre virkemidler.

"Det er en fortydelsespille, man prøver at tage i 11. time. Dansk Folkeparti har fortrudt, at partiet selv har været med til at aftale randzonerne i Grøn Vækst, og så prøver man at finde en nødudgang. Det er ikke en smart måde at lave lovgivning på," siger han.

Bjarne Laustsen er langtfra imponeret af randzoneloven.

"Det er helt vanvittigt, at man vedtager en lov, hvor der er så mange ubesvarede spørgsmål. Det er slet ikke gennemarbejdet," siger han.

Loven om randzoner træder i kraft 1. september 2012 og får virkning fra dyrkningssæsonen 2012-13. Det er endnu uvist, hvor mange kilometer vandløb og søer der skal etableres randzoner omkring, men fødevareministeren oplyser i et svar til Folketinget, at der er afsat kompensation, der rækker til randzoner langs mindst 25.000 km vandløb.