Ingen vil have en EU-hær, siger Mette Frederiksen. Hvorfor taler de så hele tiden om den?
Ideen om en europahær har været skræmmebillede nummer ét i Danmark i al den tid, vi har været i det europæiske fællesskab. Men når den nu ikke findes og ikke ser ud til at komme til det, hvorfor bliver europæiske ledere så ved med at snakke om den?
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: I seks måneder rejste den franske senator Hélène Conway-Mouret rundt til en række europæiske lande for at tale om europæisk forsvarspolitik.
Det var i 2018, kort efter at præsident Emmanuel Macron ret meget ud af det blå i et interview havde efterlyst en europahær.
”Han sagde det én gang og har aldrig sagt det siden,” siger hun.
”Vi har en præsident, som siger ting, og så rykker han videre til noget andet og glemmer det totalt. Så for ham og for os er det et ikke-emne,” lyder det fra den franske socialdemokrat fra Parti Socialiste.
Men reaktionen var ikke til at tage fejl af – heller ikke i Danmark. Udmeldingen trak masser af overskrifter Europa rundt. Og hvor hun og hendes senatskollega end dukkede op for at interviewe politikere, militærfolk og eksperter til deres rapport om EU’s forsvarspolitiske fremtid, blev de spurgt til, hvad han mente.
Det skabte også ravage, da daværende kansler Angela Merkel gentog ønsket kort efter, og da den spanske premierminister, Pedro Sanchez, gjorde det samme i 2019. Ligesom det også havde gjort, da daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker i 2015 og flere gange efterfølgende efterlyste en sådan størrelse - også selv om det ikke stod særligt klart, hvad det indebar.
Det var tydeligt, at betegnelsen ramte en nerve og stadig gør det snart 70 år efter, at ideen om en sådan hær blev lagt i graven sammen med planerne om Det Europæiske Forsvarsfællesskab. Det samarbejde skulle have sat hærene i Benelux-landene, Frankrig, Italien og Vesttyskland under fælles kommando for at forhindre tyskerne i selv at kunne føre krig. Samarbejdet så aldrig dagens lys, men tanken om europahæren fik sit eget liv, også i den danske debat, hvor den senest er dukket op i diskussionerne om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Den franske senators klare opfattelse efter at have talt med dusinvis af eksperter inden for feltet fra en række forskellige lande var, at de politiske udmeldinger kom, fordi det havde schwung og lød flot og kunne fungere som prøveballoner. Ikke fordi det var en realistisk idé på hverken kort eller lang bane med nogen form for fælles hær styret fra Bruxelles.