EU’s kriser sætter småstater under pres

Vi har set her i flygtningekrisen, at staterne simpelthen træffer deres egne beslutninger i forhold til, hvordan de vil håndtere den. Og i forhold til hvordan de vil håndtere det at have mere eller mindre åbne eller lukkede grænser.
Anders Wivel
Professor i statskundskab, Københavns Universitet
BRUXELLES: Finanskrise, flygtningekrise og krisen i forholdet til naboen Rusland. Kriserne har stået i kø i de seneste par år i Europa.
De mange kriser har givet en ændring i magtbalancen i EU-systemet. Den politiske magt og de afgørende beslutninger har rykket sig fra en fællesskabsorienteret proces med inddragelse af mange parter til et system, hvor de enkelte nationalstater i stigende grad tager magten tilbage.
For de helt små lande i Europa er udviklingen i EU’s politiske system bekymrende. Luxembourg, som er EU’s næstmindste land med kun 560.000 borgere, har siden Unionens begyndelse nydt godt af et europæisk fællesskab, hvor landet tidligere har følt sig hørt i beslutningsprocessen på lige fod med Europas giganter.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- De koloniale skeletter vælter ud af skabet i vigtigt værk om Grønlands “hvide guld”
- Partier angriber Dansk Folkeparti: "Ville være en katastrofe for ytringsfriheden"








































