Hvis EU-bank skal investere i våben, kan det gå ud over finansiering af grøn omstilling, advarer bankchef

Der kan være et "trade-off" i forhold til Den Europæiske Investeringsbanks grønne investeringer, hvis banken også skal begynde at fokusere på våben, siger generaldirektør Kim Jørgensen.

Den Europæiske
Investeringsbank har blandt andet til opgave at investere i grønne projekter,
der hjælper med at opfylde EU's klimamål.
Den Europæiske Investeringsbank har blandt andet til opgave at investere i grønne projekter, der hjælper med at opfylde EU's klimamål.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Flere medlemslande og EU-Kommissionen slår på tromme for, at EU's egen bank bør kunne investere i forsvarsindustri.

Men hvis Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal begynde at investere i våben og ammunition, rækker pengene måske ikke til at finansiere andre prioriteter også.

Sådan lyder det fra den danske generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank, Kim Jørgensen, da Altinget fanger ham til en konference om grøn strøm hos Dansk Erhverv. Kim Jørgensen er chef for Bruxelles-kontoret for banken, hvis hovedkvarter ligger i Luxembourg.

Kan man konkludere, at øgede investeringer i Ukraine og i forsvar betyder færre investeringer i grøn omstilling?

"Det ville man kunne, hvis medlemslandene – altså vores bestyrelse – krævede, at vi investerede i ammunition. Så ville det formentlig kunne få nogle konsekvenser for, hvad vi kan lave på den grønne omstilling," siger Kim Jørgensen.

Så det anbefaler du ikke?

"Det vil jeg ikke sige. Det er op til vores bestyrelse. Men jeg siger, at der formentlig ville være et trade-off."

EU-Kommissionen har i forbindelse med lanceringen af sin store forsvarspakke opfordret Den Europæiske Investeringsbank til at ændre sine regler, så den kan investere i forsvarsprojekter fremover. Og for nylig har Venstre også foreslået, at EIB skal kunne investere i våben.

I dag kan EU-banken kun investere i forsvarsteknologier, der også kan bruges til civile formål.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00