Dødsfald: Fhv. direktør for AC og Pensionskasserådet Jakob Kr. Lomholt (95)
Jakob Kr. Lomholt blev født i Odense og tog studentereksamen i Viborg, før han blev cand.polit., ligesom sin far.
Karrieren forløb over få, lange stræk. Det første var som sekretær i Det Statistiske Departement 1952-62.
1962 til 1971 arbejdede Jakob Kr. Lomholt i Akademikernes Samarbejdsudvalg, først som sekretær og siden som direktør.
Så fulgte igen mere end ti år (1972-85) som direktør i Akademikernes Centralorganisation, inden han skiftede til sin sidste stilling: Pensionskasserådet, hvor han sluttede som direktør i 1992.
Jakob Kr. Lomholt har været medlem af blandt andet repræsentantskabet for ATP, bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Ligeledes sad han i bestyrelsen for Foreningen af Pensionerede Jurister og Økonomer i godt ti år, 1996-2007.
Indsigt
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Partier angriber Dansk Folkeparti: "Ville være en katastrofe for ytringsfriheden"
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Dyr strøm er ved at splitte Norden ad




































