IMR: Statistik misbruges i asyldebat

DEBAT: Det bliver navlebeskuende, hvis man tror, at konjunkturerne på asylområdet skyldes relativt små ændringer i dansk asylpolitik. Det mener forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder.
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Gammeltoft-Hansen
Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder

I 2013 modtog Danmark 7.540 asylansøgninger; det højeste antal i 13 år. En del blev sendt tilbage til andre lande under EU’s Dublin-regler, andre forsvinder fra centrene, mens 5.107 sager blev realitetsbehandlet – en stigning på 53 procent fra året før.

Stigningerne de sidste år har givet anledning til en række avisartikler, eksempelvis i Jyllands-Posten og Berlingske, der med forskellige grafer viser den nærmest eksplosive tilvækst i tilstrømningen af asylansøgere.

Forklaringen er ifølge en række oppositionspolitikere enkel – det er et resultat af regeringens mere lempelige asylpolitik de seneste år.

Statistik fordrejer debat
Men kan dét passe? Da jeg var cirka 15 år gammel, gav min far mig en bog med titlen, ”Hvordan man lyver med statistik” skrevet af fagjournalisten Darrell Huff i 1954.

Fakta
Foto:
Foto:

Titlen er ikke ment som en opfordring, og bogens sigte er at vise, hvor forførende statistik kan være, og hvor nemt det er at drage letkøbte og fejlagtige konklusioner. Jeg kan desværre ikke bryste mig af nogen dyb indsigt i statistisk metode, men selv på lægmandsniveau er der måske alligevel er par pointer fra dengang, der er værd at repetere.

Den første handler om selektion. Det er nemt at vise en dramatisk forandring, hvis man kun forholder sig til en kort årrække eller fremhæver en procentvis stigning fra et år til et andet.

Det er sandt, at antallet af asylansøgere i Danmark er steget til næsten det dobbelte fra 2011 til 2013. Men tager vi et kig lidt længere bagud, kan man se, at tilstrømningen i dag stadig er langt under det forrige toppunkt i 2001,

Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
Foto:

Det er sandt, at antallet af asylansøgere i Danmark er steget til næsten det dobbelte fra 2011 til 2013. Men tager vi et kig lidt længere bagud, kan man se, at tilstrømningen i dag stadig er langt under det forrige toppunkt i 2001, hvor mere end 12.000 personer søgte asyl i Danmark.

<img align="left" src="@nyimg=16181@" />

Lempelser er ikke skyld i stigning
Er de sidste års stigning så et resultat af lempelser på asylområdet under den nuværende regering? Det er der ikke meget, der tyder på. Antallet af asylansøgere er steget siden 2006, altså flere år før regeringsskiftet.

Faktisk steg antallet fra 2008 til 2010 procentvis mere end stigningen fra 2011 til 2013 under den nuværende regering – et udsagn, der tilsvarende skjuler, at stigningen de sidste år nominelt er større.

At ingen af stigningerne kan tilskrives ændringer i den danske politik, understøttes desuden af tilsvarende tal fra EU's statistiske agentur, Eurostat. For EU samlet er tendensen i kurven fuldstændig den samme, altså et fald fra toppen i 2001 og en generel stigning fra 2006 og frem.

<img align="left" src="@nyimg=16182@" />

Vi skal altså passe på med at blive navlebeskuende og tro, at konjunkturerne på asylområdet nødvendigvis er et resultat af relativt små ændringer i den danske asylpolitik.

Den klart vigtigste faktor for de store udsving i både Danmark og resten af Europa er forholdene i de lande, folk flygter fra. De høje tal i 2000 og 2001 er, som de fleste nok kan regne ud, betinget af konflikterne på Balkan, og stigningen fra 2006 og frem afspejler blandt andet den fortsatte vold og usikkerhed i lande som Afghanistan, Irak, Somalia og Syrien.

Netværk bestemmer modtagerland
Interviewstudier viser desuden, at flygtninge typisk kun har et helt overordnet indtryk af forholdene i modtagerlandet. Groft sagt, når granaterne regner ned, har de færreste tid og evne til at foretage en detaljeret analyse af indkvarteringsforhold og anerkendelsesprocenter i 27 europæiske lande.

Valget af asylland træffes typisk på baggrund af personlige netværk, og hvad andre på vejen kan fortælle, hvilket også forklarer, hvorfor tilstrømningen godt kan fortsætte, selvom et land strammer reglerne.

En anden vigtig faktor er migrationsruterne, der konstant skifter som resultat af spillet mellem EU’s grænsekontrol og menneskesmuglernes opfindsomhed.

Øger pres på nabolande
Men har VKO-regeringens stramninger så overhovedet haft nogen betydning? Jo, det har de formentlig. Kigger vi på de danske tal, kan vi se et langt skarpere relativt fald i antallet af asylansøgere fra 2001 end i resten af EU. Og ser man på den relative udvikling i Danmark og resten af EU siden 2000, så fortsætter Danmark med at ligge lavere frem til i dag.

<img align="left" src="@nyimg=16184@" />

 

Det gør med andre ord en forskel, om man er kendt som hardliner eller liberalt foregangsland på asylområdet. Den sidste rolle overtog Sverige tilsyneladende allerede tilbage i 2001. Mens den relative udvikling i Danmark ligger under EU, er det i Sverige gået den modsatte vej.

Sverige modtog 54.365 asylansøgere sidste år, mere end syv gange så mange som Danmark og det højeste antal i EU målt i forhold til landets indbyggerantal. Den udvikling kan naturligvis tilskrives Sveriges liberale kurs, men en del af forklaringen kan også være Danmarks mere restriktive politik.

Når ét land strammer asylpolitikken øges presset ofte på nabolandene; ”beggar thy neighbour” kalder økonomer denne effekt. Det har været en væsentlig bevæggrund for at udvikle en fælles EU asylpolitik, hvor ensartede regler skal forhindre konkurrence om at have den strammeste politik landene imellem.

Det danske retsforbehold betyder som bekendt, at Danmark ikke er bundet af de fælles EU-regler for behandling og indkvartering af asylansøgere.

Forfatteren ønsker at takke Kristoffer Marslev for indhentning af tal og udarbejdelse af grafer.

Omtalte personer

Thomas Gammeltoft-Hansen

Professor MSO, iCourts, Det juridiske fakultet, Københavns Universitet, adj. professor, Aarhus Universitet, fhv. forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
master i flygtningestudier (Oxford Uni. 2003), cand.scient.pol. (København Uni. 2005), ph.d. i jura (Aarhus Uni. 2009)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser