
I december blev græske Eva Kaili, daværende næstformand for Europa-Parlamentet, arresteret i en vidtrækkende sag, som flere spår til at blive den største korruptionsskandale i Parlamentets historie.
De belgiske myndigheder mistænker flere EU-parlamentarikere for at have modtaget penge og gaver fra Qatar i bytte for indflydelse i Europa-Parlamentet.
I sidste uge fik endnu to parlamentsmedlemmer, belgiske Marc Tarabella og italienske Andrea Cozzolino, frataget deres immunitet i forbindelse med sagen.
Den tidligere italienske europaparlamentariker Pier Antonio Panzeri er hovedmistænkt i sagen og samarbejder med de belgiske myndigheder i målet om at indgå en tilståelsesaftale. I følge ham har Marc Tarabella været en del af korruptionsnetværket, hvor han eftersigende har modtaget mindst 120.000 euro i bytte for at tale Qatars sag i Parlamentet.
Marc Tarabella har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. Han er blevet ekskluderet fra det belgiske socialdemokratiske parti "Parti Socialist" efter mistanken om korruption så dagens lys.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina



















































