Efter et angreb i Berlingske giver Samira Nawa et interview, hun helst vil undgå: "Det reducerer mig til min minoritetsbaggrund"

Hun fortæller om en skoletid, hvor hun ofte mærkede at hendes omgivelser betragtede hende som svøbt i kåbe af fremmedartethed.

"Hvis jeg fik 13 for en dansk stil, var det virkelig, virkelig flot – underforstået: taget i betragtning af, at du jo ikke er helt, rigtig dansk. Det har ligget meget i nogle af de kommentarer, jeg har fået, også fra personer og voksne omkring mig. Og i virkeligheden på en helt urimelig baggrund. Jeg er født og opvokset i Danmark, rundet af den danske folkeskole – hvorfor skulle jeg dog være anderledes, eller have andre forudsætninger for f.eks. det danske sprog, end mine jævnaldrende kammerater?"

Faktisk er grunden til, at Samira Nawa i dag er politiker – og radikal politiker – at politik blev en arena, hvor hun kunne frigøre sig fra omgivelsernes syn på hende som anderledes og fremmed.

"Hvor kan jeg dygtiggøre mig og vise, hvem jeg er? Uden at det har noget med min baggrund at gøre," som hun formulerer sin ungdoms spørgsmål.

Hvis man sætter andre love højere end demokratiets love, har du indbygget en uforenelighed

Samira Nawa (R)
Folketingsmedlem

Som for så mange andre folketingspolitikere begyndte vejen til Christiansborg med elevrådsarbejde på den lokale folkeskole.

"Jeg kunne blive talerør for nogle mennesker. Uanset om det handlede om, at vi skulle have stoppet sexistiske lege på skolen, eller at vi skulle undervises på et ordentligt og højt nok niveau i engelsk, så kunne jeg ligesom mobilisere nogen omkring mig," fortæller hun.

"Der fandt jeg en vej ind et sted, hvor jeg kunne være den, jeg var."

Man skal ikke gøre mig til indvandrerpolitikker

Mens omgangskredsen i udskolingen "kaldte sig kommunister, marxister og socialister", kunne Nawa mærke, at hun var noget andet.

"Da jeg læste Radikale Venstres program, fik jeg jo gåsehud, fordi det var jo som taget ud af min mund. Det var min forståelse af samfundet, der var nedfældet på papir," fortæller hun.

"Jeg er socialliberal først og fremmest. Og man må godt lægge tryk på liberal, fordi frihed er et af de smukkeste ord, jeg kender."

Men mens Nawa fandt Det Radikale Venstre, stak den politiske tidsånd af fra det gamle midterparti. I nullerne rullede værdikampen og særligt diskussionen om udlændingepolitik hen over samfundet og afgjorde, hvem der fik regeringsmagten.

De radikale gik fra at være partiet, der både kunne gå til venstre og højre, til at være et parti, der befandt sig i en hård oppositionsrolle. Imens opstod en bredere og bredere konsensus om, at udlændingepolitikken skulle være stram, fordi antallet af herboende muslimer "betyder noget", som det hedder.

Tanken er, at hvis antallet bliver for højt, så bliver de sociale problemer for store og den såkaldte sammenhængskraft, herunder opbakningen til demokratiet, for tyndslidt.

Selvom Samira Nawa op gennem nullerne engagerede sig i Radikale Venstres udlændingepolitik, endte hun ikke som "indvandrerpolitiker". Hun er i dag blandt andet sit partis finans-, skatte-, beskæftigelses-, og klimaordfører.

"Jeg er jo uddannet økonom, og mine år på polit-studiet og mine studiejobs hos Cepos, AE-rådet, Socialministeriet og de forskellige steder, jeg var under min studietid, gav mig et indblik i, hvor vigtig økonomi er for, hvordan man kan forme et samfund," forklarer hun.

"Man skal ikke gøre mig til en indvandrer-, flygtninge-, eller udlændingepolitiker. Fordi det er at reducere mig til min minoritetsbaggrund. Og hvis du spørger, hvad jeg er, hvem jeg er, så er jeg jo først og fremmest socialliberal. Så er jeg jo også mor, og er jeg er kvinde, økonom og alt muligt andet. Og det er det, der driver mig. Så det der med at reducere mig til min baggrund, det skal hverken mit parti eller nogen som helst mennesker gøre."

Det er jo radikal politik, det er socialliberal politik, jeg fremfører, når jeg siger, at vi ikke skæver til, hvilket oprindelsesland arbejdskraften i Danmark har

Samira Nawa (R)
Folketingsmedlem

I det her indlæg fra Berlingske er der den hypotese, at du kan være udsat for et socialt pres fra din omgangskreds. Er du det?

"Nej, jeg ved simpelthen ikke, hvad det er for et fællesskab, der refereres til. Det er hverken et, jeg er en del af eller kender noget til. Når man kommer med den slags insinuationer, ser jeg det som en måde at ville putte mig i en boks på. Altså, jeg har mødt mænd, der siger til mig: "Du er ikke en del af det muslimske", fordi jeg ikke bærer tørklæde. Men dem taler jeg imod. Der er ikke nogen, der skal have lov til at definere mig. Hverken den nationale højrefløj, eller den islamistisk-fundamentalistiske højrefløj. Jeg er mig selv, og jeg kæmper lige hårdt imod begge de højrefløje, der ønsker at styre mig."

Det er et problem, hvis muslimer ikke vil stemme

Spørgsmålet er, hvor mange borgere med muslimsk baggrund, der har det som Samira Nawa.

Sidste år viste en opinionsmåling blandt 702 muslimer i Danmark, som analyseinstituttet Wilke havde lavet for Jyllands-Posten, at 18 procent mente, at fundamentet for al lovgivning i Danmark skulle være "en blanding af grundloven og Koranen".

18 procent sagde, at de ville følge deres "opfattelse af at være en rettroende muslim, også selvom det betyder, at jeg bryder love og regler i Danmark" – og 14 procent svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt det var "foreneligt med islam at stemme til valg".

Det er vel tal som dem, der er baggrunden for, at der bliver ved med at opstå debatter om, hvorvidt alle de muslimer, der bor her i Danmark, egentlig er med på det liberale demokrati. Hvad er din holdning til de her tal?

"Men det er jo helt legitimt at gøre det her til en samfundsdebat, fordi det er problematisk. Er der noget, jeg har skullet slås med igennem min tid som politisk aktiv, er det stemmer, der siger, at det er uforeneligt at stemme til et valg og samtidig at være muslim. Det er selvfølgelig også problematisk, når der er folk, der svarer, at jeg hellere vil bryde loven og overholde min religion. Det skal vi kunne debattere," slår Nawa fast.

"Men betyder det, at man må gå ned til sin kollega, som har et langt sort skæg eller et tørklæde om hovedet, og prikke ham eller hende på skulderen og sige: “Hov, jeg har læst sådan her i en undersøgelse, jeg skal bare lige sikre mig, hvad svarede du på spørgsmålet?" Det mener jeg simpelthen er at trække den alt for langt."

Men den her brede konsensus om, at vi er bange for, at det liberale demokrati skrider, hvis der er for mange med muslimsk baggrund i Danmark. Er det en konsensus, du er en del af?

"Så har man i hvert fald fået fastsat, at man ikke både kan være muslim og bærer af dansk kultur. Og det kan man sagtens. Det er ikke hinandens modsætninger. Hvis det er muslimer, som udøver deres religion på en meget fundamentalistisk måde, kan vi godt begynde at tale om, at det er en afvigelse fra, hvordan det brede samfund forholder sig. Men det der med simpelthen bare at skære muslimer over en kam, det ville man aldrig gøre med andre trosretninger."

Vi har stadig vores holdning

Nawa konstaterer, at hendes parti – selvom det også har flyttet sig i en mere restriktiv retning med årene – stadig er stykke væk fra både den førte politik og den dominerende retorik.

"Vi går stadigvæk ind for, at alle de mange mennesker, som er født og opvokset i Danmark, men som har svært ved at få permanent opholdstilladelse, statsborgerskab og dermed stemmeret, at det skal de selvfølgelig have. Fordi de er danskere på lige fod med alle andre. Det er ikke politik, som vi kan komme igennem med lige med det første. Men vi har det stadigvæk som vores holdning. Selvfølgelig har vi det."

Et andet område, hvor de radikale skiller sig ud, er på holdningen til adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Før sommerferien sænkede SVM-regeringen beløbsgrænsen for 16 lande uden for EU, så det blev nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Udelukket fra den liste var de folk fra de såkaldte MENAPT-lande –lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet – altså, muslimske lande.

En politik, Samira Nawa "grundlæggende er lidt træt af". I hendes analyse svækker det erhvervslivets muligheder for at få nok arbejdskraft.

"På den måde begrænser vi os selv, når vi ikke tillader, at vi kan bruge hele verden som rekrutteringsbase. Og det, synes jeg, er hammerærgerligt. Hvis vi ser på det her fantastiske økonomiske råderum, der bare vokser og vokser, er det er jo skabt af blandt andet den udenlandske arbejdskraft, der kommer til Danmark. Og det er det råderum, vi så kan bruge til at skabe det Danmark, vi ønsker for vores børn, for vores børnebørn."

Men kan man så sige, at Samira Nawa måske ikke har en blind plet i udlændingepolitikken, fordi hun er af afghansk afstamning eller har muslimsk baggrund. Men fordi hun er liberal. Hun ser ikke de store sociale problemer, der kan være ved indvandring, fordi hun går op i det frie marked og har meget fokus på økonomi, bnp, vækst og erhvervslivets vilkår?

"Ja, hvis der er nogen, der siger: 'Du er liberal', så siger jeg guilty. Hvis der er nogen, der siger: “Du er radikal" – guilty. Altså, det er jo radikal politik, det er socialliberal politik, jeg fremfører, når jeg siger, at vi ikke skæver til, hvilket oprindelsesland arbejdskraften i Danmark har."

Historien om indvandring til Danmark er, at det netop begyndte med arbejdskraftindvandring, der blev fulgt op af en masse familiesammenføringer. Mainstream-analysen i dag er, at man mistede kontrol på det tidspunkt. Det førte massive sociale problemer, bandekriminalitet, uro i skolerne og social kontrol og kvindeundertrykkelse med sig.

Hvordan er det, vi ikke kommer til at gentage det problem?

"Men familiesammenføringsreglerne jo helt vildt anderledes i dag end dengang. Og så har vi heldigvis blandt politikerne en bevidsthed om, at man ikke bare overlader mennesker, der bliver familiesammenført, til sig selv og til familien. At man kræver noget af de mennesker, der kommer til Danmark – at de lærer det danske sprog og træder ind og er en ligeværdig del af det danske samfund og arbejdsmarked. Så jeg er ikke bekymret for, at vi kommer til at gentage noget, som jeg mener var en fejlslagen politik dengang. Vi havde en berøringsangst, også i forhold til social kontrol. Det har vi heldigvis ikke længere, selvom vi selvfølgelig kan gøre meget mere, blandt andet for de kvinder, der oplever tvang og undertrykkelse."

Jeg synes, at det spørgsmål, du indledte med, har været grænseoverskridende at skulle svare på

Samira Nawa (R)
Folketingsmedlem

Grænseoverskridende

Som nævnt skjuler der sig en magt i at stille spørgsmål. Implicitte præmisser, der bliver accepteret hos den, der svarer.

Jeg slutter med at spørge Samira Nawa, hvordan det var for hende at komme ind på Altinget og svare på et spørgsmål, hun ikke mener, hun skylder et svar på, og som efter hendes mening sniger en masse mistænkeliggørelse ikke bare af hende selv, men af alle mennesker i Danmark, der også er muslimer.

"Jeg synes, vores snak har været god. Jeg synes, at det spørgsmål, du indledte med, har været grænseoverskridende at skulle svare på, fordi det er mig ud af 179 folketingsmedlemmer, der sidder her – og jeg ved godt, hvorfor det er mig."

Hvorfor er det dig?

"Jamen, det er fordi, at jeg har muslimsk baggrund, og fordi jeg har en etnisk minoritetsbaggrund. Så man skal ikke komme som journalist og begynde at quizze mig yderligere, før man har stillet fuldstændig det samme spørgsmål til mine 178 andre kolleger."

Altinget har forelagt Berlingske Samira Nawas kritik af avisen. Debatredaktør Aminata Corr Trane har "ingen kommentarer".