Fejlprognose for asylansøgere udhuler udviklingsbistand

FL15: Når Justitsministeriet højst sandsynligt opjusterer sin prognose for asylansøgere i 2015, skal ekstraudgifterne hentes på bistanden. Amatøragtigt, lyder det fra Venstre.

Regeringen har samlet afsat ca. 16,9 mia. kr. til udviklingsbistand i 2015, som er en nominel stigning på 620 mio. kr. og en fastholdelse af bistandsprocenten på 0,83.
Regeringen har samlet afsat ca. 16,9 mia. kr. til udviklingsbistand i 2015, som er en nominel stigning på 620 mio. kr. og en fastholdelse af bistandsprocenten på 0,83.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Blækket på udspillet til finansloven for 2015 er knapt tørt, før handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) formentlig skal justere sit budget for udviklingsbistanden.

Justitsministeriet har nemlig erkendt, at skønnet på 7500 asylansøgere i 2015 højest sandsynligt er for lavt. Og derfor vil ministeriet præsentere et nyt skøn senere i forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslagene til finansloven.

Derfor skal udviklingsministeren snart i gang med at finde pengene på udviklingsrammen i finanslovsudspillet. Ekstra penge bliver der ikke tale om.

Hovedparten af udgifterne hertil hentes nemlig på udviklingsbistanden. Dermed vil udgifterne til flygtningemodtagelse overstige de 960,1 mio. kr., som regeringen i første omgang havde regnet med.

Man behøver ikke være professor for at se, at der vil komme flere mennesker hertil på grund af regeringens lempede asylpolitik og begivenhederne i vores nærområde.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Udviklingsordfører

Regeringen har samlet afsat ca. 16,9 mia. kr. til udviklingsbistand i 2015, som er en nominel stigning på 620 mio. kr. og en fastholdelse af bistandsprocenten på 0,83. Men det er ifølge Mogens Jensen for tidligt at sige, hvordan det endelige budget ender ud med den nye prognose.

”Det er en mulighed, at vi skal justere budgettet. Vores finansbudget skal være så tæt på det, vi kan lave prognoser på,” siger han dog og afviser på nuværende tidspunkt at pege på, hvor og hvordan pengene eventuelt skal findes.

Amatøragtigt

Men de forventede ekstraudgifter overrasker ikke Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der kalder fejlskønnet for decideret ”amatøragtigt”.

”Det burde man have vidst fra start. Man behøver ikke være professor for at se, at der vil komme flere mennesker hertil på grund af regeringens lempede asylpolitik og begivenhederne i vores nærområde,” siger han.

Danmark kunne ifølge Jakob Ellemann-Jensen få meget mere for pengene, hvis man i endnu højere grad hjælper flygtninge i nærområder – også i nabolande til Syrien som Libanon og Jordan, hvor millioner af syriske flygtninge allerede er flygtet til.

Ministeriet har allerede på grund af flere asylansøgere i starten af 2014 opjusteret tallet for hele 2014 til 10.000. Derfor har prognosen været kritiseret for at undervurdere tilstrømningen af flygtninge fra flere sider af Folketinget.

Udhuling

Det ærgrer Enhedslistens udenrigs- og udviklingsordfører, Christian Juhl, hvis pengene skal findes på udviklingsrammen:

”Vi vil selvfølgelig gå efter, at bistanden bliver endnu større. Men jeg gør mig ingen illusioner om, at det er regeringens første prioritet. Det er problematisk, hvis vi tager penge fra den strategiske udviklingsramme til akuthjælp,” siger han og fortsætter:

”Det er ikke fornuftigt, fordi det giver manglende fokusering og overblik, når man hælder flere og flere ting oveni bistanden. Udgifter til flygtninge og indvandrere burde ligge i Indenrigsministeriet, og så skulle udviklingsbistanden udelukkende gå til den tredje verden.”

Antallet af fordrevne personer på verdensplan har rundet 50 millioner mennesker, som er det højeste tal siden 2. verdenskrig.  Og markant flere har søgt asyl i Europa.

Flere asylansøgere, færre udgifter

Alligevel har regeringen budgetteret med et fald i udgifterne til flygtningemodtagelse.

Det samme antal asylansøgere i 2015 som i 2014 vil således ifølge finansloven kunne gøres for 82,2 mio. kr. mindre. Færre udgifter skyldes, at regeringen i sidste års finanslov sænkede taksterne på blandt andet sundheds- og socialydelser i asylcentrene.

Regeringens beregninger for lavere takster byggede blandt andet på en McKinsey-rapport. Men ifølge Altingets oplysninger har Justitsministeriet erkendt, at besparelserne var for store, og har derfor alligevel ikke sænket taksterne så meget som i udspillet til finansloven for 2014.

Regeringen gjorde det med asylaftalen i 2012 muligt for asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentre, som også er en af årsagerne til, at regeringen forventer besparelser – omvendt mener den borgerlige opposition, at det tiltrækker flere asylansøgere, fordi det bliver mere attraktivt at søge asyl i Danmark.

Normalt fremlægger regeringen sine ændringsforslag til finansloven i midten af november. 

 

Kilde: Udenrigsministeriet, *2014 og 2015 bygger på de forventede udgifter, som regeringen budgetterede med i finansloven for 2014 og finanslovsudspillet for 2015.

Dokumentation

Sådan bliver en finanslov til:

Januar
Udarbejdelse af budgetoplæg i Finansministeriet, herunder fastlæggelse af udgiftsrammer og fordeling af rammerne på ministerområder
Primo februar
Finansministeriets indkaldelse af bidrag til finanslovforslaget fra ministerierne
Ultimo april
Ministerierne afleverer bidrag til finanslovforslaget
Maj - juni
Gennemgang af ministeriernes bidrag til finanslovforslaget i Finansministeriet samt diskussion med ministerier om forslagets udformning, nye initiativer mv.
August
Færdigbudgettering af finanslovforslagets indtægtsside på grundlag af en ny konjunkturvurdering
Ultimo august
Finanslovforslaget fremsættes
Primo september
1. behandling i Folketinget
Primo november
Politiske aftaler om finansloven
Medio november
Regeringen fremsætter sine ændringsforslag, der indeholder følgerne af de politiske aftaler om finansloven
Ultimo november
Regeringen fremsætter sine konjunkturafhængige ændringsforslag, der indeholder en opdateret konjunkturvurderings betydning for finanslovforslagets indtægts- og udgiftsside
Medio december
3. behandling og vedtagelse af finansloven i Folketinget


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00