Martin Wiesener, der er administrerende direktør i Danmarks største ejendomsmæglerkæde, EDC, skal i fremtiden være it-direktør i Dagrofa.
Det oplyser fødevarekoncernen i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig helt vildt til at træde ind i fødevarebranchen og Dagrofa, hvor digitaliseringen i stigende grad disse år spiller en mere væsentlig rolle i forhold til konkurrencedygtighed og relationen til kunderne," udtaler Wiesener, der er uddannet datamatiker fra CBS og har en kandidat i virksomhedsledelse fra Middlesex University.
Wiesener var kortvarigt it-direktør i EDC, før han blev forfremmet til administrerende direktør. Før da stod han for it-ledelsen i Falck og har tidligere været tilknyttet Alka Forsikring.
"Martin kommer med en særdeles relevant og solid erfaring inden for it og ledelse og er godt rustet til at videreudvikle og styrke vores it-organisation sammen med medarbejderne," siger koncernøkonomidirektør i Dagrofa Thomas Børner.
Martin Wiesener begynder i Dagrofa tirsdag 1. august og indtræder samtidig i koncernledelsen.
Omtalte personer
Indsigt
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Hård konfrontation på Naturmødet: ”Det her er den største stråmand nogensinde”
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- 19 aktører: Politikerne vil gøre Danmark rigere. De kan begynde med de børn, der vokser op i fattigdom







































