Direktører: Sådan designer vi det digitale sundhedsvæsen

SOMMERMØDE: Lukkede tilgange og besparelser, der høstes på forhånd, er et udtryk for dårligdom i den digitale udvikling af det danske sundhedsvæsen. I stedet skal mennesket i centrum og udviklingen gøres åben, lød det fra aktører på scenen til Altingets Sommermøde

Til Altingets Sommermøde diskuterede blandt andet Direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltorft (t.h.) digitaliseringen af sundhedsvæsnenet.<br>
Til Altingets Sommermøde diskuterede blandt andet Direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltorft (t.h.) digitaliseringen af sundhedsvæsnenet.
Chris Lehmann

Udviklingen af digitale løsninger i sundhedsvæsenet bliver i for høj grad udtænkt på direktørkontorer, i stedet for at udspringe fra patienternes ønsker og behov.

Det sagde Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen til en debat om digitaliseringen af sundhedsvæsenet til Altingets Sommermøde:

"Vi skal spørge patienterne, hvad der er hjælpsomt for dem. Det har vi i mange år ikke gjort," sagde hun.

Og hun blev bakket op af Christian Bason, direktør i Dansk Design Center, der slog fast, at den gode, sunde digitalisering er en, der starter med patienternes behov i stedet for systemets behov:

"I fremtiden skal patienten have en mere digital og menneskelig brugerrejse. Den skal være mere empatisk, den skal være tilpasset den enekeltes situation og behov - ikke systemet eller teknologiens behov," sagde han.

"Vi lever i der 21. århundrede, men sundhedsvæsenet er skabt i det 20. århundrede, bygget på teorier og organisationsmodeller fra det 19. århundrede. Vi har ikke forstået at sætte menenesket i centrum og bruge de teknologiske muligheder," uddybede han.

I hans øjne skal det danske sundhedsvæsen lære af den tilgang det britiske sundhedsvæsen har haft til digitalisering. Briterne har indført nogle principper om åbenhed i udviklingsprocesserne, klar kommunikation med borgerne og fokus på patienters behov, som har givet besparelser på 4 millarder pund:

"I Danmark starter vi omvendt - vi høster besparelsen, og så indfører vi IT for at realisere besparelserne. Så kommer forsiderne om dårlige og dyre IT-projekter, dem har vi haft mange af," sagde han.

Den aarhusianske app
På Aarhus Universitetshospital har chefjordemoder Joan Durr eksperimenteret med en app til kommunikation med patienterne. Med appen forsøger hospitalet at give information i en bedre og mere logisk rækkefølge end tidligere, hvor patienter i starten af et forløb fik en stak dokumenter i deres e-boks.

Ved at tage patienterne bedre i hånden digitalt, mener hun, at der er potentiale for bedre service og besparelser i sundhedvæsenet:

"Med den her app vidste vi, hvem, der var hjemme med nyfødte, sidste sommer, hvor det var meget varm. Der kunne vi sende information ud på forhånd om, hvordan man skulle forholde sig til det. Det fik vi enormt god feedback på, og vi sparede en masse opkald fra bekymrede nybagte forældre, der ville spørge os om råd, fordi vi leverede en god service på forhånd," sagde hun.

"Vi gør det for at yde bedre service og højere kvalitet. Besparelserne er bare bonus. Hvis man implementerer bare for at spare, så er man på vildsport. Vi skal væk fra, at vi på forhånd sklal love, at man kan spare penge. Sjvot nok, bliver det billigere, når man gør det bedre," sagde hun.

Digital og social skæv sundhed
Når man taler digitalisering af sundhedsvæsenet kan det lyde som om, at det kun bliver en gevinst for de borgere, der allerede mestrer digitale løsninger. Og at for eksempel ældre og socialt udsatte bliver sat bagud. Men det mener Christian Bason ikke er en risiko:

"Vi har talt med en 90-årig, der brugte en iphone, en ipad og alt muligt, og var meget mere digital end mange unge. Der er mange opfattelser og synsninger om, hvem, der kan hvad. Jeg tror vi har brug for et ressourceperspektiv på mennesker i sundhedsvæsenent."

Anne Kaltoft håber, at en mere gennemgribende digitalisering af sundhedsvæsenet kan frigøre ressourcer, som kan bruges på at udjævne de sociale uligheder i sundhed:

"Nogle af de besparelser, man kan indhente med god, sund digitalisering, kan vi bruge på at hjælpe dem, der måske ikke er så digitale, og løfte den sociale skævhed i sundhedsvæsenet. Der bliver muligheder for at bruge nogle af besparelserne på at løfte dem, der er dårligere stillet," sagde hun.

 

Dokumentation

Hvordan vinder sygehusene kapløbet om digital patientkommunikation?

Debatten blev afholdt på Altinget Sommermøde 2020. Deltagerne i panelet var:

  • Anne Kaltoft, Hjerteforeningen

  • Christian Bason, Dansk Design Center

  • Joan Durr, AUH

  • Stinne Aaløkke Ballegaard, VIVE


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen
master i public management (Syddansk Uni. 2016), ph.d. i medicin (Aarhus Uni. 2003), speciallæge i kardiologi, cand.med. (Aarhus Uni. 1990)

Christian Bason

Adm. direktør, Dansk Design Center
ph.d. (CBS 2017), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00