Overlægesønnen fra Frederiksberg blev student fra Sorø Akademi i 1976. Han uddannede sig med en Master of International Affairs fra Columbia University i New York 1983 og afsluttede en cand.adm.pol.-eksamen fra Københavns Universitet i 1984.
Lars Faaborg-Andersen lagde hele sin karriere i udenrigstjenesten. Han startede således som sekretær i Udenrigsministeriet det år, han blev kandidat.
Han tjente så som 1. ambassadesekretær ved FN-missionen New York 1987-90 og var ambassaderåd ved ambassaden i Pretoria 1994-98.
Hjemme på Asiatisk Plads var han kontorchef for Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika 2000-03 og kom så tilbage til New York som ambassadør, stedfortrædende fast repræsentant ved FN Missionen, 2003-08.
Så tog karrieren en drejning fra USA til EU, da han blev ambassadør, repræsentant i EU's Politiske og Sikkerhedspolitiske Komite (PSC) i Bruxelles 2008-13, hvorefter han blev ambassadør og chef for EU Delegationen i Tel Aviv 2013-17.
Ambassadør i Lissabon var Lars Faaborg-Andersen fra 2018.
Lars Faaborg-Andersen, der efterlader sin amerikanske kone Jean, modtog et Fulbright Scholarship i 1982-83 og var Kommandør af Dannebrog.
Bisættelse fra Egebjerg Kirke, Nykøbing S, tirsdag 8. juni kl. 13.
Indsigt
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Nyvalgt M-politiker går i rette med Mads Stranges retorik om offentligt ansatte: Frygt og pisk er ikke løsningen








































