Eksperter advarer om ny miljøkrise: Kemikalier truer økosystemer på hele kloden

Vi kan stå med den næste store globale miljøkrise.

Det er meldingen fra en gruppe forskere på DTU, der sammen med 11 udenlandske kolleger for nylig har udgivet en forskningsartikel om at verden står i en kemikaliekrise.

Situationen er så alvorligt, at gruppen af forskere opfordrer politikere i Danmark og resten af verden til at tage kemiområdet langt mere alvorligt.

”Vi har ikke kontrol over forbruget af kemikalier, og det truer økosystemer på hele kloden,” siger Morten Ryberg.

Han er adjunkt ved DTU og én af de tre forskere, der står bag den nye forskningsartikel, som blev udgivet i januar. Det er ifølge forskerne selv første gang det globale kemikalieforbrug sættes i relation til, hvad kloden kan holde til. Og forskernes konklusion er klar: Planetens grænser for kemikalieforurening er overskredet i en sådan grad, at det ”truer stabiliteten af økosystemerne i verden.”

Man kan frygte, at vi pludselig står med en ny nedbrydning af ozonlaget eller en ny klimakrise.

Morten Ryberg
Adjunkt, DTU

Der er derfor med forskernes øjne tale om en krise på lige fod med biodiversitetskrisen og klimakrisen.

”Når vi taler om en kemikaliekrise, er det fordi, der nu er så mange menneskeskabte materialer fra kemikalier, at det overstiger vægten af al liv på jorden,” siger Morten Ryberg.

50-dobling af kemikalieproduktion
De kolde fakta vidner også om, at verden bliver eksponeret langt mere for kemikalier end tidligere. Forskerne peger på, at kemikalieproduktionen er 50-doblet siden 1950, og man forventer, at der de næste 30 år vil ske en tredobling af det nuværende niveau.

Problemet er – argumenterer Morten Ryberg – at myndighederne ikke kan følge med, når der udvikles nye kemikalier.

”Produktionen af nye kemikalier overskrider vores kapacitet til at håndtere dem. Det gælder især uden for Europa, men også i EU kan reguleringen ikke følge med,” siger han.

Der findes i alt 350.000 nuværende kemikalier. som ifølge eksperterne både er dårligt regulerede og dårligt undersøgt. Og derfor er der grund til bekymring for, hvad konsekvenser bliver for både menneskers sundhed og naturens ve og vel.

”Vi kender ikke konsekvenserne, men man kan frygte, at vi pludselig står med en ny nedbrydning af ozonlaget eller en ny klimakrise, når vi løbende får mere viden om kemikaliernes effekter,” siger Morten Ryberg.

Opfordrer til forsigtighed
Han peger således på, at man historisk er blevet overrasket igen og igen over, at ellers smarte kemikalier viser sig at skade enten mennesker eller natur.

”Engang puttede vi bly i benzinen, fordi det var bedre for bilerne. Og vi har også fundet ud af at bisphenol a er rigtigt skadeligt for mennesker, efter vi har anvendt det i årevis,” siger Morten Ryberg og fortsætter:

”Derfor opfordrer vi klart til, at man tager en meget forsigtig tilgang til anvendelsen af kemikalier.”

Forskerne var onsdag på besøg i Miljø- og Fødevareudvalget for at fremlægge resultaterne er den nye forskning. Her blev en række anbefalinger fremlagt (se faktaboks). Heriblandt et ønske mere strikse grænser for, hvor meget kemi, der må frigives til miljø og natur. Morten Ryberg peger på, at man i dag har et såkaldt kvalitetskrav for pesticider i drikkevand, som for mange stoffer er lavere end nødvendigt ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

”Grænseværdien for pesticider i drikkevandet er et politisk valg, som er sat ud fra et forsigtighedsprincip. Og det ser vi gerne bliver tænkt mere ind i andre sammenhænge. Men jeg er med på, at det kan være svært at implementere,” siger Morten Ryberg.

Opret nyt ekspertråd
Derudover anbefaler forskerne dels at der sættes gang i en høring om emnet, og dels at der oprettes et forskningsbaseret kemikalieråd, der skal arbejde som Klimarådet og Biodiversitetsrådet. Rådet skal således løbende komme med anbefalinger til Folketinget og regeringen om initiativer, der hurtigt kan reducere produktion, brug og bortskaffelse af stoffer og materialer i samfundets forskellige sektorer.

”Når der er så mange kemikalier, som vi ikke kender effekten af, er der behov for et råd, der kan hjælpe politikere og myndigheder til at træffe beslutninger. Det skal sikre, at man går forsigtigt til værks og tænker sig grundigt om, når der kommer nye kemikalier i spil,” siger Morten Ryberg og fortsætter:

”Prøv bare at se PFAS-forurening, som pludselig findes alle steder. Havde vi været lidt mere forsigtige, havde vi måske ikke stået med det problem.”

Men vil der ikke altid være en risiko, uanset om man opretter et råd eller ej?

”Jo. Der vil der. Men for dem der nu har været udsat for hormonforstyrrende effekter af Bisphenol A, er det ikke et særlig godt argument, at der altid er en risiko. Vi er nødt til at gå efter at undgå de her konsekvenser for mennesker,” siger Morten Ryberg.

Læs et kort notat om sagen, som forskerne har sendt til Miljø- og Fødevareudvalget her. 

Læs hele forskningsartiklen her.