Forsker bag nyt studie: "Om en kommune har mange eller få håndboldhaller har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne er"
Antallet af offentlige idrætsanlæg har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne borgere er i landets kommuner, viser nyt studie fra SDU. Hal to eller tre tilgodeser kun dem, der bruger hallerne i forvejen, lyder det.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistSelvom Københavns og Frederiksberg Kommune har klart færrest idrætsanlæg per indbygger, er de voksne borgere i de to kommuner ikke mere inaktive end andre danskere.
Og billedet er langt fra enestående, viser et stort SDU-studie baseret på svar fra 163.000 fra alle landets kommuner.
"Om en kommune har mange eller få håndboldhaller har ikke den store betydning for, hvor aktive voksne er," siger Jens Høyer-Kruse, der er adjunkt ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU.
Studiet Danmark i Bevægelse er gennemført af forskere ved SDU og er baseret på spørgeskemaer med besvarelser fra 163.000 danskere.
Forskerne oplyser, at studiet har så mange besvarelser fra alle landets 98 kommuner, at data er repræsentative.
Han har udført det store studie sammen med professor Bjarne Ibsen og lektor Elmose-Østerlund. Og forskerne kan se, at der er stor forskel på, hvor meget de voksne borgere i landets kommuner bevæger sig. Men det er ikke antallet af tennisbaner og håndboldhaller, der er årsagen til resultatet, lyder det.
“Antallet af faciliteter har en meget lille forklaringsfaktor i forhold til de individuelle faktorer som køn, alder og socioøkonomisk status,” siger Jens Høyer-Kruse.
"Der er ikke meget, der tyder på, det virker at bygge hal to eller hal tre. Det tilgodeser kun dem, der bruger hallerne i forvejen,” fortsætter han.
Den her undersøgelse er baseret på voksne, og jeg vil gerne understrege, at for børn er det noget helt, helt andet.
Jens Høyer-Kruse
Adjunkt, SDU
Voksne er mindre afhængige af anlæg
Forklaringen er, at voksne i højere grad dyrker aktiviteter som løb og cykling, lyder det.
Idræt
Idræt
