26. juni 2015 kl. 11.30
Søren Tegen Pedersen er manden, der fremover skal styre den overordnede udvikling af København.
Han indtager snart stillingen som hovedstadens nye plandirektør med plads i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Det skriver Estate Media.
Den nye plandirektør er 43 år gammel og uddannet cand.mag. i historie. Han kommer fra Miljøministeriet, hvor han har været afdelingschef og haft en finger med i spillet om det, der har vedrørt planloven, naturpolitik samt vand- og naturplaner.
Søren Tegen Pedersen har tidligere været vicedirektør i både Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Inden da slog han sine folder i Erhvervsministeriet, hvor han arbejdede med blandt andet vækstpolitik, byggepolitik og energirigtigt byggeri.
Som ny plandirektør i København overtager han ansvaret fra Anne Skovbro, der skal være ny filantropidirektør i Realdania, og administrerende direktør i Københavns økonomiforvaltning, Mikkel Hemmingsen, er glad for at have hentet Søren Tegen Pedersen til kommunen.
"København vokser og skal samtidig bevare den grønne udvikling. Søren har de helt rigtige kompetencer med sin store konkrete viden om byggeri og sin overordnede indsigt i planlægning og planlov til at sikre, at vi kan nå vores mål," siger han ifølge Estate Media.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser











































