I dag forarger historien om Sprogø-kvinderne. Men ifølge to historikere findes afskyen for "de uduelige" stadig i vores socialpolitik

I dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er "ubrugelige" og "uduelige", findes stadig i socialpolitikken.

Det mener historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed, der netop har udgivet bogen 'Pigerne fra Sprogø', som handler om de cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø.

De blev opfattet som "moralsk defekte" og seksuelt afvigende, og derfor blev de isoleret og afstraffet. Mange af dem blev steriliseret.