Forfatter: Jeg kan ikke forestille mig noget mere privilegeret, end at sidde i Vesten og sige, at vi lever i en forfærdelig tid

Men vores børn har brug for voksne. Derfor er det problematisk, at de voksne selv har travlt med at gå rundt og finde vejen i livet. At vi heller ikke kan overskue det hele.

Men der kommer et tidspunkt, hvor man bliver nødt til at tage ansvar. En ting er, hvad man selv har lyst til. Noget andet er, hvad ens ansvar er overfor den næste generation og den verden, man er en del af."

Privilegieblindhed udfordrer fremtidsudsigten

En statistik viser, at et flertal af folk i den vestlige verden tror, at det står meget værre til med verden, end det i virkeligheden gør. Hvorfor tror du, at det er sådan?

"En helt konkret ting i Vesten er, at vi ikke kan huske forbedringerne generationelt. Vi skal tre eller fire generationer tilbage for at se fremgangen.

Ser man derimod på flere lande i Afrika eller i Sydøstasien, så er forbedringerne sket inden for de sidste to generationer. Det er derfor meget svært at sælge narrativet om, at verden er værre end nogensinde før i disse lande."

Så Vesten glemmer ikke bare at tale om fremtiden, men også at anerkende nutiden?

"Man taler meget om privilegier i dag. Jeg kan ikke forestille mig noget mere privilegeret, end at sidde i Vesten og sige, at vi lever i en forfærdelig tid. Vi sidder og nyder frugten af en velstand, som heldigvis ser ud til at sprede sig – ikke hurtigt nok – men i en helt utrolig grad til resten af verden.

Og så sidder vi og snakker om, at det var bedre i gamle dage. Jeg kan ikke forestille mig noget mere privilegieblindt.

Dét at vores unge - og det er ikke deres skyld - har en grundindstilling, at det var bedre før i tiden. At de konstant får at vide, at den tid, de lever i, er et eller andet horribelt scenarie. Det, synes jeg, er så tragisk."

En falsk fornuftstilstand 

Du skriver i bogens intro ”det betyder noget, hvordan vi tænker”. Hvad mener du med det?

"Jeg mangler tit spørgsmålet i den offentlige debat: Hvorfor er det, at vi er her lige nu? Og det synes jeg er essentielt, når vi står overfor nogle store etiske og eksistentielle udfordringer som vi gør i dag – og som vi altid har gjort.

I forhold til unge menneske, tror jeg, det er virkelig vigtigt at gøre dem opmærksom på netop det. At det vi tit tror er givet os "sådan her ser virkeligheden ud", er til enhver tid en eller anden formulering, som vi gør som samfund, som fælles bevidsthed.

Det er meget vigtigt at forstå, at hvis ikke vi kan se, hvor vores tanker kommer fra, og at de er et udtryk for et samfund, en kultur og det sted, vi står historisk, så mister vi blikket for, at udfordringer som klima, krig og fattigdom er konkrete udfordringer, vi skal løse, og ikke bare er de her angstinducerende, eksistentielle begivenheder.

Når vi møder noget, der er fuldstændig overvældende, som eksempelvis krigen i Ukraine eller klimaudfordringerne, så bliver vi overvældet. For vi har glemt at stoppe op og reflektere over, at der faktisk er rigtig mange måder at tænke på og om verden

Kristian Leth
Forfatter

Desværre, tror jeg, at vi i Vesten er nået til en eller anden form for falsk fornuftstilstand, hvor vi tror, at vi tænker rationelt omkring alt. 

Så når vi så møder noget, der er fuldstændig overvældende, som eksempelvis krigen i Ukraine eller klimaudfordringerne, så bliver vi overvældet. For vi har glemt at stoppe op og reflektere over, at der faktisk er rigtig mange måder at tænke på og om verden."

Hvordan får vi håbet tilbage til at tro på fremtiden?

"Hvis du sætter dig ned med et barn eller teenager og siger: ”Bare rolig, verden er ikke ved at gå under”, så hører et barn: ”VERDEN ER VED AT GÅ UNDER!” Det er ikke sådan, man kommer til at tale om fremtiden.

Det var vigtigt for mig med denne bog, at den også bare er fyldt med drømme. At vi hopper det teoretiske over og går i gang med at forestille os fremtiden.

For hvis vi ikke prøver at forestille os fremtiden, så får den ikke en plads inde i vores hoveder, hvor muligheder, drømme og endda glæde kan udspringe."

Lad ikke frygten låse os

Hvor stor en barriere er frygt for håb?

"Vi skal ikke eliminere frygten, for så er vi bare nogle fjolser, der går rundt og tror, at alt går af sig selv. Men vi skal undgå, at vores frygt for det ukendte bliver til angst. For angsten har en destruktiv kraft, som låser os, mere end den får os til at handle. Angst er en fast bestanddel af den menneskelige natur, den har bare virkelig lidt at lave, når vi står overfor reelle ting, vi skal have løst.

Jeg tror, at den glæde, som der findes i fremtidens mange muligheder, når vi tillader os at forestille og drømme om dem, modvirker, at frygten bliver til angst."

Findes fremtiden så også i morgen?

"Det eneste, der kendetegner i morgen, er, at den bliver forskellig fra i dag. Det bliver vi nødt til at internalisere. Det bliver vi nødt til at elske. Hvis vi kan have det inde i hovedet, så tror jeg faktisk, vi bliver bedre til at møde de udfordringer, vi står overfor. Hvis ikke, så frygter jeg, at man bliver bange for fremtiden og tænker: Vi skal ikke ændre på noget og bare blive stående her.

Det vigtige er ikke, at vi alle er enige om, det går ad helvede til. Det vigtige er, at ligegyldigt hvad vi mener om verden, så kan vi fantasere om fremtiden og anerkende, at den bliver anderledes fra nutiden, vi møder i dag.

Tænk bare, hvor meget verden har udviklet sig de sidste 30 år, og tænk så, hvor meget der kan ske de næste 30 år - hvis vi tør forestille os og snakke om det."