EU-top øger pres på polsk regering

RETSSIKKERHED: EU-Kommissionen giver Polen to uger til at løse den langvarige konflikt mellem regeringen og landets forfatningsdomstol.

Ikke alle i den polske befolkning støtter regeringens kamp mod EU. Tusinder gik på gaden i maj for at vise deres utilfredshed.
Ikke alle i den polske befolkning støtter regeringens kamp mod EU. Tusinder gik på gaden i maj for at vise deres utilfredshed.Foto: Scanpix / Kacper Pempel
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU-Kommissionen skruede onsdag op for konfliktniveauet med Polen for at få den siddende regering til at løse en seks måneder lang tvist med landets højeste juridiske myndighed, Forfatningsdomstolen.

Den konservative polske regering, der kom til magten i oktober, har forsøgt at gennemføre en række vidtgående reformer af Forfatningsdomstolen samt flere kontroversielle dommerudnævnelser, som Domstolen fra sin side har underkendt. Regeringen har til gengæld nægtet at offentliggøre rettens kendelser, hvilket gør, at de ikke har officiel status.

Kommissionen giver nu den polske regering to uger til at svare på, hvordan den vil løse problemet og genoprette adskillelsen mellem den dømmende og den lovgivende magt.

Nyt demokrativærktøj
Det er et skridt i EU-Kommissionens såkaldte retsstatsmekanisme, der blev indført i 2014 for at få lande på kant med EU-klubbens demokratiske spilleregler på ret køl igen, og som for første gang er taget i brug over for et medlemsland.

”Det er et værktøj til at hjælpe med at få fokuseret dialogen med den polske regering på de problemer, som efter vores mening skal løses for at komme ud af den krise, der udspiller sig mellem regeringen og Forfatningsdomstolen,” siger første-næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans, der indledte dialogen med polakkerne i januar.

Næste skridt i processen er en anbefaling fra Kommissionen til, hvad der kan gøres, med en tidsramme for, hvornår problemet skal være løst. Hvis det ikke sker, kan Kommissionen lægge sagen på de øvrige EU-landes bord. De skal så beslutte, om de vil udløse det, der i Bruxelles og omegn kaldes ”atombomben”, hvilket i yderste konsekvens kan lede til en suspension af Polens stemmeret i EU’s Ministerråd.

Polsk skuffelse
Landets justitsminister er ”overrasket og trist” over Kommissionens udmelding.

”Det er en-sidet udtalelse, der viser et forvrænget billede, på trods af at de fra EU-side udmærket godt ved, hvordan situationen ser ud,” siger Zbigniew Ziobro ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker med henvisning til, at opgøret med Forfatningsdomstolen skal læses ind i et større politisk tovtrækkeri mellem den nye regering og oppositionen, som blandt andet er udløst af, at den tidligere regering hasteudnævnte nye dommere, kort før deres tid i regeringskontorerne var ovre.

Dokumentation

Sådan virker Kommissionens retsstatsmekanisme

Det gør EU-Kommissionen, når den mistænker, at en medlemsstat er på kant med de fælles EU-værdier.

- En vurdering: Kommissionen indsamler information, analyserer sagen og kommer med en udtalelse om, hvorvidt den vurderer, at der er tale om en klar systemisk trussel mod retstilstanden i det pågældende land. Landet får derefter mulighed for genmæle.

- En anbefaling: Hvis sagen ikke er løst, vil Kommissionen sende sine anbefalinger til, hvilke skridt der skal tages, for at landet kan komme på rette vej, inklusive et tidsperspektiv og et krav om, at landet melder tilbage om, hvad det har tænkt sig at gøre. Kommissionens anbefaling bliver offentligt tilgængelig.

- En opfølgning: Kommissionen overvåger, om landet retter op på situationen. Hvis det ikke sker inden for fristen, kan Kommissionen fortsætte med den store hammer, nemlig Lissabon-traktatens artikel syv.

Sådan fungerer artikel syv
Artikel syv i Lissabon-traktaten har en forebyggelsesmekanisme og en sanktionsmekanisme indbygget, som betyder, at et medlemsland i sidste ende kan få inddraget sin stemmeret i Ministerrådet, hvis det alvorligt og gentagne gange forbryder sig mod EU-samarbejdets grundlæggende værdier.

Disse fælles værdier drejer sig om respekt for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipper. Det er det, som kandidatlande til EU skal leve op til, når de kommer ind i Unionen, og som det også er forventningen, at alle lande holder i hævd efterfølgende.

Den forebyggende mekanisme går ud på at udstikke en advarsel til et land, som vurderes at være på kant med de fælles værdier. Sanktionsmuligheden i artikel syv kan aktiveres, hvis det findes, at der er en "grov og vedvarende overtrædelse" af disse værdier og kan lede til suspension af landets stemmeret. Det kræver dog enstemmighed blandt alle øvrige EU-medlemmer.


0:000:00