Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.

De traditionelle magtstrukturer i verden er i komplet opløsning, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin nyeste risikovurdering.

Og i den opløsning skal små lande ikke kun være opmærksomme på store lande. Danmark skal også være opmærksom på de store techvirksomheders evne til at rykke geopolitik.

Den magtkoncentration, der sker i de store techvirksomheder, er aldrig set magen til i verdenshistorien, og det betyder, at Lars Findsen og Forsvarets Efterretningstjeneste hejser et forsigtigt advarselsflag:

"De virksomheder bliver så store og så betydelige, også økonomisk. De overstiger hele landes bruttonationalprodukter. Og når de også opererer på tværs af landegrænser og forsøger at gøre deres indflydelse gældende, så kan det med den styrke, de bringer til torvs, få en indflydelse på de globale magtstrukturer, fordi de rent faktisk er i stand til at påvirke enkelte nationer til at anlægge den ene eller den anden politik," siger han.

Kan man på den baggrund forestille sig et afsnit om Google eller Facebook i en kommende udgave af risikovurderingen, ligesom der i dag er afsnit om Rusland og Iran?
"Jeg vil ikke udelukke, at det kommer til at fylde mere i fremtidige risikovurderinger. Det er i periferien af det, vi holder øje med. Men det kan være, vi kommer til at fokusere mere  på den problemstilling om nogle år, fordi det måske får betydning for, hvordan det geopolitiske trusselsbillede for et lille land som Danmark ser ud."

Hvordan kan en techvirksomhed påvirke politik på verdensplan?
"Der er lande, som er optagede af at få etableret infrastruktur. Her ville sådan nogle techvirksomheder kunne udøve en eller anden indirekte indflydelse på det pågældende lands politik, fordi det kan fremstå attraktivt at få for eksempel et stort anlæg fra en stor virksomhed placeret hos sig."

Teknologi-kapløb er værdikamp
Generelt er der et klart digitalt spor i risikovurderingen.

Kinas evne til at bruge teknologisk udviklingskraft som løftestang til at blive en stærkere global spiller, både økonomisk og politisk, står som et opmærksomhedspunkt.

Man kan i forordet til rapporten læse, at "Det teknologiske kapløb om kvantecomputere, robotteknologi, ansigtsgenkendelsesalgoritmer og kunstig intelligens med videre og stadig flere staters ukritiske brug af disse teknologier til kontrol af egen befolkning indebærer, at teknologi og værdier bliver vanskelige at holde adskilt og kan blive centrale dele af den fremtidige geopolitiske værdikamp og på den måde få betydning for trusselsbilledet."

Cyberangreb og hacking udført af både stater og kriminelle udvikler sig også hastigt ifølge efterretningstjenesten, og særligt sidstnævnte bliver mere og mere relevant for små lande at håndtere.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er cyberkriminelle i dag blevet i stand til at lave avancerede angreb på store virksomheder, hvor de kan gøre stor skade. I rapporten er der nævnt eksempler som danske Demant, der blev ramt af et angreb med såkaldt ransomware, som var årsag til, at virksomheden måtte lukke it-systemer ned på flere lokationer. Demant estimerer selv, at angrebet har betydet et økonomisk tab på 550-650 millioner kroner i 2019.

Forrige artikel Julekalender med Mai Villadsen: Julekalender med Mai Villadsen: "Min farmors generation har kæmpet for mange af de rettigheder, som vi tager for givet i dag" Næste artikel Ambassadør nedlægger veto mod taler ved dansk Nato-konference Ambassadør nedlægger veto mod taler ved dansk Nato-konference
Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

PARLAMENTET#87: Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod i Altingets europæiske podcast. Vi runder også den ulmende budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid.