Helle Thorning er utroværdig i MeToo-debatten

Med sin nye bog "Blondinens Betragtninger" forsøger den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt nu for alvor at markere sig i MeToo-debatten. Selv påstår hun, at bogen er nødvendig for at holde debatten om krænkelser i live.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke forklejner Thorning-Schmidts essentielle rolle i ligestillingsdebatten. Det ville - med tanke på, at hun var landets første kvindelige statsminister - være yderst naivt.

Det er såmænd også fint nok, at ét af landets største ligestillingssymboler udgiver en bog om ligestilling. Men at påstå, at hun har skrevet den for at holde liv i debatten om krænkelser af kvinder - som jo øjensynligt aldrig har været mere i live - virker mildest talt som en opmærksomhedssøgende dårlig undskyldning.

Det største problem er dog, at hun ikke ligefrem forekommer troværdig og således til gavn for debatten om krænkelser af kvinder.

Bogen udkom i går, hvorefter mere eller mindre alle medier bragte interviews om Thornings bevæggrunde for at skrive den.

Her fortalte hun, hvor fordomsfuldt og forfærdeligt det var, da hun som kvindelig statsminister følte sig tvunget til at få stemmetræning og nedtone sin vestegnske dialekt.

Hun fortalte, at hun som kvindelig statsminister blev tvunget til at gå i noget andet og mere formelt tøj.

Hun fortalte, at den tidligere franske præsident lagde sin hånd på hendes lår for 20 år siden. Og så fortalte hun, at hun stadigvæk i dag føler, at hun håndterede sagen om Jeppe Kofods seksuelle samvær med en 15-årig socialdemokratisk foredragselev godt.

For det første er det helt almindeligt, at en statsminister, uanset køn, får stemme- og dialekt-træning. Det handler ikke om køn. Det handler om at være en overbevisende taler, når man gang på gang skal holde taler for hele nationen. En mandlig statsminister fra vestegnen ville unægteligt også få at vide, at den heftige og dermed for nationen ikke særligt repræsentative dialekt skulle tones en anelse ned.

Man har vist ikke gransket fortidens egne fejl tilstrækkeligt, når man, som Helle Thorning-Schmidt, mener, at man for knap 15 år siden håndterede sagen om Jeppe Kofod, som den skulle håndteres.

Nima Zamani

For det andet er det indlysende, at en statsminister skal klæde sig noget mere formelt end andre. Bevares, det hele handlede i sin tid lidt for meget om Thornings Gucci-tasker, men derudover har forventningen om, at en nations overhoved klæder sig forholdsvist diplomatisk intet at gøre med køn. Det har til gengæld alt at gøre med, at vedkommende er nationens overhoved og ikke en del af ‘Cirque du Soleil’.

Slutteligt, men allervigtigst, har man vist ikke gransket fortidens egne fejl tilstrækkeligt, når man, som Helle Thorning-Schmidt, mener, at man for knap 15 år siden håndterede sagen om Jeppe Kofod, som den skulle håndteres.

I mandagens udgave af ‘Go’ Aften Danmark’ fortalte Helle Thorning, at det var tilstrækkeligt, da hun som forkvinde tog alle Kofods ordførerskaber fra ham, men senere, som statsminister, lod ham stille op til Europa-Parlamentet. Ifølge Thorning var det en anden tid dengang.

Så kan man jo passende spørge sig selv, hvorfor det samme argument ikke gør sig gældende, når hun beslutter sig for at hive op i en 20 år gammel historie, om at den tidligere franske præsident tog hende på låret.

Og nej, det gør ingen synderlig forskel, at Kofod, i modsætning til den franske præsident, sagde undskyld med det samme. Hvis en fuldvoksen magtmand har sex med en 15-årig elev og siger undskyld, er det indiskutabelt værre end en voksen mand, der lægger sin hånd på en voksen kvindes lår. I Kofods tilfælde skal man simpelthen være lavet af noget helt specielt og ubegrænset liderligt for at kunne gå hele vejen til samleje med en 15-årig pige.

Et højt hurra skal lyde til Helle Thorning for hendes nye bogudgivelse. Til gengæld er hendes hykleri og situationsfornemmelse ikke ligefrem noget at råbe hurra for.