Gymnasielærerne: Regeringen svækker naturvidenskaben

Det kan få alvorlige konsekvenser for de naturvidenskabelige grundfag på det almene gymnasium (stx), hvis regeringens gymnasieplaner bliver ført ud i livet.

Det mener de faglige lærerforeninger på naturvidenskabsområdet, der tæller Kemilærerforeningen, Fysiklærerforeningen, Geografilærerforeningen og Foreningen af Danske Biologer.

De opfordrer nu undervisningsminister Christine Antorini (S) til at tænke sig om en ekstra gang, før gymnasieforhandlingerne for alvor går i gang.

“Regeringen siger, den vil styrke det naturvidenskabelige niveau på stx. Men hvis regeringens tanker bliver gennemført, vil der snarere være tale om en svækkelse af den naturvidenskabelige grunduddannelse,” siger Johanne Jensen, formand for Kemilærerforeningen.

Færre timer til fagene
Som det er i dag, er der afsat 225 timer til de tre naturvidenskabelige fag på C-niveau, samt 60 timer til det naturvidenskabelige grundforløb.

Men i gymnasieudspillet lægger regeringen op til, at grundforløbet nu skal indgå som en del af de 225 timer. De 60 timer, der i dag er øremærket grundforløbet, skal derimod bruges på at give eleverne et ekstra fag på C-niveau.

Regeringen siger, den vil styrke det naturvidenskabelige niveau på stx. Men hvis regeringens tanker bliver gennemført, vil der snarere være tale om en svækkelse af den naturvidenskabelige grunduddannelse.

Johanne Jensen
Formand for Kemilærerforeningen

Det kommer ifølge lærerforeningerne til at betyde, at læreplansmålene for hver af de tre naturvidenskabelige fag skal nås på 60 timer frem for de nuværende 75 timer.

Derudover vil det naturvidenskabelige grundforløb blive reduceret fra 60 til 45 timer, forklarer Johanne Jensen, og derfor vil der samlet set være tale om en svækkelse af det naturvidenskabelige niveau i gymnasiet, mener hun.

“Eleverne vil ikke kunne nå de læringsmæssige mål, der er for fagene, hvis timetallet samtidig bliver beskåret. Derudover vil de elever, der skal løfte faget til B-niveau, være klædt fagligt dårligere på,” siger Johanne Jensen.

Fasthold timetallet
Derfor opfordrer hun sammen med de andre lærerforeninger regeringen til at fastholde det nuværende timetal for de naturvidenskabelige fag. 

Derudover mener læreforeningerne ikke, at der skal indføres særskilte prøver i det naturvidenskabelige grundforløb, hvis timetallet bliver reduceret.

Foreningerne anbefaler til gengæld, at alle fire naturvidenskabelige fag bliver obligatoriske på C-niveau. I gymnasieudspillet er der lagt op til, at alle gymnasieeleverne fremover skal have kemi på mindst C-niveau.

“Det almene gymnasium er en bred ungdomsuddannelse, og det vil styrke elevernes naturvidenskabelige viden, hvis alle fagene bliver gjort obligatoriske på C-niveau. Det vil samtidig også være et godt, fagligt afsæt, når de skal læse videre,” siger Johanne Jensen.

S: Vi styrker naturvidenskaben
Det afviser regeringen dog blankt.

Trods kritikken holder Socialdemokraternes ungdomsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, nemlig fast i, at regeringens gymnasiejustering vil styrke det naturvidenskabelige niveau på gymnasiet.

“Der er en lang række elementer, som vil blive styrket med vores udspil. Flere vil få matematik samt et ekstra naturvidenskabeligt fag på C-niveau. Derudover er der fokus på, at vi skal have saneret studieretningerne. Det vil betyde, at de naturvidenskabelige studieretninger vil få en mere fremtræden rolle, end de har i dag,” siger hun og understreger, at den nye grundforløbsprøve vil give forløbet mere tyngde, end det har i dag.

“Det vil forhåbentlig betyde, at eleverne vil prioritere forløbet højere, end de gør i dag,” siger hun.

Derudover mener Ane Halsboe-Jørgensen, at det vil låse eleverne for meget, hvis man gør alle naturvidenskabelige C-niveaufag obligatoriske.

“Som gymnasieelev skal man selv have indflydelse på ens fagpakke, og derfor skal der fortsat være fleksibilitet, når man vælger fag,” siger hun.

DF: Alle skal ikke have naturvidenskab
Lærerne får heller ingen opbakning fra Dansk Folkeparti, som er en del af gymnasieforligskredsen.

Her vil gymnasieordfører Marie Krarup ikke være med til at styrke de naturvidenskabelige fag over en bred kam, men derimod kun for dem, der vælger den naturvidenskabelige retning.

“Alle elever skal ikke have en naturvidenskabelig profil, og derfor er det helt skudt i låget, at alle skal have fire naturvidenskabelige fag på C-niveau. På den måde vil man tvinge en masse humanistisk indstillede mennesker på at bruge tid på noget, der er svært,” siger hun og understreger, at man fra politisk side bør erkende, at langt størstedelen af eleverne har en hovedinteresse inden for enten det naturvidenskablige eller det humanistiske felt.

Marie Krarup foreslår derfor, at man sløjfer de nuværende grundforløb og i stedet laver et fælles 1.G., hvor der er en sproglig eller en naturvidenskabelig linje.

“Vi skal tilbage til noget, der ligner det sproglige og det matematiske gymnasium. På den måde kan vi styrke både de naturvidenskabelige og de humanistiske fag.”

Men kan humanistisk indstillede mennesker ikke også få noget ud af de naturvidenskabelige fag?

“Altid. Men så kan vi jo også bagefter give alle eleverne græsk, tysk, latin og engelsk. Og så har vi lige pludselig omdannet gymnasiet til et universitet, hvor man ikke kan få lov til at vælge det, man interesserer sig for. Så jeg synes ikke, lærernes forslag er nogen god ide.”