KFUM/K's generalsekretær: Det private og offentlige kan lære af civilsamfundet

Af Jørgen Kvist
Generalsekretær, KFUM og KFUK i Danmark

I forståelsespapiret forud for dannelsen af regeringen har gode civilsamfundspolitikere i de fire partier formuleret et spændende afsnit om et samfund med større tillid og sammenhængskraft.

Man fornemmer en stærk højskole- og civilsamfundstradition foldet ud i en smuk vision for de kommende år. Højskolefløjen i Venstre, tror jeg, vil kunne skrive under på det meste.

Og på den måde understreges det fra den aktuelle politiske ledelse i Danmark, at de er klar over, hvad der historisk og nutidigt er Danmarks stærkeste råstof: tillid og samarbejde.

Civilsamfundet må levere
'Kontrol er godt, men tillid er billigere', hedder det fra flere og flere i den berettigede kritik af de seneste årtiers test og kontrol-samfund.

I civilsamfundet har vi altid vidst, at tillid er billigst, men det er meget mere end dét. Tillid er en måde at være til på. Det er en tilgang til andre, der bygger på forventninger og udvikler ansvar.

I civilsamfundet har vi altid vidst, at tillid er billigst, men det er meget mere end dét. Tillid er en måde at være til på. Det er en tilgang til andre, der bygger på forventninger og udvikler ansvar.  

Jørgen Kvist
Generalsekretær, KFUM og KFUK

De nye toner bliver spændende at følge, når det gælder konkrete politiske beslutninger. 

Derudover stiller situationen store krav til os, der repræsenterer civilsamfundet. Hvordan kan civilsamfundets logikker og tankesæt gøres endnu mere brugbare i både den offentlige og private sektor?

Lad mig levere følgende tre input, mens jeg håber, mange andre vil supplere og forbedre:

Sag over person
Sagen/opgaven/forpligtelsen er vigtigere end min personlige karriere. Civilsamfundets helt store styrke er, at det altid er sagen (at spille fodbold, at passe på naturen, at skabe nabofællesskaber og lignende), der er i centrum og motiverer.

Sagen er (næsten) alt, mens penge og karriere er (næsten) intet. Helt sådan kan og skal det naturligvis ikke være på en arbejdsplads. Men der kan hentes stor inspiration i at sætte fokus på, at man som ansat udfører en vigtig og meningsfuld opgave. 

Måske skulle både den private og offentlige sektor tænke på, at for langt de fleste medarbejdere er løn og karriereplanlægning en langt mindre motivationsfaktor end ansvar, tillid og faglighed.

Faglighed er drivkraften
Ingen er kun lønmodtager, men også medarbejder. I forlængelse af ovenstående er man aldrig kun ansat for at tage imod løn, men først og fremmest fordi man har en værdi og rolle, som medarbejder på den fælles sag.

Det betyder, at ens faglighed skal være drivkraften og skal have lov til at være drivkraften.

Jeg har ikke mødt mennesker, der starter en arbejdsdag med det ene mål at snyde sig gennem resten af dagen. Tværtimod vil alle mennesker gerne bruges og bidrage med den faglighed, de har.

Måske skulle især den offentlige sektor droppe en helt masse kontrol.